Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
leverpostej 1

Leverpostejen har fødselsdag, for det har den jo...og det var i lørdags!

© Colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Hip hip hurra for leverpostejen

28. okt. 2012 08.00 Sundhed

Vi elsker leverpostej. Det ses med al tydelighed på statistikker over danskernes mest yndede pålæg. Og den farveløse postej har netop fejret halvrund fødselsdag.

Den 20. oktober 1847 blev den første danske leverpostej langet over disken i en kælderbutik på Strøget i København. Den var rørt af hakket lever, som man på det tidspunkt betragtede som et affaldsprodukt, og spæk - og så var den tilsat franske trøfler, og den gik som varmt brød til byens bedre borgerskab, forklarer dr. Agro og ekspert i dansk smørrebrød, Grith Lerche.

Leverpostejen var kommet til landet, og på det tidspunkt havde man ingen anelse om, at den hermed var kommet for at blive. Den blev introduceret af den herboende franske charcuterihandler Francois Louis Beauvais, som havde fået tilladelse til at producere svinekødet tilberedt efter franske forskrifter fra sin lille kælderbutik i Østergade.

Postejen blev et hit
Før 1847 havde et lille udvalg af de velbjergede københavnere dog haft mulighed for at købe importeret fransk gåseleverpostej, som var produceret af lever fra stopfodrede gæs. Men Beauvais´ fransk-inspirerede leverpostej skulle vise sig at blive et hit i Danmark.

Prisen på postejerne faldt nemlig i takt med, at bacon-eksporten til England steg, for så blev der mere og mere af det, man før betragtede som affaldsprodukt, svineleveren. Fra omkring 1900 gik produktionen fra høker- og viktualieforretninger og til egentlige leverpostej-fabrikker, og fra omkring 1. verdenskrig var leverpostejen blevet en vigtig del af arbejderfamiliernes kost.

Under anden verdenskrig lever den dog en kummerlig tilværelse, fordi antallet af svineslagtninger fald markant. Men siden gik det igen den anden vej, og fra 1960erne introducerede man postejen i foliebakker og blev nu solgt fra de nymodens supermarkeder.

Tarvelig og luksus
Svend Skafte Overgaard, der er phd i ernærings-kulturhistorie og adjunkt på Professionshøjskolen Metropol, forklarer om leverpostejens mange ansigter:

-Leverpostej går lige fra det tarvelige, farveløse smattede (med rødbede) pålæg til klassikeren "dyrlægens natmad", eller luksussmørrebrød med bacon, løg m.v. Så leverpostej har mange ansigter og er en gammel klassiker til madpakken - ligesom den er en klassiker i luksus-lun udgave til julefrokosten.

Leverpostej kan altså både være det tarvelige hverdagsagtige - og et  luksusprodukt. Og sjovt nok omtaler vi, som Svend Skafte Overgaadr forklarer det, ofte  kedelige ting som leverpostejsfarvet - hår eller udseende, og her som udtryk for det kedelige og smagsløse.

-Leverpostejen hører i øvrigt til et af de produkter, hvor fremstillingsprocessen stort set ikke har ændret sig fra den oprindelige - opskriften lyder stadig på lever, spæk, mel, margarine, æg, mælk og krydderier.

Et fedt-problem
Og vi elsker stadig vores leverpostej, som i årtier har befundet sig på Top 10 listen over danskernes yndlings-pålæg. Men postejen har et fedt-problem, forklarer en anden ekspert:

-Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, så anbefaler myndighederne, at der er max 10 procent fedt pr 100 gram i vores pålæg, men i leverpostej er der 20-25 procent fedt pr. 100 gram, så den har et problem, forklarer Preben Vestergaard Hansen, kandidat i human ernæring, Professionshøjskolen Metropol.

-Men en leverpostej er en leverpostej, det duer efter min mening ikke at gå på kompromis og lave producere fedtfattige udgaver. Så må man sige, at så hellere spise det mindre af den og at leverpostejens  fedtindhold opvejes af, at den spises på rugbrød, og det er jo godt.

Rig på jern
Selvom leverpostejen har et fedt-problem, så indeholder den til gengæld andre ernæringsmæssigt vigtige ting:

-Den har et højt protein-indhold, den indeholder A-vtamin og B12 vitamin, og så indeholder den jern, som kommer fra blod - det vil sige, det er en god jernkilde, og da vi gennemsnitligt spiser for lidt jern, så kan leverpostejen være en vigtig del af kosten for at få jern.

Vi elsker leverpostej

leverpostej 2

Normalt kommer man ca. 30 gram leverpostej på et halvt stykke rugbrød. Der sælges ca. 20.000 tons leverpostej i Danmark pr. år, så det betyder, at der hvert år spises 660 millioner stykker leverpostejmadder.
Hver dansker spiser altså ca. 120 leverpostejmadder hvert år.

Kilde: Preben Vestergaard Hansen, Professionhøjskolen Metropol - regnestykket er foretaget på baggrund af statistik fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 

 
ligenupaasundhed

Pak en madkasse til HELE festivalen

Festivalen kan faktisk være den billigste og madmæssigt sundeste uge i din ferie!

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 

Derfor falder kvinders fertilitet

Det har længe været kendt, at kvinders fertilitet falder med alderen. Men nu er forskere et skridt nærmere at kunne forklare hvorfor.

 
The remote server returned an error: (404) Not Found.

Danskernes Akademi
Hverdage på DR2
Læs om programmerne

Sundhed på P1
Mandag kl. 11.03 på P1
Læs om programmet

 

 
 
 
  
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Din sundhed > Artikler

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.