Forhandlingerne om finansloven i 2017

Forhandlingerne i 2017 viste, at politiske aftaler kan være svære at lande.

DF-formanden, Kristians Thulesen Dahl, gentager igen-igen-igen sin opfordring om at lande næste års finanslov før en skatteaftale. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

I Danmark har vi tradition for, at den siddende regering er en såkaldt mindretalsregering. Det betyder, at den ikke automatisk har flertal for at gennemføre sin politik. Derimod skal den i stort set alle sammenhænge forhandle med de andre partier i Folketinget, hvad end der er tale om støttepartier eller oppositionspartier.

Finanslovsforhandlinger

Hvor mange politiske aftaler ikke behøver at være på plads på et bestemt tidspunkt, så er det anderledes med finansloven. Den skal sætte rammerne for statens indtægter og udgifter i det kommende budgetår. Derfor skal den være på plads senest 31. december i forhandlingsåret.

Hvis det ikke er tilfældet, så kan staten ikke virke, og dermed lukker alle funktioner under staten, regioner og kommuner ned, bortset fra væsentlige områder såsom politi og sundhedsvæsen.

Derfor var det også usædvanligt, at VLAK-regeringen i 2017 kom ud i så meget påstyr omkring forhandlingerne omkring finansloven for 2018, da den 'blot' skulle gennemføres med regeringens støtte parti Dansk Folkeparti.

Nedenfor har vi lavet en tidslinje for forhandlingsforløbet fra august til december 2017 med væsentlige nedslagspunkter, der illustrerer hvor komplicerede politiske forhandlinger kan være, selv mellem parter, der tilsyneladende er enige i udgangspunktet.

OPGAVER TIL EMNET

Når I har gennemgået forhandlingsforløbet, kan I diskutere følgende problemstillinger:

  1. 1

    Hvorfor blev forhandlingerne så svære?

  2. 2

    Hvad siger det om forhandlingerne, at statsministeren måtte træde til og lede forhandlingerne i mål?

  3. 3

    Hvilket parti eller hvilke partier fik mest ud af forhandlingerne?

  4. 4

    Hvilke fordele og ulemper er der ved at have mindretalsregeringer i et demokratisk perspektiv?

FacebookTwitter