Velfærden under pres?

Hvad er fremtiden for velfærdssamfundet? Der tales om ældrebyrde, demografiske forandringer og politiske reformer. Denne artikel sætter fokus på fremtiden for den danske velfærdsstat og spørgsmål om, hvorvidt velfærden er under pres.

Den danske velfærdsstat har en lang historie, der går tilbage til industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Undervejs har den gennemgået forandringer, der skulle tilpasse den til samtiden og fremtiden.

I 1930’erne ændrede man vurderingsprincipperne med socialmininster K.K. Steinckes socialreform. I 1957 kom folkepensionen. Under 1960’ernes højkonjunktur udbyggede man velfærdsstatens services og ydelser med børnepasning, gratis sygehuse og gratis uddannelse. Statens Uddannelsesstøtte (SU) kom i 1970, og under den økonomiske krise i 1970’erne indførte man bistandshjælp og efterløn.

Med andre ord har velfærdsstaten siden sin begyndelse været udsat for forandringer, der skulle tilpasse den fremtiden. Det er også tilfældet i dag, hvor vi lever længere i en globaliseret verden, hvor teknologien åbner nye døre for, hvad der er muligt.

ET RETTIGHEDSSAMFUND

I videoklippet “Fra pligtsamfundet til rettighedssamfundet” taler professor Nina Smith om, at det bliver svært at bevare den universelle velfærdsmodel i sin nuværende form, fordi der sker store forandringer. Ved øget individualisering og globalisering ændrer fællesskabet sig, og derfor lægger borgerne i højere grad vægt på deres ret til at modtage velfærd end på deres pligt til at yde til velfærden. Dette betyder, at velfærdsstatens rolle og pligter ændrer sig.

SKÆVVRIDNING AF INDTÆGTER OG UDGIFTER

Der er en udvikling i gang, hvor der sker en skævvridning mellem indtægter og udgifter i velfærdsstaten. En af årsagerne til denne udvikling er demografien, altså forholdet mellem forskellige aldersgrupper. Der bliver flere ældre i forhold til yngre. Det betyder, at de yngre aldersgrupper skal arbejde mere for at kunne forsørge de ældre.

Såkaldte interne faktorer lægger altså et pres på den danske universelle model, og dette stiller politikerne over for centrale problemstillinger, for hvordan skal velfærdsstaten prioritere velfærd i fremtiden? Skal vi fastholde den traditionelle, universelle velfærdsmodel eller gå mere i retning af den selektive velfærdsmodel, som man kender fra Tyskland?

Samtidig presser også globaliseringen den danske velfærdsstat. Danmark skal konkurrere med lande, der har et markant lavere lønniveau. Hvis vi ikke fastholder eller skaber nye jobs, ser skattegrundlaget ud til at mindskes.

ARBEJDSOPGAVER

Opgave 1: Demografi

Se de to videoklip "Status over den danske befolkningssammensætning" og "Velfærd på skrump" og svar på nedenstående spørgsmål:

  • Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for, når det kommer til befolkningens demografi?

  • Hvorfor er det så stor en byrde på velfærdssamfundet, at der bliver flere ældre i befolkningen?

Opgave 2: Regeringsplaner

Se videoklippet "VKO-regeringens 2020-plan", og svar på nedenstående spørgsmål:

  • VKO står for Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Undersøg, hvad de tre partiers ideologiske grundsyn er.

  • Kan man sammenligne statens finanser med en personlig budgetkonto, sådan som statsministeren gør det?

  • Statsministeren lægger vægt på, at udgifterne stiger. Diskutér, hvad hans regering kan gøre for at mindske udgifterne.

Opgave 3: Sundhedssystemet

Se videoklippene "Professor: Derfor må man prioritere i sundhedssystemet", "Dilemma: Skal dyr medicin være gratis for alvorligt syge?" og "Dilemma: Skal der spares på hjælpen til demente?", og svar på følgende spørgsmål:

  • Professoren i videoklippet nævner fire grunde til at spare på sundhedssystemet. Hvilke årsager opremser professoren?

  • Diskutér, hvordan I vil prioritere i de to cases med besparelser på sundhedsområdet.

FacebookTwitter