Velfærdsmodel: Den universelle

Den universelle velfærdsmodel findes i de nordiske lande. Her vægter man en omfattende stat, der omfordeler goder fra rige til fattige gennem høje skatter. Velfærdsydelser som børnepasning og uddannelse er også gratis.

Den universelle velfærdsmodel findes i de nordiske lande. Her vægter man en omfattende stat, der omfordeler goder fra rige til fattige gennem høje skatter. Velfærdsydelser som børnepasning og uddannelse er også gratis.

Den universelle velfærdsmodel, som findes i Danmark, er omfattende i kraft af de mange kerneydelser, der er gratis: folkepension, Statens Uddannelsesstøtte (SU), gratis grundskolegang og videre uddannelse, kontanthjælp, børnepenge og gratis behandling på sygehusene og hos lægen.

Denne velfærdsmodel er en af tre forskellige modeller, som man skelner imellem inden for samfundsvidenskaberne. De to andre er den selektive velfærdsmodel, som findes i vesteuropæiske lande som Tyskland og Frankrig, og den residuale velfærdsmodel, som findes i for eksempel England og USA.

Du kan læse om den selektive velfærdsmodel her og den residuale velfærdsmodel her.

Den universelle model

Det bærende princip i en universel velfærdsmodel er, at borgerne har ret til visse centrale ydelser, netop fordi hun eller han er borger. Ydelser som for eksempel børnepasning og kontanthjælp er store nok til, at borgeren ikke er afhængig af private velfærdsforsikringer eller civilsamfundets hjælpeorganisationer. Staten fordeler ydelser og services og tager ansvaret for velfærden. Dette er dog ikke gratis. Den universelle model finansieres derfor gennem skatter, som er væsentligt højere end i lande med andre velfærdsmodeller.

For at den universelle velfærdsmodel kan fungere, har borgerne pligt til at yde det bedste, de kan for samfundet. Et afgørende aspekt er et progressivt skattesystem, hvor højtlønnede betaler en høj skat, og lavtlønnede betaler en lavere skat. På denne måde udligner velfærdsmodellen økonomiske forskelle mellem borgerne og sikrer, at alle får centrale ydelser gratis. Når ydelserne er gratis for alle, er det ikke stigmatiserende at modtage dem.

Med andre ord: Alle betaler til velfærden, og derfor har alle ret til at modtage ydelserne. Derfor anses den universelle velfærdsmodel ofte som værende socialistisk i sin opbygning.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk