Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere

© Diagnose Søges

 

Skrevet af: Søren Jacobsen, klinikchef, dr. med., Reumatologisk klinik, Rigshospitalet

 

Når kroppen reagerer mod sig selv

15. apr. 2009 20.22

Hvad skyldes autoimmunitet?
Autoimmunitet er en tilstand hvor en persons immunsystem reagerer mod personens egen krop. Immunsystemet er udviklet til at forsvare os mod angreb fra fx bakterie, virus og svampe. Til dette kan immunsystemet benytte sig af et modangreb ved hjælp af antistoffer og særlige celler fra immunsystemet.

Normalt kan immunsystemet kende forskel på hvad der kommer udefra og hvad der tilhører en selv. Men undertiden kan immunsystemets tolerance brydes således at der udvikles autoimmunitet mod egne bestanddele. Når dette resulterer i skader eller påvirket funktion af kroppens celler er der tale om autoimmun sygdom.

Autoimmun sygdom er ikke direkte arvelig, men undertiden er der en ophobning af forskellige autoimmune sygdomme i patienternes familie, som peger på at tilbøjeligheden til autoimmunitet er delvist genetisk betinget. Derudover synes også hormonelle og miljømæssige faktorer at spille ind, men disse er ikke afdækket.

Er autoimmun sygdom en slags allergi?
Autoimmunitet adskiller sig fra allergi ved at det er kroppens egne bestanddele som både direkte sætter immunsystemet i gang og er målet for reaktionen. Ved allergi aktiveres immunsystemet af udefra kommende stoffer og den allergiske reaktion er mindre målrettet.

Hvordan ytrer autoimmun sygdom sig?
Helt afhængig af hvilke dele af kroppens celler der rammes kan der udvikle sig forskellige former for autoimmun sygdom. Der er påvist en lang række af autoimmune sygdomme, som strækker sig fra problemer i huden som pletskaldethed (alopecia areata) og fuldstændigt hårtab (alopecia universalis) til angreb på indre organer som det ses ved for eksempel lupus (systemisk lupus erythematosus) og autoimmun leverbetændelse (autoimmun hepatitis).

Stofskiftet kan også påvirkes ved angreb på de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen (type 1 diabetes) eller påvirkning af skjoldbruskkirtlen (både for lavt og for højt stofskifte). Der er beskrevet mere end 80 forskellige sygdomme med sikker eller formodet autoimmun baggrund. Undertiden kan der være flere autoimmune sygdomme på spil på samme tid.

Diagnosen stilles ved at sammenholde symptomer og svar på laboratorieprøver. Hvilke laboratorieprøver som er relevante at undersøge afhænger af hvilken sygdomsmistanke lægen har, men kan omfatte blodprøver, hvor man leder efter bestemte antistoffer, og vævsprøver, hvor man leder efter tegn på immunsystemets reaktion mod vævet.

Hvordan behandles autoimmun sygdom?
Behandlingen kan rette sig mod selve den autoimmune proces eller de skader som den autoimmune sygdom har forårsaget. Der findes ingen endelig kur mod autoimmun sygdom, men der er i forbindelse med aktiv sygdom opnået gode resultater ved at hæmme den del af immunsystemet som har autoimmune reaktioner.

Dette kan gøres ved hjælp af det hurtigt virkende binyrebarkhormon, som dog på grund af bivirkninger på lang sigt har begrænset anvendelse. Dernæst kan immunsystemet hæmmes ved hjælp af andre medikamenter, men dette kan også medføre uønskede bivirkninger. I visse sygdomstilfælde er der ingen af disse medikamenter som synes at have effekt og i andre tilfælde kan de samme medikamenter være livsreddende.

Igangværende forskning forsøger at belyse sygdomsmekanismerne endnu bedre således at der kan udvikles bedre behandlinger. Et af de meget interessante forskningsområder er hvordan man kan få genopbygget immunsystemets tolerance mod kroppens egne bestanddele.

 

Tidligere progammer

Husker du tvillingerne Helene og Louise, der rystede?
Eller Peter der led slemt af åndenød? Se eller gense tidligere afsnit af Diagnose Søges.

 

Sådan startede det

En seer inspirerede til serien

John fra Vanløse skrev til for nogle år siden. Når han tørrede sig i sine hvide håndklæder, så blev de røde.

 

Diagnose søges

Diagnosen var en stor lettelse

Husker du tvillingerne Louise og Helene fra sidste års Diagnose Søges? Pigerne havde siden de var små lidt af en voldsom rysten på hænderne. Se hvordan det er gået dem.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Diagnose Søges > Mette

© Copyright DR 2019. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.