Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
kræft

Hvis de først overlever kræftsygdommen, så er mænd rigtig gode til at komme tilbage på arbejdet.

© Colourbox

 

Redigeret af: 

 

Mænd, der overlever kræft, er drøngode til at komme tilbage til jobbet

06. maj 2012 16.06 Sundhed

Mænd, der har fået en kræftsygdom, er rigtig gode til at komme tilbage på arbejdet. Især mænd med høj uddannelse og en familie at tage sig af, viser et norsk studie. Fem år efter, at de blev syge, er andelen af beskæftigede i gruppen af tidligere kræftsyge mænd lige så høj, som hos befolkningen generelt.

- Året før de fik kræftdiagnosen var 94 procent af mændene i arbejde. Fem år senere er andelen, der er i arbejde, 77 procent. Det er det samme som hos kontrolgruppen, siger professor Steffen Torp ved Høgskolen i Vestfold i Norge, ifølge videnskab.dk.

Det er ham, der har lavet undersøgelsen.

Patienter, der har haft lungekræft, har sværest ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, mens mænd med hudkræft eller testikelkræft faktisk i højere grad er beskæftiget, end kontrolgruppen.

Uddannelse og indtægt vigtigere end sygdom
Studiet viser, at uddannelse og indtægt har mere at sige for, om man er i arbejde, end selve kræftdiagnosen. Uanset om man er kræftsyg eller ej, så er de vigtigste faktorer i forhold til at være i arbejde, at man er ung, har en højere uddannelse, en højere indtægt og det at være selvstændig erhvervsdrivende.

- Og så øger det at leve sammen med en partner og børn også sandsynligheden for, at man fortsat var i arbejde, sammenlignet med enlige uden børn, fortæller professoren.

Lidt færre kvinder er i arbejde
For kvindernes vedkommende er der derimod mindre sammenhæng mellem høj indtægt, det at være selvstændig erhvervsdrivende eller at have børn og sandsynligheden for at være i arbejde fem år efter en kræftdiagnose.

Til gengæld har en højere uddannelse indflydelse på, om kvinderne er i arbejde fem år efter en kræftdiagnose.

- Kvinder med brystkræft, livmoderhalskræft og andre kræftformer var i mindre grad i arbejde fem år efter diagnosen, sammen med kvinder med kræft i æggestokkene, siger Steffen Torp.

Inkluderende arbejdsliv er en del af forklaringen
Forskerne mener, at aftalen om inkluderende arbejdsliv er en væsentlig del af forklaringen på, at så mange kræftramte fortsat er i arbejde fem år efter diagnosen.

- Det kan ske, at muligheden for en lang sygemelding fulgt op af en gradvis optrapning af arbejdet, bidrager til, at flere kræftsyge kommer tilbage i arbejde i Norge, sammenlignet med andre lande, hvor der er mere firkantede regler for sygemelding, siger Steffen Torp.

Forskerne understreger også, at de ikke ved noget om udviklingen efter de fem år var gået.

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.
 
 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Kraeft

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.