Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
vand gym4

Det letter belastningen væsentligt, når man træner i vand. Hvis man vejer 65 kg, så vil ens vægt i vand være sølle 9 kg.

© Gigtforeningen

 

Skrevet af: 

 

Vandgymnastik tager gravides rygsmerter

06. mar. 2011 08.18 Sundhed

Gigtforeningen har skabt et træningssystem til gravide med smerter i ryggen og bækkenet. Træningen går under navnet AquaMama og foregår i vand, fordi det er den mest skånsomme træningsform for muskler og led.

Ømme punkter i ryggen, lænden og bækkenet er meget almindeligt for gravide, og derfor er det rigtig vigtigt for gravide at træne netop de punkter. Men det kan være sin sag at dyrke en hel masse sport, når man bærer rundt på den ekstra vægt på maven.

Det går meget lettere, hvis man træner i vand, og derfor har Gigtforeningen sammen med Rigshospitalet skabt AquaMama, som er en serie bestående af seks øvelser, som man selv kan lave i svømmehallen.

Svømmehallen stiller bassinet til rådighed sammen med de redskaber, som øvelserne kræver, og en grundig beskrivelse af, hvordan man laver øvelserne. Desuden har livredderne i de svømmehaller, der er med i projektet, været på kursus i vandtræning, så de kan råde og vejlede i øvelserne.

Forebyggelse af gigtsygdom
Man kan undre sig over, at det netop er Gigtforeningen, der kaster sig over træning af gravide. Men det er der en ganske god mening med, siger foreningens direktør, Lene Witte.

- Ømme led og muskler er i dag den største folkesygdom i Danmark. Men med lette øvelser er det muligt for de fleste at forebygge, at ømheden sætter sig i kroppen som kroniske skader. Ømme punkter, som varer ved, risikerer nemlig at sætte sig i kroppen som gigt eller forstadier til gigt, siger Lene Witte.

For gravide kan det være anderledes, fordi smerterne i mange tilfælde er midlertidige, men smerterne kan være voldsomme under graviditeten alligevel. AquaMama er målrettet træning, hvor man selv kan gøre en indsats for at mindske smerterne og ubehaget.

- Vores interesseområde er skelettet og musklerne, og netop forebyggelse er en af Gigtforeningens fokusområder, så faktisk ligger det lige for.

Gigtforeningen lancerede for et par år siden træningsformen AquaPunkt, som er udgangspunktet for AquaMama. AquaPunkt er forebyggende træning i vand for alle med ømme punkter og for dem, som har tegn på en mild grad af slidgigt. AquaMama er kun for raske gravide med normal graviditet.

AquaMama

  • AquaPunkt er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Dansk SvømmeBadsteknisk Forening og med donation fra Trygfonden.
  • AquaMama-konceptet er videreudviklet i samarbejde med en fødselslæge, en jordemoder og en fysioterapeut fra Rigshospitalet.
  • 92 svømmehaller over hele landet indgår i samarbejdet med Gigtforeningen, og der er uddannet flere end 300 AquaCoaches, der kan hjælpe brugerne. 
 

Læs også

 

Vandgymnastik for gravide

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Åh nej, jeg råbte "hold kæft" til mit barn i nat...

Den dårlige samvittighed kan gøre ondt dagen derpå.

 

Drop tranebærjuice som kur mod blærebetændelse

At drikke tranebærjuice i håb om at forhindre infektioner i urinvejene giver sandsynligvis flere skuffelser end glædelige overraskelser.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Dit liv > Graviditet > Artikler

© Copyright DR 2019. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.