Hvad betyder Tyskland for Danmark og EU?

Her får du tre konkrete eksempler på, hvad Tyskland - og dermed det tyske valg - betyder for Danmark og EU.

Grafik: Rikke Weinreich Sørensen, DR, og Colourbox.

Ich bin, du bist, er, sie, es ist... Har du nogensinde terpet den her sætning og undret dig over, hvorfor i alverden du skal lære den?

Det er der faktisk flere svar på. Tyskland har nemlig rigtig stor betydning for både Danmark og EU. Her får du tre bud på, hvad vores store nabo mod syd betyder mere eller mindre direkte for dig.

Tyskland er...

Tyskland er vores nabo, og det er det eneste land, hvor vi fra Danmark kan ræse over grænsen med fast grund under fødderne. Men Tyskland er ikke kun vigtig for os, når vi skal købe billige grænseøl eller spise currywurst.

Tyskland er faktisk Danmarks største eksportmarked. Det vil sige, at det tyske marked er det absolut vigtigste for danske virksomheder. Sidste år, i 2020, købte Tyskland varer og tjenester af Danmark for over 143 milliarder kroner.

Michael Bremerskov Jensen er fagchef for international handel i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, og han fortæller, at det tyske marked har stor betydning for Danmark.

- Hvis vi skulle opveje én procents tab af vores eksport til Tyskland, så ville vi skulle sælge for 30 procent mere til f.eks. Indien eller Brasilien. Derfor er det tyske marked så helt utroligt vigtigt, siger han.

Tyskland har den største økonomi i EU. Derfor har landet ret meget at skulle have sagt.

Samtidig lever Tyskland stadig med dårlig samvittighed fra Anden Verdenskrig, mener tidligere statsminister og generalsekretær i NATO Anders Fogh Rasmussen. Som han fortæller i klippet ovenfor, så kalder man ifølge ham den dårlige samvittighed for 'den tyske skyld'.

Faktisk blev EU oprettet efter 2. Verdenskrig for at undgå, at der nogensinde skulle udbryde krig mellem de europæiske lande igen. Derfor er Tyskland ret optaget af at holde fast i EU, og de åbne grænser mellem EU-landene er i stor stil en tysk idé. Men i 2015 blev Europas indre og ydre grænser presset.

I 2015 opstod flytningekrisen nemlig, da 1,2 millioner mennesker fra Afrika og Mellemøsten i løbet af året flygtede til Europa.

Det blev til en regulær krise, da systemerne i Grækenland og Italien brød sammen. Det var nemlig her, asylansøgerne fra Tyrkiet og Nordafrika ankom til først.

Men Italien og Grækenland formåede ikke at håndtere de mange flytninge, og derfor vandrede menneskestrømme op gennem Europa på motorvejene. Måske husker du selv de ikoniske billeder?

Der blev holdt mange krisemøder i EU, hvor der blev fokuseret på at styrke Europas ydre grænser og lukke dem mere. Men skulle man også lukke grænserne internt mellem EU-landene?

I august 2015 sagde den tyske kansler Angela Merkel en sætning, som mødte stor kritik, fordi den blev et symbol på den måde, som Tyskland håndterede flytningekrisen på. Hun har senere sagt, at hun nok ikke vil gentage den.

Oversat til dansk betyder sætningen "Vi har klaret så meget. Vi klarer også det her". Med sætningen mente Angela Merkel, at Tyskland sagtens kunne klare at tage alle flygtninge ind. Men der var rigtig mange - både nabolande og tyskere - som ønskede, at hun skulle lukke Tysklands grænser.

Løsningen blev, at Europas ydre grænser blev styrket, og Tyskland lavede en aftale med Tyrkiet om, at de skulle forhindre flygtninge i at komme videre. Den aftale kostede EU tre milliarder euro. Siden 2016 har der i Tyskland og en række andre europæiske lande været indført midlertidig grænsekontrol, og derfor er de indre grænser i EU mere lukkede end før krisen.

Angela Merkel havde ikke været Tysklands kansler ret længe, før finanskrisen ramte i 2008. Og den udviklede sig hurtigt til en krise for den europæiske valuta, euroen. Derfor sagde hun ordene ovenfor, som på dansk betyder noget i retning af "falder euroen, så falder Europa. Det må ikke ske".

Krisen gik hårdt ud over flere sydeuropæiske lande. Sammen med Frankrig stod Tyskland i spidsen for at oprette en fond, som de hårdest ramte EU-lande kunne låne penge af. Men for at låne pengene, skulle landene spare en masse, skære ned og indføre forskellige reformer. Grækenland var et af de lande, og i 2015 var landet så presset af besparelser, at det var tæt på at forlade euroen.

Tyskland er den største økonomi i EU og derfor også det land, som smed flest penge i fonden. Derfor spurgte tyskerne, om det kunne være rigtigt, at de skulle blive ved med at betale for Sydeuropas dårlige økonomi - især fordi nogle af landene ikke levede op til de krav, som fonden stillede om besparelser.

Men Angela Merkel svarede, at man ikke havde råd til at lade være. Hvis et land i eurozonen ville gå bankerot, så ville det gå hårdt ud over alle de andre lande. Alligevel var det en balancegang for Merkel, for hun lovede også, at hun ville passe på tyskernes sparepenge.

I 2018 var Europa igen ude af finanskrisen, hvis man alene ser på den økonomiske vækst. Hør DR's korrespondenter Stéphanie Surrugue og Michael Reiter fortælle om Angela Merkels håndtering af eurokrisen i lydklippet herunder:

0:00

Eksport og import

  • Undersøg på nettet, hvad Danmarks og Tysklands BNP er.

  • Undersøg, hvilke tre lande Tyskland importerer flest varer fra.

  • Refleksion: Hvorfor tror I, det netop er Tyskland, Danmark eksporterer flest varer til?

Åbne grænser i EU

  • Undersøg på nettet, hvad Schengen-samarbejdet er, og forklar det med dine egne ord.

  • Diskutér, hvad de oprindelige tanker er bag de internt åbne grænser i EU.

  • Refleksion: Hvad tror I, Tysklands historie kan have af betydning for ønsket om de internt åbne grænser i EU?

Eurosamarbejdet og den fælles valuta

  • Genfortæl med dine egne ord, hvorfor finanskrisen i 2008 blev til en eurokrise.

  • Undersøg, hvilke lande der er med i eurosamarbejdet og dermed den fælles valuta.

  • Diskutér, hvad Angela Merkel mener, da hun siger ”falder euroen, så falder Europa”.