Italien – EU's hovedpine

Budgetoverskridelser og en utilregnelig regering giver EU hovedpine.

OPGAVER

OPGAVE 1: Anders Fogh Rasmussen

Udarbejd en karakteristik af Anders Fogh Rasmussens politiske karriere, for eksempel med nedenstående indhold:

  • Politiske fokusområder

  • EU-indsatser og udvikling

  • Rollen som: Oppositionspolitiker, statsminister, NATOs generalsekretær, selvstændig politisk rådgiver

  • Krigene i Afghanistan og Irak

  • Hans tilgang til løsning af internationale konflikter og trusler

Diskutér efterfølgende, hvilken betydning hans politiske fortid og nutid har for det, han udtrykker i programserien.

OPGAVE 2: EU, integrationsteori og fremtidsstrategier

Du er politisk rådgiver for EU's kommissionsformand, Jean Claude Juncker. Skriv et notat til kommissionsformanden, der sætter ham i stand til at argumentere for en strategi for EU, der kan håndtere Italiens enegang på det finanspolitiske område og rolle som en destabiliserende aktør i EU-samarbejdet. Krav til notatet:

  • Du skal demonstrere viden om en eller flere integrationsteorier.

  • Notatet skal tage højde for eventuelle modargumenter mod din planlagte strategi.

  • Notatet skal tage udgangspunkt i klippene i klipsamlingen.

OPGAVE 3: Den offentlige mening i EU

EU har gennem mange år lavet undersøgelser af EU-borgernes holdninger til forskellige emner. I denne opgave er fokus på tre emner: 1) EU's demokrati, 2) om EU har været til gavn eller skade for et pågældende land, og 3) immigration fra ikke-EU-lande.

Vær opmærksom på, hvilket spørgsmål respondenterne har svaret på, og ikke mindst at tabellerne er interaktive, hvilket betyder, at man kan scrolle rundt i tid og zoome ind på forskellige grupper af svar. Find de interaktive tabeller om landene her:

Undersøg, hvad der kan udledes af nedenstående interaktive tabeller om de tre emner i forhold til Tyskland, Ungarn, Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien.

  • I vurderingen skal der anvendes viden om kvantitative undersøgelser.

Diskutér efterfølgende, om tendenserne i klippene fra DR's arkiver fra de forskellige lande stemmer overens med statistikkerne.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk