Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© Colourbox.com

 

Skrevet af: Britta Weyer, læge og journalist

 

Ensomhed fremmer kræftvækst

05. okt. 2009 11.03 Sundhed

Øget stress er en mulig forklaring på, at kræftsvulster bliver både flere og større hos mus, som holdes i isolation, sammenlignet med artsfæller, der lever i flok. Ny amerikansk forskning peger på psykens indvirkning på kræftsygdomme.

Omgivelserne har stor betydning for, hvor modtagelige vi er for sygdomme - det gælder både for mus og for mennesker. Flere undersøgelser har tidligere vist, at et godt socialt netværk forbedrer udsigterne for patienter med forskellige sygdomme og omvendt, at social isolation forværrer mange sygdomme.

Forskerne fra Chicago Universitets Institute of Mind and Biology brugte særlige mus med en arvelig form for brystkræft til deres forsøg. Stort set alle musene udvikler brystkræft i løbet af deres levetid. Forsøgene viste imidlertid, at de mus, som tidligt blev fjernet fra deres artsfæller og holdt isoleret i et bur for sig selv, fik både flere og større kræftsvulster end de, der fik lov at leve sammen med andre.

Ud over, at den sociale isolation påvirkede dyrenes adfærd, så de for eksempel var mindre nysgerrige, fandt forskerne, at de dyr, der levede alene, havde højere værdier af stresshormoner. Netop stresshormoner kan, efter forskernes mening, være medvirkende til at fremme kræftsvulsternes vækst. Det stress, som den isolerede tilværelse udsatte dyrene for, kunne på den måde påvirke kræftens udvikling og få deres arvelige sygdom til at slå stærkere igennem. Undersøgelsens resultater er offentliggjort i Cancer Prevention Research.

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.
 
 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Kraeft > Artikler

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.