Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
Havtorn

Foto: Søren Espersen

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Kom havtorn i gryderetten

11. sep. 2010 08.00 Sundhed

I disse år er kokke, ernæringseksperter og andet godtfolk i fuld sving med at udarbejde det helt nye manifest for ny nordisk mad. Ifølge manifestet skal den slags mad også indeholde elementer fra den vilde nordiske natur.

Naturen er stadig et stort tag-selv-bord. Med andre ord, vi skal med vores urte-specialist Søren Espersen på opdagelser i den vilde, men spiselige natur:
 - Lige nu kan man eksempelvis bruge sine fridage - eller et par fritimer - til at gå på opdagelse langs kyster, skrænter og klinter, for her finder man busken havtorn. Den vokser vildt i kalkholdig jord, eksempelvis langs Vesterhavet i Nordvestjylland, i Køgebugt-området, langs Stevns og Møns klinter.

 - Det er en lav til mellemhøj busk, som er fra en meter og op til tre meter høj. Bladene er lange, mørkegrønne og sølvagtige og ligner nærmest pil. Den er enkønnet, og det er hun-planten, der har de her flotte, lysende orange bær, som sidder i klaser helt tæt ind til grenene -  og det er bærrene, som er fulde af c- vitaminer, man spiser. Faktisk har havtorn-bærrene et højere c-vitaminindhold end citrusfrugter, forklarer Søren Espersen.

Bærrene har aldrig været så almindelige i køkkengryderne i Danmark, mens de har været kendt og benyttet i blandt andet Sverige og Finland, i flere hundrede år.
Søren Espersen forklarer om de små c-vitaminbomber:
 - Bærrene sidder ret fast ved grenene og kan være svære at plukke, men hvis grenene fryses, så går det meget nemmere. Derfor er det mest smarte at klippe et par grene af og putte dem i fryseren i et par timer. Herefter har man et overflødighedshorn af bær, der er nemme at banke af grenene.
Hvis de spises direkte fra grenene har de ifølge Søren Espersen nærmest smag á la passionsfrugt eller mango.
 - Det sjove er, at buskenes bær smager meget forskelligt, så man kan ganske enkelt gå fra busk til busk og smage sig frem til det bær, man synes, der smager bedst. De er alle sure, men har mange smagsvarianter.

Bank bærrene af
Når man har banket bærrene af, putter man dem i en gryde med vand og sukker. Ifølge Søren Espersen skal forholdet være det gammelkendte, 1 til 1.
 - Man kan smage sig frem, men det kræver en del sukker. Herefter koges de i 5-10 minutter, hvorefter de blendes, så skallen slås i stykker. Bagefter sigtes de igennem en si. Man kan tilsætte vand og bruge saften til frugtjuice. Eller man kan bruge den i for eksempel parfait-is, til gelé eller i marmelade sammen med eventuelt æbler.

 - Havtorn er også god som tilbehør til fisk, man kan bruge saften til at smage en flødesauce til - det giver en syrlig citrussmag, som passer godt til mange slags fisk - fiskefilet, hornfisk eller geddefiskefrikadeller. Eller de hele bær kan bruges i sildelage til marinerede sild. Man kan også bruge saften til noget helt andet, men en klassiker: Snaps. I Finland bruges havtorn også til likør og i Tyskland kan man købe en helt speciel havtorn-vin.

- Endelig kan man også bruge de friske bær i fede kødretter, eller som syltet som tilbehør. De syrlige bær er, på samme både som tyttebær eller ribs, gode som modvægt til det fede kød.

Sådan gør du
Havtorne-busken er meget karakteristisk, og man kan ikke tage fejl af den, og når man har lokaliseret den, melder det store spørgsmål sig: Hvad må man egentlig på offentlig grund - og hvor meget bør man klippe eller plukke?

Svaret kommer her:
 - På statens grunde må man gerne klippe grene af løvtræer, der er over 10 meter høje. Det er havtorn ikke, så egentlig har vi her et problem. Men hvis man sørger for at klippe fornuftigt og i små mængder til eget brug, eksempelvis i en lille plastikpose, så tror jeg det offentlige vil se igennem fingre med det. Der er også grænser for, hvor meget havtornesaft- eller marmelade en almindelig husholdning har brug for i løbet af en vinter, forklarer Søren Espersen og tilføjer:

- Desuden hjælper vi naturen ved at beskære og dermed forynge busken. Der gælder straks andre regler, hvis der er tale om kommercielt indsamling, så skal der en konkret aftale med grundejeren til.

Søren Espersen har gjort sin passion til sin levevej.

Han er uddannet kultursociolog og har arbejdet med kulturlandskaber gennem mange år. Netop udnyttelsen af naturens forrådskammer er for Søren Espersen blevet en levevej.

Søren Espersen arbejder som konsulent for fødevarebranchen. I øjeblikket leverer han bl.a. urter til Meyers Køkken, men også til andre restauranter og konferencer og til Nordic Food lab.

 

 
ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
 
 

Nyt fra dr.dk/sundhed

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Efteraar

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.