Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
kræftkvinder

For nylig arrangerede søstrene Josina og Josephine Bergsøe et modeshow for kvinder med brystkræft. Du kan møde blandt andet søstrene i aftenens temalørdag.

Foto: DR 2 Tema

 

Redigeret af: Dorthe Boss Kyhn

 

Når kræften er blevet fast følgesvend

02. jun. 2012 08.00 Sundhed

Fælles for Ghita Nørby, Josina Bergsøe, Brian Holm, Josephine Bergsøe, Søs Egelind, Lise Anker, Bjørn Askholm, Geo og Flemming Flyvholm er, at de alle har været alvorligt syge af kræft. Men i dag er de erklæret raske.

Og alle ni fortæller i aften deres historie om, hvordan det har været at leve med diagnosen i DR 2 Temaaften i aften, "At overleve kræft."

De fortæller om alle de følelser og tanker, man oplever når man rammes af kræft, en sygdom som ellers er så svært at tale om, fordi den på en eller anden måde stadig er et tabu.

Det er tilrettelægger Keld Klüwer, der har produceret, og han forklarer om baggrunden for at producere en hel aften om og med kræftoverlevere:

-Ideen til DR2 Temaet " At overleve kræft" kom da jeg læste journalist Flemming Flyvholms bog "På kanten af livet". Flemming havde haft kræft for 23 år siden, og så pludselig en dag kom den chokerende besked: Kræften er kommet igen!

Den alvorlige besked væltede Flemmings verden fuldstændig.
-Det var som en blanding af vrede og følelsen af, at være udsat for et bagholds angreb, skriver han blandt andet.

Samtidig så han Rigshospitalet som et sted fyldt med syge mennesker der skulle dø - og det skulle han nu også!

Han ville overleve
Men så skete der et skift. Flemming Flyvholm kom i en eksperimental behandling på en afdeling, hvor lægerne opførte sig helt anderledes end han var vant til. F.eks. fik han deres private mobilnumre og kunne bare ringe når han havde lyst. Det var de samme læger han talte med hver gang og det var også dem der havde kontakten til alle de andre læger der havde noget Flemming og hans behandling at gøre. Kort sagt så var nyrekræft afdeling og hans møde med Overlæge Gregers Hermann medvirkende til at Flemming fik en helt ny tro på hospitalsvæsenet.

Han indså at hans negative tilgang var ødelæggende for hans helbredelse. Ja for sådan så han nu pludselig på det. Rigshospitalet var ikke længere det sted han skulle dø, men det sted hvor han skulle helbredes og overleve sin kræftsygdom.

Tid til tanker
Flemmings positive vinkel blev også følgesvenden i hans kamp mod mismod og dødsangst. Ved hans sommerhus nær Falster er der store klinter. Han havde et billede af at når han kom ud af skoven var der kun den korte vej hen til kanten af klinten og der var intetheden - døden. Men nu indså han, at der ikke var nogen der sagde, at han ikke kunne tage en omvej, han behøvede jo ikke gå den lige korte vej til kanten!

I aftenens temaaften fortæller Flemming Flyvhoilm sin historie. Men også de øvrige medvirkende har livshistorier, som har bevæget den garvede tilrettelægger:

-Gennem mødet og samtalerne med alle de her mennesker gik det i al sin enkelthed op for mig, at jeg indtil da havde opfattet kræft som en dødsdom. Men kendsgerningen er, at halvdelen af de der rammes af kræft overlever og tallet er stigende. Med de ni menneskers beretning vil jeg gerne sætte fokus på, at man kan vinde over kræften og få et godt liv!

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.
 
 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Kraeft

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.