Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
far og baby

Fædre i dag vil gerne være nærværende, rummelige og have masser af tid til deres nye baby.

© colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Sådan bliver du en god far

17. okt. 2010 08.00 Sundhed

Kan man forberede sig på at skulle være far. Og kan man allerede, når fostret ligger lunt i mors mave i tankerne tegne en kontur af, hvordan man gerne vil være, når man bliver far?

 Ja, det kan man godt. Mener i hvert fald chefpsykolog og fædreforsker på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen.

Vordende mødre bruger graviditeten til at vænne sig til det nye ansvar, der venter forude. De fysiske forandringer og maven, der vokser og vokser som dagene går og en lille baby indenbords, der hikker og sparker fra sig er alt sammen fysiske forandringer, der minder kvinden om, at dét her - det betyder en ændring af min tilværelse, for good!

Mænd kan af gode grunde ikke mærke den spirende forandring på egen krop. Så hvordan kan man som vorden far forberede sig på det nye ansvar, den nye tilværelse?

 - I alle de undersøgelser, vi har foretaget på Rigshospitalet, fortæller fædrene sammenfattende, at det har været en god ting for dem at deltage i undersøgelser, screeninger, samtaler etc. op til fødslen. Ikke blot for at være støtte for den gravide, men også for at forberede sig selv på det nye, der er på vej, forklarer Svend Aage Madsen, der også er formand for Mens Health Week i Danmark.
Han er også selv far og har i sit professionelle virke arbejdet en del med problematikkerne omkring fædre og fødselsdepressioner.

Svend Aage Madsen forklarer videre:
 - Noget af det, som mange fædre for eksempel er begejstrede for, er de nye tredimensionelle billeder, man kan opnå ved scanning i dag, hvor den lille sutter på finger, smiler og tumler rundt derinde. Det har stor betydning for den vordende far - dét, at man har et visuelt billede af den lille gør, at mændene får en fornemmelse af at komme tættere på det, der er ved at ske.

Tale er guld
Og i denne sammenhæng er tale i øvrigt også guld, mener chefpsykologen:

 - Det er også godt for fædrene at tale om den forestående nye rolle. Kvinder bruger graviditets- tiden på at købe små sokker og dragter og forbereder sig mentalt på den led. Den slags kan mænd ikke falde i svime over, men mit forslag er, at man bruger tiden på at tale om det forestående og om hvilke forestillinger man har til det spæde barn. Og hvilke forestillinger man har til hinanden fremover - det kan godt forebygge en del kriser, når man først står der med den lille og hverdagen kan være opslidende.

Hvad siger mændene, når man spørger dem om, hvad en god far er?

 - Så siger langt de fleste, at en god far er en kærlig, omsorgsfuld, nærværende, tilgængelig far, som har masser af tid til barnet. Alt det, som deres egen far engang ikke var eller havde. Det har dog ændret sig markant siden 70érne, men spørger du unge mænd, der er født fra 80érne og fremefter, så kan man mærke, at de begynder at have de samme ord om deres egne fædre -  de samme forventninger, som de har til deres egen rolle som far.

Farvel ubekymrede liv
Langt de fleste mennesker kan nikke genkendende til, at livet kan deles op i før og efter man fik barn.
- Jeg har hørt fædre sige, at dagen før fødslen var den sidste dag i deres ubekymrede liv. Når man er blevet far - og forældre - så er det definitivt et nyt kapitel i livet. Man holder jo aldrig op med at være forældre, det er noget man er resten af livet.

- Jeg tror godt man kan indstille sig på sit nye liv ved at tænke over, hvordan man gerne vil have det, når barnet er født. Hvad er vigtigt for mig - karrieren eller det nye liv med barnet og familien. De nye fædre har i dag de samme problematikker inde på livet, som kvinderne har haft i årevis, forklarer Svend Aage Madsen og fortsætter:

- Dilemmaet mellem arbejde og børnene og livet derhjemme. Mange par har opslidende diskussioner om, hvem der nu skal tage barnets første sygedag, hvem der skal hente etc. - fordi de begge har masser af ansvar på jobbet. Det er problematikker både mor og far skal forholde sig til - og i dag er far rykket mere fra jobbet og til hjemmet, hvor mor har været igennem den modsatte udvikling.

Så tankerne om blandt andet de praktiske udfordringer er ifølge Svend Aage Madsen også vigtige at gøre sig.
 - Og så vil jeg sige, at fædrene skal se at få lettet rumpen og få skiftet bleen, eller være den, der står op om natten, når den lille græder - for på den led får man som far ansvaret ind under huden i stedet for at regne med, at det er mere mors ansvar end fars. Ellers risikerer man en dag at det ende med, at far bliver den slags far, der, når det store barn ringer hjem, helt automatik siger: Du må vist hellere få mor - underforstået, det her kan jeg ikke bruges til!

 

 

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Åh nej, jeg råbte "hold kæft" til mit barn i nat...

Den dårlige samvittighed kan gøre ondt dagen derpå.

 

Drop tranebærjuice som kur mod blærebetændelse

At drikke tranebærjuice i håb om at forhindre infektioner i urinvejene giver sandsynligvis flere skuffelser end glædelige overraskelser.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Dit liv > Maend

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.