Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
Kvinde ryger

Rygning er klart den allerstørste risikofaktor, når det kommer til kræft. Så det allerførste, man skal gøre, hvis man vil forebygge kræft, er at kvitte tobakken.

Foto: CELALTEBER © stock.xchange

 

Skrevet af: 

 

Du kan selv gøre meget for at forebygge kræft

26. jan. 2010 15.03 Sundhed

Det er umuligt at forebygge alting - også kræft. Men ligesom de fleste af os lader være med at vandre over for rødt på en trafikeret gade, husker at spænde sikkerhedsselen og tager vores småbørn til årlige eftersyn hos lægen, giver det god mening at undgå de kræftrisici, som vi kender til. Og samtidig kan du "risikere" at få det alment bedre lige her og nu.

Helt overordnet så er råd nummer et: Læg cigaretterne på hylden. Når rygning med næsten usvigelig sikkerhed medfører én eller anden grad af sygdom, er det da fornuftig forebyggelse at skodde den sidste cigaret. Eller endnu bedre - aldrig at tænde den første.

Nikotin er mere vanedannende end rygeheroin. Det er vist i rotteforsøg. Så det er ikke forbavsende, at det er svært at knække den sidste cigaret. Vil du holde op, må du tage vanen - afhængigheden - alvorligt.

Tobak øger risikoen for mange kræftformer
Tobaksrøgen kan forårsage kræft i alle organer, som den kommer i kontakt med: Læber, næse og mund, svælg, strube, spiserør og luftveje - lige fra luftrøret helt ud i den yderste spids af lungen.

Og - måske lidt forbavsende - en hel del organer, som den ikke kommer i direkte kontakt med. I fordøjelsessystemet ved vi med sikkerhed, at risikoen for kræft er øget i mavesækken, bugspytkirtlen og lever hos rygere.

I resten af kroppen er det cellerne i nyrerne og urinvejene, blæren, livmoderhalsen og knoglemarven, som ikke kan stå for tobakkens uhyggelige evne til at lave om på deres arvemateriale.

Spis som vore forfædre gjorde det
Selv om de sjældent levede længe nok til at få kræft, spiste vores formødre og -fædre formentlig den kost, deres - og dermed vores - kroppe er designet til. Og det burde vi tage ved lære af, hvis vi vil forebygge kræft.

Da vores fordøjelsessystem og forbrænding blev indrettet, eksisterede slik, kager og øl nemlig ikke. Så vil du spise, så kosten svarer til hvad din krop er indrettet til, så skal guf og genstande blive i butikken.

Vores forfædre spiste mest grøntsager, frugt og bær, korn med skallerne på, kød kun sjældent og lidt eller ingen alkohol. Og det svarer faktisk nogenlunde til nutidens kostråd til forebyggelse af kræft.

I de barske gamle dage var der nok ikke kød over bålet hver dag. Til gengæld var det kød, der var, garanteret fritgående og økologisk. Så hvis vi efterligner formødrenes brug af kød, spiser vi det ikke hver dag. 

Og så kom de ikke nær så let til maden, som vi gør. Den skulle samles ind eller jages og nedlægges. Og sådan levede de op til vore dages råd om mindst 30 minutters motion dagligt. I vore dage gælder det altså om at gå til supermarkedet i stedet for at tage bussen og småløbe - efter toget, at cykle på arbejde, lave mavebøjninger til tv-avisen, danse salsa i køkkenet, og at lege tagfat med en femårig tæller også.

Spis dine dejlige grøntsager
Vi har hørt det til bevidstløshed: Sundhedsstyrelsen anbefaler 6 portioner grønt og frugt om dagen. Men der er ingen grund til at holde dig tilbage. Spis endelig mere.

Kornprodukter behøver vi reelt kun at spise i den form, naturen afleverer dem til os. Når man tænker efter, er det jo ganske forrykt at begynde at slibe fibre og vitaminer af hvede og riskorn, inden vi bager brødet og koger grøden.

Så nyd de vitaminer og fibre de naturlige produkter tilbyder: Lysebrune og lidt længere om at koge møre, men til gengæld med meget mere indbygget smag. Kager bages glimrende med fuldkornsspelt eller -hvede. Og der er ikke en kat, der kan se, at risengrøden er kogt på brune grødris.

Hold igen med alkoholen
Vores aner i stenalderen kunne måske godt finde på at beruse sig i lidt gærede blåbær. Men slet ikke i de mængder, som vi gør i dag.

Vores krop er ikke lavet til at håndtere alkohol i de mængder, som et dansk gennemsnitsforbrug udsætter den for. Ganske vist har leveren enzymsystemer, der - meget langsomt - kan fjerne alkohol, neglelakfjerner og andre organiske opløsningsmidler fra kroppen. Men det er ikke det samme som, at vi har godt af at indtage dem.

Kroppen opfatter alkohol som et giftstof. Og daglige genstande - få eller mange - øger risikoen for kræft.

Hold dellerne i kort snor
I fedtvæv laves hormoner. Det kan være årsagen til, at overvægtige har højere risiko for at få for eksempel bryst- og tyktarmskræft.

Vægten skal holdes på den gyldne middelvej mellem under- og overvægt. Forholdet mellem højde og vægt - Body Mass Index - skal helst ligge mellem 19 og 25.
Se her, hvor din vægt helst skal ligge i forhold til din højde.

Hat, skjorte og solcreme
Så lyserøde, som vi blev i huden af at flytte langt mod nord, har vores hud bedst af hat, skjorte og solcreme. 

At soldyrkning kan give rynker og den "fredelige" form for hudkræft, der kan sidde på respektabelt gamle mennesker, er vores mindste bekymring. Og den vigtigste grund til at søge skyggen og gå i en stor bue uden om solarier, er risikoen for modermærkekræft, der kan ramme ung som gammel.

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.
 
 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Kraeft > Artikler

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.