Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
skrivebord
 

Skrevet af: Peter Qvortrup Geisling og Dorte Qvortrup Geisling - fra bogen Førstehjælp til et sundt arbejdsliv

 

Forebyggelse af stress

07. apr. 2008 12.11 Førstehjælp til et sundt arbejde

Der er fire gode råd, når det handler om at forebygge stress. Fire overordnede livsbetragtninger eller rettesnore til at undgå eller mindske risikoen for at blive stresset.

1)     Hvis du kan genkende advarselstegnene på langvarig stress, skal du først og fremmest overveje, om du er for ambitiøs. Om du skal ”ind ad alle de døre, du ser”, som fremtidsforskeren Johannes Andersen formulerer det. Om du er sovset ind i det ”grænseløse arbejde”. Måske burde du glæde dig lidt mere over de ting, der lykkes, i stedet for hele tiden ærgre dig over det, du ikke når og holde igen med at sætte flere skibe i søen – for at blive i metaforerne. Reimer Bo Christensen har engang sagt, at her i livet handler det ikke om at udleve andres drømme; man skal nøjes med at udleve sine egne. Lad være med at være tilgængelig hele tiden. Det er ikke sundt for hjernen altid at ”være på”.

2)     Dyrk motion. Motion er rigtig godt mod stress; både i behandlingen, men også i forebyggelsen af stress. Man kan ikke stresse, når man dyrker motion, og når du dyrker motion, har du bedre mulighed for at nedbryde de stresshormoner, der har ophobet sig igennem en hektisk dag. Noget tyder på, at jo større muskelmasse du har, desto hurtigere får du slået stresshormonet kortisol i stykker. Ellers nedbrydes kortisol primært i leveren. Motion frigør også hormonet endorfin, der hjælper på humøret.

3)     Husk de sociale sider af livet. Husk at arrangere kortaftener, hyggeture, busture eller ferier med mennesker, som du holder af. Planlæg arrangementerne i god tid, og læg dem ind i kalenderen. Det er meget afstressende og sundt for hjernen at være i selskab med mennesker, du godt kan lide at være sammen med. Hvis du er stresset, er de sociale ting i øvrigt også noget af det første, det går ud over i din kalender. Nogle gange er man så stresset, at man ikke orker at være sammen med andre mennesker. Det bliver let en ond cirkel.

4)     Gør nogle ting, der gør dig glad. Brug fem minutter lørdag formiddag til at tænke over nogle ting, der virkelig gør dig glad. Og gør det så. Intet er så sundt for hjernen som det at gøre ting, der gør én glad. Det er det mest afstressende hjernen overhovedet kan foretage sig.

Et spørgsmål til dig

Hvad betyder allermest for dig i livet? Tænk lige lidt over det spørgsmål nu. Sæt nogle ord på. Hvad når du frem til?

O.k. Hvorfor arbejder du så så meget?

 
ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Sund på arbejde > Foerstehjaelp til dit arbejdsliv

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.