Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© colourbox.com

 

Lagt på af: Mille Fridal Illemann

 

Stress får os til at tage piller

05. nov. 2010 05.00 Sundhed

Salget af smertestillende håndkøbsmedicin er stærkt stigende. Nyt dansk studie peger på, at en af årsagerne er stress, skriver videnskab.dk.

Forbruget af hovedpinepiller er eksploderet de seneste år og vi bruger hovedpinepiller som aldrig før. Hver dansker indtager i gennemsnit nu 175 hovedpinepiller om året. 

Stigningen skyldes efter alt at dømme, at vi i høj grad bruger smertestillende håndkøbsmedicin i et forsøg på at dulme stress og at vi i de forgangne årtier generelt er blevet mere stressede.

Det er konklusionen på en ny undersøgelse, som er lavet af ph.d.-studerende Vibeke Koushede fra Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet.
Resultaterne er for nylig blevet publiceret i det anerkendte sundhedsvidenskabelige tidsskrift International Journal of Public Health, skriver videnskab.dk.

- Ud fra de tal jeg har arbejdet med, kan jeg konstatere, at der er en markant stigning i forbruget af smertestillende midler ligeledes forholder det sig med stress. Der er en stærk sammenhæng mellem stress og brug af smertestillende håndkøbsmedicin. Noget skyldes smerter forårsaget af stress, men to tredjedele af sammenhængen kan ikke forklares af smerter. Det tyder altså på at smertestillende håndkøbsmedicin bliver brugt som en måde at håndtere stress på, siger Vibeke Koushede.

Stressede spiser håndkøbsmedicin
Vibeke Koushede har analyseret data fra de danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser, som sundhedsmyndighederne har gennemført i 1994, 2000 og 2005.

- Ser man på undersøgelserne samlet set, så er der en meget tydelig tendens. Sammenhængen virker meget robust dvs. at folk tager de smertestillende piller, når de er stressede, fortæller hun og fortsætter:

- Koblingen mellem stress og indtag af smertestillende håndkøbsmedicin var der også i midt 90'erne, men fordi flere mennesker er stressede i dag i forhold til dengang, er mønsteret endnu mere bekymrende nu. Den uhensigtsmæssige adfærd med at tage piller for stress har et større omfang, siger hun.

Vibeke Koushede er bekymret over udviklingen, fordi en overdreven brug af hovedpinepiller kan have voldsomme og farlige bivirkninger. Man ved f.eks. at et stort forbrug af hovedpinepiller øger risikoen for medicininduceret hovedpine samt potentielt livstruende indre blødninger.

Holdningen til håndkøbsmedicin er for afslappet
Et af problemerne herhjemme er efter Vibeke Koushedes mening, at befolkningen generelt har et alt for afslappet forhold til brug af smertestillende medicin.
- Der er mange, der opfatter smertestillende håndkøbsmedicin som ligegyldigt og harmløst. En årsag kan være, at medicin betragtes som værende mindre farligt så snart det er kommet i håndkøb. Jeg synes derfor, at man skal overveje hvor hensigtsmæssigt det er, at man kan uden videre gå ned på tanken og købe panodil, siger hun til videnskab.dk.

Den tendens er blevet særlig tydelig efter lovændringen i 2001, der åbnede op for, at hovedpinepiller kan købes i supermarkeder og på tankstationer. Salget af hovedpinepiller er siden dengang samlet set steget med over 10 procent.

Forbruget af hovedpinepiller er ifølge Apotekerforeningen steget med knap tre procent i 2009 og fire procent i de første ni måneder af 2010 sammenlignet med samme måneder af 2009.

- Jeg har tit stået på konferencer og seminarer og har været dybt foruroliget over, at der blandt veluddannede farmaceuter er en del, der bare trækker på skuldrene over befolkningens store forbrug af smertestillende midler. De siger: 'Og hvad så?' Det er en helt forkert indstilling, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at nedbringe befolkningens forbrug og beskytte dem mod medicinens skadevirkninger, slutter hun.

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Artikler

© Copyright DR 2019. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.