Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
solcreme, solfaktor, solbeskyttelse

Det er nødvendigt at beskytte dig mod solen hele sæsonen, ikke bare når forårets første stråler titter frem.

© colourbox

 

Skrevet af: 

 

Fik du solcreme på?

25. mar. 2012 08.00 Sundhed

Ahh, forårets første solstråler er næsten de bedste. I månedsvis har vi været gemt væk fra top til tå i vinterfrakker, huer og vanter. Men nu kan vi endelig smide indpakningen og slikke sultent af solens velgørende varme. Men husk nu for pokker at smøre med solcreme, råder læge og ph.d på Bispebjergs dermatologiske afdeling, Annesofie Faurschou.

Der er ingen tvivl om, at vi har brug for solens stråler. Vi har brug for lyset, varmen og ikke mindst D-vitamin, som vi får fra solen. Men vi skal også passe på - hudkræft er en særdeles hyppig kræftform i Danmark, og årsagen er i langt, langt de fleste tilfælde solen.

- Hudkræft hænger sammen med den samlede soldosis, man har fået gennem livet. Det vil sige, der fyldes hele tiden vand i glasset, hver gang man udsættes for sol, uanset om man bliver rød eller ej, forklarer Annesofie Faurschou.

Derfor skal man huske at smøre sin ind i solcreme, også sidst på sæsonen. Solbeskyttelse er vigtig hele tiden.

Du er ikke frikendt i september
- Huden bliver ganske vist mere modstandsdygtig over for rødme og forbrænding, hvis den bliver udsat gradvis for sol i løbet af forår og sommer. Den bliver hærdet i kraft af øget pigmentdannelse og øget forhorning (tykkelse af huden, red.). Men kan skal ikke se sig "frikendt" i sensommeren, siger Annesofie Faurschou.

- Derfor skal man bruge solcreme med høj solfaktor, når man opholder sig i solen gennem HELE sommeren i Danmark fra april-oktober.

Og så understreger hun, at det er en stor misforståelse, hvis man tror, at man ikke bliver brun, når man bruger solcreme.

- Det gør man. Det går bare langsommmere, men til gengæld får man ikke en for høj dosis, og til det hører den bonus, at man undgår en mindre skøn afskalning.

Annesofie Faurschou

Annesofie Faurschou er læge og ph.d. i  dermatologi. Hun besvarer spørgsmål om psoriasis for huddoktor.dk

Se brevkassen

 

 

Solråd

Følg disse fire råd, når du opholder dig i solen, så mindsker du risikoen for hudkræft:

  • Solcreme. Et godt lag og faktor 15+ 
  • Undgå solen mellem klokken 12 og 15, hvor solens stråler er kraftigst
  • Suppler med tøj.Jo mere tætvævet stoffet er jo bedre
  • Tag højde for årstid, UV indeks og breddegrad.
 

ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Foraar

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.