Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
akupunktur

Foto: colourbox.com

 

Skrevet af: Læge og journalist, Britta Weyer

 

Ny forklaring på akupunktur

08. jun. 2010 06.00 Sundhed

Et lille prik med en ganske tynd nål, måske et par stykker til, og smerten letter. Mange har oplevet, at akupunktur kan lindre smerter, og forskere har kunnet vise, at det virker - men hvorfor, har endnu ingen kunnet give et fyldestgørende svar på. Nu er der et nyt lovende bud.

Den hidtil mest gængse forklaring går ud på, at akupunktur dels blokerer for nogle af de smerteførende nervebaner i rygmarv og hjerne, dels at det får hjernen til at frigive endorfiner, som virker smertestillende.

Men det har ikke kunnet forklare, hvorfor akupunktur kun virker på den side, hvor nålene anbringes, og hvorfor det som regel virker bedst, når det anvendes tæt på selve smertekilden, skriver forskerne. Hvis virkningen opstår inde i hjernen, ville man forvente, at den var mindre lokal.

Adenosin som forklaring
Forskerne fra blandt andet University of Rochester i New York ledte derfor efter en mere lokal virkning af akupunkturen. De fandt et lille protein, adenosin, som i forvejen kendes for flere vigtige og forskelligartede roller i kroppen.

Blandt andet deltager adenosin i energiomsætningen, og det fungerer som signalstof i hjernen, hvor det også er med til at styre vores søvn.  Men når adenosin frigives fra cellerne lokalt, har det en direkte smertestillende virkning, lidt som et lokalbedøvende middel.

Selve forsøget
Forskerne brugte mus i deres forsøg. De sprøjtede en vævsirriterende væske ind i en af musenes poter, som på den måde udviklede en slags betændelse og blev øm, eller fremkaldte smerte i poten ved at påvirke nervebanerne.

Ved at måle blandt andet, hvor hurtigt musene trak poten til sig og hvor følsom den var for varme, fik forskerne et mål for musenes smertetærskel. Forskerne gav så musene akupunktur, og fandt, at det nedsatte deres smertereaktioner med omtrent to tredjedele.

Resultaterne
Ved at måle mængderne af adenosin i vævet før og efter, fandt forskerne, at koncentrationen af adenosin var blevet 24 gange højere efter akupunktur. For at efterprøve om det virkelig var adenosin, som havde den direkte betydning for smertefølelsen, udførte forskerne det samme forsøg på mus, hvis væv mangler 'modtageren' for adenosin, som derfor ikke kan virke smertestillende. Disse mus havde ingen virkning af akupunkturen.

I næste forsøg gav forskerne almindelige mus et medikament, som hindrer nedbrydningen af adenosin, der derfor bliver ude i vævet i længere tid. Det viste sig, at virkningen af akupunkturen på den måde holdt sig tre gange længere.

Ny fysiologisk viden
Forskerne understreger, at akupunktur formentlig virker ad flere veje, men adenosin synes at spille en væsentlig og hidtil ukendt rolle. De peger på, at den manglende forståelse af akupunkturens virkning, har medvirket til, at mange fortsat forholder sig skeptisk til det. Deres undersøgelse bidrager, ifølge forfatterne, med ny viden om en fysiologisk mekanisme, som forklarer, hvorfor akupunktur kan lindre smerter.

Undersøgelsen er offentliggjort i Nature Neuroscience.

 

ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Sådan finder du dig en sund kæreste

Nyt dating-bureau, Sportdate.dk, har set dagens lys. Her kan du vælge en kæreste med store muskler, eller nøjes med at finde dig nogle nye zumba-venner.

 

Hvordan får jeg min mand med til parterapi?

Hvad gør man egentlig, hvis det kun er den ene part i et parforhold, der gerne vil gå i terapi?

 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Behandling > Alternativ behandling

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.