Hvorfor sammenstød?

Grundlæggende har mennesker fra forskellige civilisationer et anderledes forhold til den Gud, de tror på. De ser også forskelligt på forholdet mellem individ og gruppe, borger og stat, forældre og barn, hustru og ægtemand, rettigheder og ansvar, frihed og autoritet, lighed og hierarki - menneskerettigheder.

Huntington mente, at de forskellige opfattelser ligger langt mere fundamentalt og dybtliggende i mennesker end politiske ideologier og styreformer.

Verden bliver mindre

Globaliseringen betyder, at folk i dag rejser meget rundt. Alle steder i verden kan nås med fly, og mange mennesker slår sig ned for en tid eller resten af livet i et andet land eller måske verdensdel.

Verden bliver på den måde mindre. Og Huntington mente, at folk også bliver mere bevidste om deres rødder, bevidste om hvilken civilisation, de hører til og mere opmærksomme på forskelle og ligheder mellem civilisationer. Det kan øge risikoen for spændinger.

Afsekularisering

Samtidig med at alle lande verden over moderniseres, føler mange mennesker en tomhed, måske når deres lokale islæt og kultur forsvinder. Hverdagen er ikke mere, som den var engang.

Mennesker vender vender sig imod sekulariseringen, altså dét at troen - religionens betydning - forsvinder. Som modvægten griber de til øget religiøsitet, fordi troen giver dem en følelse af at høre til ét sted.

Ifølge Huntington ser man inden for mange trosretninger fundamentalistiske bevægelser, der er fyldt med unge, universitetsuddannede, middelklasse-faglærte, professionelle og fagfolk.

Vestens dobbelte rolle

Vesten har i mange år blandet sig i interne forhold i lande i fx Mellemøsten, Afrika og Sydamerika. Målet har for det meste været ønsket om at fremme demokrati i landene.

Men ofte også ønsket om at bevare kontrollen med landene fx på grund af olie eller andre råstoffer - eller måske fordi landene er vigtige i forhold til forsvarssystemer mod fjender.

Nu oplever mange ikke-vestlige lande et behov for at vende sig bort fra Vesten og i stedet dyrke deres egen identitet. Vestens forsøg på at dominere og indføre demokrati medfører øget modstand mod Vesten.

Ofte fører eliten og magthaverne an i "afmonteringen af det vestlige," mens den brede, svage befolkning tager det vestlige til sig. I andre lande fører eliten, uddannet i Vesten, an i vestliggørelsen, mens befolkningen stritter imod.

Uforanderlighed

I Danmark kan du sagtens skifte politisk mellem venstre- og højrefløjen ligesom i mange andre lande. Et fejlslagent finanseventyr kan gøre den rige fattig på et splitsekund, og modsat kan den fattige blive millionær sågar milliardær på få sekunder.

Det er straks sværere at skifte nationalitet, for den hænger sammen med din identitet. Du kan bo mange år i udlandet og stadig føle dig som dansker. Du kan også flytte fra Fyn til Sjælland og stadig være fynbo en menneskealder senere. Du holder ved din identitet.

Det samme gælder din religion. Det er de færreste mennesker, der skifter religion. Du holder med andre ord fast i din kultur og din civilisation, mente Huntington. Og uforanderligheden skaber grobund for konflikter.

Økonomisk regionalisering

Medlemslandene i EU har mere til fælles end blot interessen for et økonomisk og politisk samarbejde. De tilhører samme civilisation. Fællesskabet bygger på fælles kultur og vestlig kristendom, og det er fundamentet for, at det europæiske samarbejde kan fungere, konkluderede Huntington.

Han mente, at de mange regionale økonomiske handelsfællesskaber verden over kun kan virke, hvis aftalerne er indgået mellem lande inden for samme civilisation. Hvis forskellige civilisationer samarbejder, så vil aftalerne falde bort, så snart de ikke længere giver en økonomisk gevinst.

Han troede fx, at Tyrkiet aldrig vil blive medlem af EU, fordi landet er muslimsk. Og noget er der måske om snakken.

Tyrkiet deler ikke samme kultur og civilisation, og derfor er der både internt i Tyrkiet og i EU stor modstand mod tyrkisk EU-medlemsskab. Fortalerne for medlemsskab nævner, at Tyrkiet kan blive brobygger til hele den muslimske verden og dens kolossale handelsmarked.

Slægtslands-syndromet

Huntingtons seks grunde til sammenstød mellem civilisationer kan i øvrigt tilføjes det særlige syndrom for slægtslande. Huntington pegede på, at lande inden for samme civilisation altid vil stå sammen i krigstid. Hvis et land bliver angrebet af et land uden for civilisationen, vil landene støtte hinanden.

Fænomenet gjorde sig gældende under Golfkrigen i 1990, hvor et arabisk land godt nok gik i krig mod et andet arabisk land, men hvor Vestens indblanding fjernede fokus på, hvorfor krigen egentlig opstod.

Irak med Saddam Hussein i front angreb den lille oliestat Kuwait. Irak mente, at Kuwait sendte for meget råolie på markedet og dermed pressede olieprisen ned. FN fordømte invasionen, og da fristen for irakisk tilbagetrækning udløb, bombede den multinationale FN-styrke ledet af USA Bagdad.

Selv om næsten alle arabiske og islamiske lande støttede Kuwait, så fik Saddam Hussein opbakning fra store dele af den arabiske verden. Efterhånden som bombardementerne fortsatte, betragtede stadig flere lande i den islamiske civilisation Golfkrigen som et Vestens angreb på Islam.

Fx så den øverste iranske religiøse leder stort på den evige rivalisering mellem Iran og Irak og erklærede hellig krig mod Vesten.

Som månederne gik, svandt den anti-irakiske koalition ind, idet de arabiske lande forsøgte at modsætte sig eller tage afstand fra de vestlige forsøg på at presse Irak. De arabiske lande begrænsede deres aktiviteter, og de støttede ikke mere krigen med ord. Kuwait-problematikken var trådt i baggrunden, i stedet talte man om civilisationskrigen mod Vesten.