Bundesrepublik Deutschland: Hvad er det?

Bundesliga, bundestag, bundes... Bundesrepublik Deutschland. Sådan står der på skiltet, når vi kører over grænsen til Tyskland. Men hvad betyder det der 'bundes' egentlig?

Du kender sikkert Tyskland som ét stort land. Men faktisk består Tyskland af 16 Tysklande - eller Bundesländer, som det hedder på tysk.

Derfor kalder Tyskland sig selv for 'Bundesrepublik Deutschland'. På dansk kalder vi det forbundslande eller delstater, og det minder faktisk om den måde, USA er bygget op med flere stater.

Delstaterne har stor selvbestemmelse

Når du for eksempel shopper dåseøl i de tyske grænsebutikker i nord, befinder du dig i delstaterne Slesvig-Holsten eller Mecklenburg-Vorpommern. Når du klatrer op i de tyske alper i syd, kan du kigge ned på delstaterne Bayern og Baden-Württemberg.

Og midt i mellem ligger de andre delstater Niedersachsen, Nordhrein-Westfalen, Hessen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Brandenburg, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen - plus bystaterne Bremen, Berlin og Hamborg.

Delstaterne er så meget deres egne lande, at de har egne parlamenter, som kaldes landdage, og egne regeringsledere, som hedder ministerpræsidenter. Og de har også stor selvbestemmelse. Det vil sige, at de ikke i alle tilfælde behøver at følge den politik, der bliver udstukket fra kansler Merkel og den tyske forbundsregering. Kansleren er Tysklands øverste leder, ligesom præsidenten er i USA eller statsministeren er i Danmark.

Tyskland er delt i delstater på grund af historien

Der er en grund til, at Tyskland er føderalistisk opbygget, som man siger. Altså en slags sammenslutning af delstater, der har samme øverste leder.

Efter Anden Verdenskrig ville de allierede forhindre, at der igen opstod en centralistisk stat i Tyskland, hvor al magten lå i hovedstaden, Berlin, sådan som det havde været under Adolf Hitler og nazisterne. Ved at sprede magten ud i delstaterne mente man at kunne forhindre et nyt diktatur.

Folkerige delstater og mange penge = stor indflydelse

Flere tyske delstater er ekstremt magtfulde.

Tag for eksempel forbundslandet Baden-Württemberg, hvor en stor del af Tysklands bilindustri ligger. Delstaten har en økonomi, der er større end Sveriges og et indbyggertal, der er dobbelt så stort som Danmarks.

Den økonomiske magt gør, at kansler Merkel og den tyske forbundsregering lytter meget til ministerpræsidenten i Baden-Württemberg og så vidt muligt forsøger at imødekomme delstatens (og industriens) ønsker og interesser.

Indbyggertallet giver også magt i sig selv. Det bestemmer nemlig, hvor mange stemmer en delstat har i Forbundsrådet, og det er her, at parlamentets love godkendes. Forbundsrådet er Tysklands andetkammer, hvor alle delstater er repræsenteret. Forbundsdagen, som er Tysklands parlament, består nemlig at to kamre. Det der med andetkammer vender vi lige tilbage til i grafikken nedenunder.

Delstaterne har altså med andre ord stor indflydelse på, hvilken politik der bliver ført i Tyskland, og hvilken politik Tyskland fører i Europa.

(Teksten ovenfor er skrevet af DR's korrespondent i Tyskland Michael Reiter og redigeret af DR Studie. Find Michael Reiters oprindelige artikel HER.)

Tyskland var fra 1949 til 1990 delt i to: Vesttyskland og Østtyskland. Vesttyskland blev kaldt for Forbundsrepublikken Tyskland, mens Østtyskland hed Den Tyske Demokratiske Republik, DDR. Berlin, der ligger i øst, var også delt op i to.

Vesttyskland var et demokrati, der orienterede sig mod de øvrige vestlige lande. Østtyskland var et kommunistisk diktatur, der byggede en mur tværs gennem Berlin for at forhindre de østtyske borgere i at flygte til Vesttyskland.

De to lande blev genforenet til ét Tyskland efter Berlinmurens fald, og selvom det er over 30 år siden, er der stadig forskel på, om du bor i den østlige eller vestlige del af Tyskland. I dag bor knap 20 procent af tyskerne i det gamle Østtyskland og godt 80 procent i det gamle Vesttyskland.

Test dig selv i den store Tysklandsquiz, om du kan kende forskel på øst- og vesttyskere. Find quizzen HER.

Kilde: ZDF

Hvis du gerne vil vide mere om Berlinmuren, murens fald og Den Kolde Krig kan du lære mere i vores tema Berlinmuren. Her finder du også et interaktivt dilemmaspil, hvor du skal tage stilling til, om du vil flygte fra DDR.

  • Forklar med dine egne ord, hvordan Forbundsdagen i Tyskland er bygget op.

  • Undersøg og forklar med dine egne ord, hvorfor man siger, at Tyskland er føderalistisk opbygget.

  • Undersøg på nettet, hvad forskellen er på Forbundsdagen og Rigsdagen (Reichstag).

  • Undersøg og sammenlign det danske folketing med den tyske forbundsdag. Hvordan er de sat sammen?