Tidslinje: Fra valgdag til storm på Kongressen til ny præsident

Hvad skete der op til, at demonstranter stormede Kongressen i Washington D.C.? Få et overblik her.

Allerede inden det amerikanske præsidentvalg var gået i gang, kunne man læse nyheder som denne på TV2 ’Hvis Donald Trump taber valget, vil han ikke garantere en fredelig magtoverdragelse’.

Med begivenhederne d. 6. januar, hvor demonstranter trængte ind i Kongressen på Capitol Hill, må man spørge sig selv: Men hvordan kunne begivenhederne den 6. januar 2021, hvor demonstranter trængte ind i Kongressen, lade sig gøre?

Nedenfor er udvalgt begivenheder og baggrundsforklaringer, der kan hjælpe til en bedre forståelse af tilstanden i amerikansk politik i starten af 2021.

DR Undervisning opdaterer tidslinjen løbende.

03.11.2020: Præsidentvalget

Amerikanerne stemte den 3. november 2020 om, hvem deres fremtidige præsident skulle være. Mange brevstemmer skulle tælles op, og derfor kunne man først den 8. november 2020 slå fast, at demokraten Joe Biden ville blive USA's 46. præsident. Joe Biden fik 51 procent af stemmerne, og Donald Trump fik 47 procent af stemmerne. Læs mere om resultatet her.

21.11.2020: Status på valget, medierne og vælgerne

I flere dage efter valget, var Donald Trumps Twitter-profil stille. Og det er bemærkelsesværdigt, da han plejer at tweete flere gange dagligt. Utilfredsheden med valgresultatet er til at tage og føle på for hans tilhængere. Den 21.11.2020 gjorde DR-programmet Deadline status over situationen. I samlingen nedenfor er der fire klip fra udsendelsen:

  1. 1

    Professor i amerikansk historie ved SDU Jørn Brøndal forklarer situationens alvor, Trump-lejrens håndtering af situationen og hvorledes tilliden til systemet er meget lav blandt mange amerikanere.

  2. 2

    Herefter gøres der status over medieforbruget blandt amerikanerne ved Rasmus Kleis Nielsen, der er professor i politisk kommunikation ved University of Oxford.

  3. 3

    Og så er der de republikanske vælgere. Deres tillid til valgresultatet er mildest talt lavt og mange af dem vil simpelthen ikke anerkende valget. Det gør Politikens USA-korrespondent, Sandra Brovall, rede for.

  4. 4

    Til sidste diskuteres konspirationsteorierne. De er centrale i den amerikanske kollektive bevidsthed. Det forklarer Jørn Brøndal.

10.12.2020: Valg til Senatet

Svingstaterne spiller en central rolle i det amerikanske valg. Og for første gang siden 1992 har vælgerne i staten Georgia stemt på en demokratisk præsident. I december - cirka fem uger efter valget, benægtede Trump stadig, at valgresultatet i staten kan godkendes.

Lige så vigtigt er det, at der den 5. januar 2021 var valg til Senatet i flere delstater. Og det kunne blive afgørende for den kommende præsident, da meget tydede på, at Demokraterne ville få et snævert flertal. Begge dele var på dagsordenen i programmet ’Valg i USA – Amerika ifølge Gram: Kampen om Georgia.'

05.01.2021: To sæder til demokraterne i Senatet

Den 5. januar fandt de såkaldte senatsvalg sted, og opmærksomheden var rettet mod delstaten Georgia, der blev afgørende. For første gang i mange år så det ud som om, at begge statens to sæder i Senatet ville blive demokratiske. Sådan endte det også. De to Demokratiske sæder blev besat af politikerne Raphael Warnock og Jon Ossoff.

06.01.2021: Demonstranter trænger ind i Kongressen

Den 6. januar talte præsident Trump til en stor gruppe støtter foran Det Hvide Hus i Washington. Tusindvis af hans støtter var i dagene op til taget til Washington for at vise deres støtte til den siddende præsident og deres utilfredshed med valgresultatet. Kort efter talen trængte demonstranterne ind i Kongressen, og medlemmer måtte evakueres.

Få et overblik over begivenhederne fra TV Avisen 21:00 dagen efter angrebet.

Hvorfor angreb demonstranterne Kongressen?

Det kan undre, hvad der fik en gruppe mennesker til at gøre det, de gjorde den 6. januar i Washington. I samlingen nedenfor kan du høre to forklaringer. Den første er professor ved Institut for Statskundskab på Århus Universitet Derek Beach, og efter ham er det danske Henrik Almind, der er softwareudvikler i Texas og bosiddende i USA siden 1998.

11.01.2021: Hvad nu med Trump?

Allerede dagen efter optøjerne i Kongressen, stod den demokratiske leder, Nancy Pelosi, frem og sagde, at man vil stille præsident Trump for en rigsret. Men handler det om at statuere et eksempel? At sikre, at han ikke kan stille op til valget i 2024? Og kan han overhovedet dømmes? Det er der uenighed om.

Anders Agner er chefredaktør på netmediet www.kongressen.com. Du kan her høre hans vurdering af, hvad strategien er for Demokraterne, samt de eventuelle konsekvenser deraf.

13.01.2021: Trump stilles for anden rigsretssag

Den 13.01.2021 vedtog et flertal i Repræsentanternes Hus at starte en rigsretssag mod Donald Trump. Det er anden gang, det sker for ham. Første rigsretssag blev sat i gang i december 2019 ⁠og afsluttet den 5. februar 2020. I den sag man ville have afgjort, om Trump havde påvirket præsidentvalget igennem russiske kanaler. Han blev frifundet.

Nu sker den anden rigsretssag på baggrund af Trumps tale kort inden demonstranter brød ind på Capitol Hill den 6. januar 2021.

I videoen nedenunder får du blandt andet en vurdering af republikanske vælgeres tilslutning til Trump i lyset af begivenhederne. Den kommer fra USA-korrespondent, Steffen Kretz.

20.01.2021: Indsættelsesceremoni for Biden

Onsdag d. 20.01.2021 blev demokraten Joe Biden indsat som USAs 46. præsident.

Indsættelsesceremonien og forberedelserne dertil var præget af et enormt sikkerhedsopbrud på grund af demonstranters indtrængen på Capitol Hill den 6. januar 2021. Ceremonien var også præget af Covid-19, da pandemien afholdt mange besøgende fra at møde op. Til ære for de cirka 400.000 amerikanere, der er døde af sygdommen, var der opsat et amerikansk flag for hver på The Mall.

Den afgående præsident, Donald Trump, deltog ikke. Det gjorde derimod vicepræsident Mike Pence, samt de tre foregående præsidenter Barack Obama, George W. Bush og Bill Clinton.

Facebook
Twitter