Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
ældre ægtepar

Det er en stor udfordring for de nærmeste, når et menneske rammes af alvorlig sygdom. Ofte får pårørende selv brug for hjælp.

© colourbox.com

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Når man bliver pårørende til alvorligt syg

07. feb. 2010 09.00 Sundhed

Det kan være svært at stå på sidelinjen, når en af dine nærmeste får en alvorlig sygdom. Stemmen i dit indre dikterer, at du skal være stærk. Men indeni basker angsten samtidig som et kæmpe misfoster af en sommerfugl. Kan man både rumme patientens smerte og sin egen utilstrækkelighed? Dr.dk/sundhed har spurgt eksperterne til råds.

Lægen sætter sig foran din partner og ser hende direkte ind i øjnene og siger:

- Jeg bliver nødt til at fortælle dig, at det, vi har fundet, desværre er kræft.....!

Og herefter forsvinder resten af lægens uendeligt mange ord ud i en tåge. Ingen lytter længere, fordi livet for patienten og hendes pårørende på det her splitsekund ikke længere er, som det var før.

Patienten græder, personalet forsøger at være rationelt og støttende - mens den pårørende sidder med hovedet fuldt af kaos og tanker: Hvad gør vi nu? Hvad forventes der af mig? Hvad med børnene? Hvad med resten af familien? Hvad med arbejdet? Og hvad med økonomien...osv.,osv., osv.

Resten af den dag bliver én lang forberedelse til alt det, der nu skal ske, og som pårørende bliver man efterfølgende vanvittig træt på grund af alle de nye informationer og visheden om, at nu er et ganske nyt kapitel i livet begyndt. Et kapitel med alvorlig sygdom tæt inde på livet. Og måske endda et kapitel, som man aldrig tidligere har haft brug for at åbne blot en lille flig af.

Det er hårdt
 - Langt de fleste pårørende oplever en magtesløshed og tror også, at det forventes af dem, at de skal være tapre. At man skal være den stærke og for eksempel ikke må blive vred, forklarer Henrik Dybvad Larsen, der er psykolog og tilknyttet Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Herning.

Han er både rådgiver for patienter og for deres pårørende - og både i gruppeterapi og når de kommer alene. Han forklarer også, at lige meget hvordan man vender og drejer det, så er livet som pårørende til en kræftpatient et krævende stykke arbejde.

- Det er hårdt fysisk, psykisk og socialt. Måske skal man som pårørende klare flere fysiske opgaver i hjemmet, samtidig med at den pårørende også er under psykologisk pres, fordi man skal være der for den syge, for børnene og andre familiemedlemmer.


Kaotiske følelser
Hvordan reagerer man typisk, når man er tæt på en person, der får en alvorlig sygdom? Rigshospitalets chefpsykolog Svend Aage Madsen kender til problematikken fra sit daglige arbejde med alvorligt syge og deres pårørende, og han siger:

- Der er mange følelser indblandet: Sorg, afmagt, vrede etc. Problemet er, hvis de kaotiske følelser tager magten fra den pårørende, så man ikke kan være en støtte for den syge. Men det sker. Der er mange pårørende, der har svært ved at tackle det kaos, de oplever, når deres nærmeste bliver syg. Dels fordi, det kan være svært at kommunikere om de forventninger, man har til hinanden - men også fordi man kan være forvirret over alle de tanker, der hvirvler rundt. Under alle omstændigheder er det en god ting, hvis man kan være konkret og ærlig over for hinanden og fortælle, hvordan man har det.

Man er forpligtet
Det er svært at blive alvorlig syg. Men det er også svært at blive pårørende. Én ting er dog helt sikker, forklarer Svend Aage Madsen, og det er, at man er nærmest forpligtet til at være en støtte for den syge, mens sygdommen står på:

- Det er langt de fleste også, men nogle gange kan det være så overvældende, at de har svært ved at finde ud af, hvad der er bedst for den syge. Det kan også ske, at pårørende slet ikke kan rumme sygdommen. Hvis det er ældre forældre, hvis datter eller søn bliver syg eller måske en bror, der er tæt på og forventes at være en støtte, men som måske har svært ved at rumme og tackle alvorlig sygdom.

 - Nogle kan reagere ved ikke at være nærværende, og mange alvorligt syge føler derfor stor skuffelse. Den syge og deres ægtefælle kan føle, at de i denne periode for alvor opdager, hvem der er der for dem - eller det modsatte. Man skiller fårene fra bukkene, og for mange opstår der en dyb skuffelse - så dyb, at man får lyst til at brænde broer. Jeg plejer at sige til den syge og den nærmeste familie, at de skal passe på med at brænde broer. For ofte handler det om, at de mennesker, der ikke er nærværende i en sygdomsperiode, måske slet ikke aner, hvad de skal stille op - og det kan man ikke klandre dem for.

- De kan sagtens være gode venner alligevel. Men de viser måske deres støtte på en anden måde, de er måske gode til at arrangere en tur i byen eller andre adspredende aktiviteter. Men selvom det er svært, så synes jeg man skal stille op, så meget man kan - mange bliver kede af det og får dårlig samvittighed bagefter, hvis de ikke var nærværende, mens der var brug for det.

Vær ærlig
Det at tale med hinanden og være ærlig i en sygdomsperiode er svært - også for de pårørende. Ifølge Svend Aage Madsen er det ikke unormalt, at også pårørende oplever, at det kan være svært at komme tilbage til arbejdet, fordi kollegerne ikke ved, hvordan de skal tackle det. Enten spørger de for meget - eller også siger de slet ikke noget.

- Man kan for eksempel skrive til sit arbejde, før man kommer tilbage, og forklare, om man gerne vil have at folk spørger ind - eller om man ikke har lyst til at snakke om sygdommen. Ofte handler omgivelsernes reaktion - eller mangel på samme - om, at de ikke ved, hvordan de skal reagere.

- Der stilles store krav til den pårørende, når ægtefællen bliver syg, og det er konfliktfarvand at manøvrere i. Man oplever helt nye følelser - angst og utryghed, fordi sygdommen pludselig ændrer hele fundamentet for én. Langt de fleste klarer dog at være støtte for deres syge ægtefælle, de klarer alle de praktiske gøremål med hjem, børn etc., og de støtter op om den syge, men for rigtig mange kommer der en efterbetaling, hvor man kan have brug for hjælp.

Gode råd til en svær tid
Overordnet er der en række kontante råd, der er gode at følge. Henrik Dybvad Larsen har udarbejdet en liste med gode råd til pårørende. Her kommer et par af dem:

- Tag imod hjælp: Mange kan have svært ved det, men tag imod hjælp, hvis venner, familier eller andre byder ind. Hvis der er råd til det, kan man også betale sig fra at få gjort praktiske ting som rengøring eller havearbejde. Under alle omstændigheder er det en god ting at sætte sit ambitionsniveau ned i en sygdomsperiode. Måske er kræfterne brugt bedre på en gåtur end at få vasket gulv i bryggerset.

- Sæt eventuelt grænser for, hvor mange besøgende eller opringninger, I kan klare. Send eventuelt fællesmail eller sæt tal på, hvor mange I kan klare at få besøg af - det er helt okay at sige, at et besøg kun må tage et kvarter.

Den syges advokat
Som tæt pårørende bliver man den syges advokat ved besøg og behandling på hospitalet. Men det kan være krævende at skulle køre til og fra, indhente informationer mv. Derfor er det også, ifølge Henrik Dybvad Larsen, vigtigt, at man sørger for at tage pauser engang imellem. Hold fri - lav noget andet, tal med andre i samme situation, løb en tur eller gør noget, der giver dig fornyet energi.

- Selv de bedste intentioner om, at man vil være der for den syge, kan tage overhånd og ende ud i, at man for eksempel har svært ved at vise den syge, at han/hun er elsket eller værdsat. Derfor er det meget vigtigt, at man husker at passe på sig selv.

Følelser skal der være plads til - både de positive og de negative, for de vil være der alle sammen:

- For mange pårørende er det skamfuldt at tænke negativt, men det er en stor belastning at være pårørende og man udsættes for et enormt følelsesmæssigt pres på ubestemt tid, og derfor kan den slags følelser altså opstå. Vær ærlig omkring dem - og drøft dem eventuelt med din partner. Den syge kan ofte opleve ærligheden som en stor tillids- og kærlighedserklæring.

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Hop foråret ind - i sikkerhed

Giv den gas på havetrampolinen i det gode vejr. Men hold dig lige til et nogle få sikkerhedsregler - så undgår du brækkede lemmer.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.
 
 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Sygdom > Kraeft > Artikler

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.