Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
En gråhåret mand ligger på en sofa og tager sig til hovedet.

Træt? Det kan der være rigtig mange, rigtig gode og rigtig fredelige grunde til. Men hvis det tager overhånd, skal det undersøges af en læge.

© colourbox.com

 

Skrevet af: 

 

Af sted til lægen, hvis du er bekymret for kræft

08. jan. 2010 06.00 Sundhed

Et par dages forstoppelse eller hoste en uges tid efter en forkølelse - det er der ingen grund til at vride hænder over. Men nogle symptomer skal bare få dig til at lave en aftale med lægen. Hun kan undersøge dig og vurdere, om du skal have taget en blodprøve eller lavet en anden undersøgelse. Her forklarer vi, hvilke symptomer der bare skal få dig af sted til lægen - de kan nemlig være tegn på kræft:

Kræft er ganske vist ikke den eneste gruppe af alvorlige sygdomme, der plager os i Danmark, men den står højt på mange menneskers liste over, hvad de helst ikke vil fejle. Derfor handler det om at handle i tide, hvis der er tegn på, at man lider af en kræftsygdom.

Frygt gør os ufornuftige
Frygten for at fejle noget alvorligt kan få os til at stikke fingrene i ørerne og nynne stille for os selv. Så tror vi, at det overdøver kroppens alarmsignaler og fornuftens indre stemme.

Næsten alle de symptomer, der kan være et tegn på kræft, kan også være et tegn på noget mere fredeligt.

"Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan lige så godt være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft."

Kræftens Bekæmpelse

 

Men hvis du vil give dig selv den størst mulige chance for at fange kræft, så den kan helbredes, nytter det ikke at vente på, at det går over af sig selv, når du har hostet uafbrudt i tre måneder.

Her forklarer vi, hvorfor nogle symptomer bare ikke er til at komme udenom og beskriver dem, der bare skal få dig af sted til lægen.

Feber
Det er feberen, der varer ved, der skal få dig af sted. Ikke den du har, mens du ligger brak en uge og jamrer dig over influenzaondt i hele kroppen. Nogle former for kræft kan påvirke kroppens regulering af temperatur og give dig feber.

Nattesved
Hvis du vågner ved, at du fryser, fordi du har svedt i søvne, så vend det lige med din læge. Overgangalder er den hyppigste årsag til nattesved. Stofskiftesygdomme en anden og tuberkulose en tredje (nu sjælden) årsag. Men nattesved kan også være det, der driver dig til lægen i tide til, at en kræftsygdom kan behandles.

Uforklarlig blødning
Blødning er sjældent normalt. Hvis du hoster blod op, skal du have taget et røntgenbillede eller en CT-skanning af brystkassen. Blodigt opspyt kan skyldes infektion (bronchitis) eller smårifter i slimhinden efter langvarig hoste, men altså også kræft i luftvejene. Kræften kan danne et sår, der kan bløde.

Kaster du blod op, skal du under alle omstædigheder undersøges. Opkastet blod er ikke altid rødt, men ligner ofte kaffegrums, fordi det har været i kontakt med mavesyren. Hyppige årsager til blodigt opkast er maveinfektion og mavesår, sjældnere udposninger på årerne i spiserøret. Men blodigt opkast kan også skyldes kræft i mavesækken.

I afføringen kan blod også være rødt eller sort. Hvis det er rødt, kommer det formentlig fra endetarmen og skyldes langt hyppigere en bødende hæmorroide end kræft i tarmen. Hvis afføringen er sort, er det som regel på grund af for eksempel jerntabletter, spinat eller rødvin. Men den sorte farve kan skyldes en blødning, hvor blodet når at blive "fordøjet", inden det kommer ud i afføringen.

Blod i urinen kan du have på grund af infektion, nyresten eller smårifter i slimhinden. Men du (og lægen) skal have i baghovedet at undersøge for kræft i nyren, urinlederne eller blæren. Og hvis du ser blod i urinen, skal du altid undersøges.

Træthed
Træt? Det kan der være rigtig mange, rigtig gode og rigtig fredelige grunde til. Små børn, støjende naboer eller tissetrang om natten, for bare at nævne et par stykker.

Som regel ved vi udmærket godt, hvorfor vi er trætte. Men hvis det er lidt af et mysterium, og det bliver ved, på trods af hvad du har gjort for at blive lidt friskere, skal du have målt dit hæmoglobin (det, der tidligere blev kaldt blodprocent). Lavt hæmoglobin kan skyldes forholdsvist fredelige tilstande som for lidt jern i kosten eller kraftige menstruationsblødninger. Men inden du og lægen bare griber til jerntabletterne, skal lægen have en god idé om, hvorfor du har fået blodmangel. Det kan nemlig godt være det første tegn på en kræftsygdom.

Smerter
Hvis du har ondt, og det bliver ved, og du ikke har en forklaring - så af sted til lægen.

Det samme gælder svær hovedpine, der bare ikke går væk. Det er også nødvendigt, at lægen ser nærmere på smerter i ryg eller bækken, mavesmerter, der har varet mere end en måned og dybe smerter i knoglerne (der tit er værst om natten).

Vægtstigning
Du cykler, som du plejer, spiser halvsundt, som du plejer. Alligevel kniber det pludselig med at knappe bukserne, og vægten er måske endda gået lidt op.

Hvis du er kvinde: Af sted til en gynækologisk undersøgelse. Det kan nemlig være det første tegn på øget væske i bughulen. Og øget væske i bughulen kan være det første tegn på kræft i æggestokkene eller andre (sjældnere) kræftformer.

Mænd skal af gode grunde ikke have lavet gynækologisk undersøgelse, men også de kan få øget væske i bughulen på grund af sygdom i bughinden. Bughinden står nemlig for at lave de normale (meget små) mængder bugvæske, der skal til, for at tarmen kan bevæge sig frit. Og bughinden reagerer på at være syg med at lave ekstra væske.

Uforklarligt vægttab
Det kan godt være, at det var helt rart at tabe de fem kilo. Men - hånden på hjertet - du har ikke rigtig lavet om på hverken chips-vanerne eller sofatrangen. Sådan et vægttab er du simpelthen nødt til at tale med din læge om. Der kan sagtens være en godartet årsag, men kræft skal udelukkes.

Hovedpine
Det er så almindeligt at have ondt i hovedet. Du skal først overveje at blive bekymret, hvis pinen bliver værre eller bliver ved. Eller hvis du også har kvalme, synsforstyrrelser eller opkastninger. Det er en CT- eller MR-skanning, der skal til for at se, om der er en svulst i hjernen.   

Hævet lymfeknude
En helt almindelig halsbetændelse kan give lymfeknuder, der er hævede flere uger efter, at infektionen er bekæmpet. Så det er først, hvis du har haft en eller flere hævede lymfeknuder i over tre uger (og ikke har nogen andre symptomer), at du behøver at bede lægen om se dig.

Knude
Godartet eller ondartet? Det kan du og lægen først finde ud af med en vævsprøve. Så der er ingen grund til at gå og se længe på knuden, der bekymrer dig. Få den undersøgt - først som sidst.

Væske fra brystvorten
Hvis du ikke lige ammer, skal væske fra brystvorten lige vendes med doktoren. Det kan bare være betændelse eller udsving i hormonerne. Hvis væsken er blodig, den kun kommer på den ene side, eller du også mærker en knude, skal du undersøges så hurtigt som muligt.

Hoste
-er rensende. Den skiller lungerne af med slim og fremmedlegemer. Rygere har det med at hoste hver dag, fordi lungerne hele tiden må tage imod myriader af røgpartikler.

Men hvis du begynder at hoste uden grund, hoster meget længe (mere end tre uger) efter en forkølelse, der ellers er overstået, eller din hoste ændrer sig, skal der minimum et røntgenbillede af lungerne til for sjælefredens skyld.

Hvis du ryger (og dermed hoster dagligt) er det nok, at hosten ændrer sig eller bliver værre. Hvis det gør ondt i brystkassen, eller du begynder at hoste blod op, kan det faktisk kun gå for langsomt med at blive set efter i sømmene. 

Hæshed
Et par uger er det længste, du skal vente med at få undersøgt, hvorfor du er blevet hæs. Der er mange andre forklaringer på hæshed end kræft (rygning, overdreven brug af stemmen, forkølelse), men opstår det forholdsvist pludseligt, og varer det ved, skal du undersøges for kræft i strubehovedet, skjoldbruskkirtlen eller lungerne.

Synkebesvær
Hvis du ikke lige har halsbetændelse, og du får problemer med at synke maden, er der ikke rigtig nogen vej uden om en kikkertundersøgelse af spiserøret.

Problemer med afføringen
Det er ikke noget, ret mange af os er glade for tale om, heller ikke med lægen.

Men det er alligevel klogt at reagere, hvis afføringen har ændret sig, og det ikke bare er en dag, hvor tarmen har sprunget den daglige udtømning over, eller en morgen med "racermave" efter en fugtig aften i byen.

Afføringsproblemer kan være tegn på kræft i hele fordøjelsessystemet. Her er nogle eksempler på, hvordan afføringen kan te sig:

  • Vekslen mellem tynd og hård afføring
  • Diarré, der varer ved
  • Forstoppelse, der varer ved
  • Fornemmelse af ikke at få tarmen tømt ved det daglige toiletbesøg
  • Slim eller blod (rødt eller sort) i afføringen
  • Afføring, der er "lang" og tynd som en blyant

Vær i øvrigt på vagt ved maveproblemer, der varer mere end et par uger, også selvom det "bare" er ondt i maven eller mere luft i tarmene, end du er vant til.

Problemer med vandladningen
Bliv undersøgt, hvis du har: Blod i urinen; har svært ved at komme af med vandet; har tissetrang ofte; hvis det gør ondt, når du tisser eller du får flere blærebetændelser efter hinanden.

Godartet forstørrelse af prostata (blærehalskirtlen) giver de samme symptomer som prostatakræft. Både godartede og ondartede sygdomme i nyrerne, urinlederne, blæren og urinrøret kan også give vrøvl med vandet.

Udflåd fra skeden
Før overgangsalderen kender de fleste kvinder til udflåd i ny og næ. Du skal reagere, hvis det ændrer lugt eller udseende. Det kan være tegn på infektion eller kræft. Hvis du får pletblødning når du træner, har sex, tisser eller har afføring, skal der en gynækologisk undersøgelse til, for at lægen kan afgøre, om du skal undersøges nærmere.

Sår, der ikke heler
Lægen kan ikke altid se med det blotte øje, om et stædigt sår er kræft. Hvis kræft ikke kan udelukkes, bare ved at se på såret, må der tages en prøve. Kræft kan sidde, hvor det skal være på huden eller i slimhinderne, inklusive hårbunden, de ædlere dele og fodsålerne, men er hyppigst, hvor huden er mest udsat for sol.

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Artikler

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.