Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
fløde

Foto: colourbox © DR

 

Skrevet af: 

 

Kan fløde virkelig fryses?

09. okt. 2012 06.09 Sundhed

Ved du egentlig, hvordan de enkelte madvarer opbevares bedst, så de holder sig længst? Med den nye app "Holdbarhed", som findes til iPhone kan du blive klogere og måske dermed også lidt rigere.

Du kender det helt sikkert: Der skulle et skvæt piskefløde i den sammenkogte ret, og så skulle du egentlig ikke bruge fløde til ret meget mere. Så den stod i køleskabet og blev mere og mere sur og tyktflydende, indtil fløderesten røg i skraldespanden.

I stedet skulle du have sat piskefløden i fryseren, for så kunne du have brugt den rest på et senere tidspunkt, i stedet for at smide den ud og købe en ny fløde, næste gang der skulle en smule i maden.

Og det kunne du have fundet ud af med den nye holdbarheds-app. Voila, flere penge i madbudgettet og mindre spildt mad i skraldespanden.

- Det var for eksempel nyt for mig, at fløde kunne fryses, siger Signe Frese, programchef for Miljø- og klima hos FDB.

Hun er idemageren bag den nye app. Grundtanken med den er at hjælpe forbrugeren til at bekæmpe madspild.

- App'en har en forside, hvor vi præsenterer nogle af de madvarer, der oftest smides ud. Fx banan. Så kan man læse lidt om, hvordan den bedst opbevares, hvor længe den typisk kan holde sig, og om den kan fryses. Man kan også få opskrifter, hvori banan indgår, hvis man står med nogle, der skal spises meget snart, forklarer Signe Frese.

Og sidst men ikke mindst, så er der også tips og tricks fx til, at man skal bruge sine sanser, når det kommer til fødevarer, og lidt information fx om forskellen på "mindst holdbar til" og "sidste salgsdato".

- Man kan også sige ja til at få notifikationer på sin telefon en gang i mellem. Det kan fx være i ugens løb, når vi erfaringsmæssigt ved, at det er ved at være et par dage siden, forbrugerne har købt stort ind. Så fortæller vi, at pålæg også kan fryses. Eller mere sæsonbestemt fx i december, hvor vi fortæller om, hvordan resterne af risengrøden kan bruges i ny madlavning, eller resterne efter julemaden.

Der står et hold af ernæringseksperter bag informationerne i app'en, forsikrer Signe Frese, så der skulle være garanti for lødigheden af de gode råd om holdbarhed.

Holdbarheds-app'en kan fx fortælle, at løg skal opbevares i køleskab, og kan holde sig i tre måneder.

 
ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 

Nyt fra dr.dk/sundhed

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sund mad > Artikler

© Copyright DR 2019. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.