Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© Colourbox.com

 

Skrevet af: Nationalt Videnscenter for Demens

 

De fire hyppigste demenssygdomme

19. sep. 2008 16.36 Opdat.: 19. sep. 2008 16.39

Over halvdelen af alle demente lider af Alzheimers sygdom. Vaskulær demens er den næsthyppigste demensform, derefter kommer Lewy body- og Frontotemporal demens. Tilsammen udgør disse fire de almindeligste sygdomme blandt landets ca. 80.000 demente. De oplever dog hver især særlige symptomer og forløb.


Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom rammer et sted mellem 50 og 60 % af alle demente, og er dermed langt den hyppigste form for demens. Man anslår, at der i Danmark er ca. 40.000 mennesker med Alzheimers sygdom, og at der hvert år konstateres 10.000 nye tilfælde.

Alzheimers sygdom begynder normalt i den del af hjernen, der har med indlæring og hukommelse at gøre. Senere spreder sygdommen sig til andre dele af hjernen, men det er meget forskelligt fra person til person, hvor lang tid denne udvikling tager.

Sygdommen opstår, fordi hjernes evne til at udføre en naturlig proces med at nedbryde og udskille proteiner svækkes, og der opstår såkaldte  plaques eller  neurofibrillære sammenfiltringer. Når hjernen ikke kan skille sig af med proteinerne, ophobes de og man kan nærmest sige, at hjernen blokeres af proteiner, så den ikke kan fungere normalt.

Hukommelsessvækkelse er det primære symptom ved Alzheimers sygdom, og det er især begivenheder, som er sket for nylig, der er svære at huske. Senere i forløbet kan der tilkomme svigtende overblik, manglende dømmekraft, problemer med at orientere sig og finde rundt og problemer med at finde ordene.

Vaskulær demens
Vaskulær demens er den næsthyppigste demensform, og man anslår at ca. 15.000-20.000 mennesker i Danmark lider af denne demenssygdom.

Vaskulær demens opstår som følge af iltmangel, blodpropper eller blødninger i hjernen. Denne form for demens rammer ikke et bestemt område af hjernen, men kan forekomme i alle hjernens blodkar. Sker skaderne i de områder af hjernen, der har med intellektuelle funktioner at gøre, vil personen få symptomer på demens. Det kan for eksempel ramme hukommelse, koncentration, dømmekraft eller taleevnen.

Fordi vaskulær demens er en følge af en hjerte-kar-sygdom, er risikoen for at udvikle denne demensform større, hvis man har forhøjet blodtryk eller sukkersyge. Forhøjet kolesterol, rygning, alkohol og mangel på motion, øger også risikoen for vaskulær demens.

Symptomerne på vaskulær demens er lige så forskellige som årsagerne kan være. Sygdommen kan opstå pludseligt og evt. være ledsaget af lammelser, hvis årsagen er én eller flere blodpropper i hjernen. Demenssymptomerne kan også udvikle sig gradvist over en længere periode, hvis der er tale om mere udbredt sygdom i hjernens blodkar. Sygdomsforløbene og symptomerne er afhængige af, hvor i hjernen skaderne sker og hvor store de er. Symptomerne kan være vanskelige at skelne fra Alzheimers sygdom. Personer med vaskulær demens er dog ofte mere træge, de har sværere ved at koncentrere sig og manglende overblik er mere udtalt
Det sker, at vaskulær demens, forekommmer oveni en Alzheimers sygdom. Så er der tale om en såkaldt  mixed demens. Tilsammen udgør Alzheimers sygdom, vaskulær demens og blandingen af de to demensformer mere end tre fjerdedele af alle demenssygdomme.

Lewy body-demens
Denne demenssygdom, som er skyld i ca.10-20 % af alle demenstilfælde, har sit navn efter en tysk læge, Friederich Lewy. I 1913 opdagede han nogle legemer i hjernens nerveceller, i dag kendt som Lewy-legemer. De sætter sig i nervecellerne helt inde i hjernestammen, som kontrollerer vores bevægelser. Sygdommen giver Parkinson-lignene bevægeforstyrrelser eller rystelser og samtidig med at patienten udvikler demens.

Symptomerne på Lewy body-demens viser sig gradvist og begynder ofte med ændringer i opmærksomhedsniveauet, hvor personen kan virke fjern eller uklar i kortere eller længere perioder. Efterhånden svækkes hukommelsen og koncentrationen, og tempoet i både tankevirksomheden og i bevægelserne falder. Særligt for disse patienter er dog, at de får synsforstyrrelser eller hallucinationer. Det skyldes, at Lewy-legemerne blandt andet ophober sig i den bageste del af hjernen, der bearbejder synsindtrykkene

Frontotemporal demens (FTD)
Man ved ikke præcist, hvor hyppigt Frontotemporal demens forekommer, men man anslår at omkring hver tiende demenspatient rammes af denne sygdom.

FTD betegner flere demenssygdomme, der alle rammer de forreste dele af hjernen, pandelappen og den forreste del af tindingelapperne. Derfor samles disse sygdomme ofte under samme betegnelse, og kaldes  også  pandelapsdemens. Ligesom ved Alzheimers sygdom forårsages sygdommen af, at nervecellerne nedbrydes af protein.

Når pandelappens funktioner svækkes, er det ofte dømmekraften, planlægningen, indsigten og impulskontrollen, det går ud over. De dominerende symptomer er derfor ændringer i personlighed og adfærd. Hos nogle bliver adfærden impulsiv og uovervejet, mens den hos andre præges af inaktivitet og ligegyldighed. Patienterne kan få problemer med at begå sig socialt, fordi de kan forekomme egoistiske og selvoptagede. Også hukommelsen svækkes, og det vil især være evnen til at hente lagret viden frem og bruge den, der svigter. Mennesker med FTD har sjældent selv en fornemmelse af, at de er syge. Bortforklaring af problemer er derfor en del af sygdommen. Den indsigt, som pandelappen normalt sørger for, er gået tabt.

Nogle former for FTD skiller sig dog ud. Ved semantisk demens mister patienten gradvist viden om sprog og begreber og får svært ved at sætte ord på dagligdags ting og begivenheder. Ved progressiv afasi får patienter i begyndelsen svært ved at tale.

Arvelig demens
Demens kan være arveligt, men det er yderst sjældent. For Alzheimers sygdom drejer det sig om  2-4 %, og her er risikoen størst, hvis sygdommen er opstået i en tidlig alder. Normalt er det kun relevant at undersøge for arvelighed, hvis der er mindst tre tilfælde af demens i familien eller hvis sygdommen er opstået før 65 år.

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Demens > Artikler

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.