Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
Mænd og depression

Når manden giver op. bliver han som et såret dyr, der lægger sig hen for at dø.

© Colourbox.com

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Når manden bliver et såret dyr

05. nov. 2009 11.32 Sundhed

Hjælp min kone er stadig skidesur! Det er farligt for parforholdet, når kvinden bliver som mor for sin mand. Men kvinden har efterhånden overtaget så mange af mandens kompetencer, at han ikke kan andet end at give op og lægge sig hen i et hjørne, som en døende hund, mener den mandlige psykolog, dr.dk/sundhed har bedt kommentere de skidesure koner i DR 2s nye programrække.

  Der var engang, hvor far var patriarken, der sad for bordenden og var den, der tegnede kridtstregerne op på hjemmefronten. Men så skete der noget helt nyt i 1960erne: Mor kom på arbejdsmarkedet, og hun lærte at klare sig selv, og så gik der sør´me mudder i rollerne. Og i dag står vi så med konsekvenserne af den udvikling og kan ikke forstå, at mænd og kvinder har så svært ved at leve sammen.

 - Det er efterhånden på tide, at vi accepterer, at mænd og kvinder ikke er ens. Jeg er selv barn af 60´erne, og jeg er opdraget til, at kvinder kan og vil det hele, og at mænd skal synes, at det også er helt okay. Men jeg synes efterhånden, vi er nødt til at indse, at sådan hænger tingene ikke sammen, og at når vi tror, at mænd og kvinder skal kunne de samme ting, så vil det nødvendigvis afstedkomme en masse hårdknude-problematikker, siger psykolog Henrik Tingleff.
 
Mor for far
Det, der sker, og som rulles op i Hjælp, min kone er skidesur!, er, at kvinderne udvikler sig til at være brokkende mokker, der konstant hakker på manden - mens manden ikke gider mere vrøvl og klapper i som en østers, og så har vi balladen.
 - Der sker jo det, at kvinden bliver mor for manden, mens manden affinder sig med at få tildelt en barnerolle. Den slags var aldrig sket for 40-50 år siden, siger Henrik Tingleff.

 - I årene efter 68 er der sket det, at kvinder har overtaget en lang række af mændenes kernekompetencer - hun får uddannelse, karriere, har lært at få rundsave på albuerne osv. Men det omvendte er ikke sket, mændene har ikke tillært sig kvindernes kompetencer i lige så høj grad, hvilket han af naturlige årsager ikke kan, fordi han ikke kan føde og amme og ikke har samme empati, som kvinder får via deres moderskab. Og derfor har mændene eksempelvis ikke kvinders sans for detaljer - groft sagt, så kan mændene finde ud af at nedlægge og skyde oksen, men de er ikke designet til at partere den, det er kvinderne derimod designet til.

Men kvinderne har, ifølge Henrik Tingleff, en forventning om at manden skal kunne det hele, han skal både kunne nedlægge oksen og kunne partere den. Men som psykologen siger, så må det være på tide, at begge køn indser, at der er en grænse for, hvor udlignet man kan blive.

Far giver op!
 - Når manden så oplever det her, som grundlæggende er naturstridigt for ham, så reagerer han som det sårede og døende dyr - hans urinstinkt fortæller ham, at han ikke kan gøre andet end at lægge sig hen i et hjørne for at dø. Og det er jo i virkeligheden dybt tragisk: Han giver op, kærligheden dør, og folk bliver skilt i hobetal.

Men man kan vel ikke bare skyde skylden på 68-generationen og forlange mor hjem til kødgryderne og genopfinde far som storvildtjæger?

 - Nej, men vi kan begynde med at lade drenge og piger udvikle sig forskelligt. Jeg har selv oplevet forældremøder, hvor nogle har opponeret over at Andrea i et rollespil bliver gjort til den lille hjælpeløse prinsesse, mens Kaj anklages for at være brovtende og chauvinistisk. Lad nu drengene klatre i træerne og pigerne forme deres kager i sandkassen i fred og ro uden at vi skal komme og presse vores holdninger om roller ned over dem.

 - Jeg er helt sikker på, at der er en mening med, at min lille datter er vild med dukker, og som det mest naturlige af verden leger mor for dem - mens hendes fire-årige fætter Anders er så vild med sin boremaskine, at han insisterer på at sove med den under hovedpuden om natten, siger Henrik Tingleff og efterlyser i det hele taget en debat om, at vi som voksne anerkender forskellighederne i stedet for at udviske dem.
 

Henrik Tingleff

Henrik Tingleff er privatpraktiserende kognitiv psykolog i København og Ringsted.

Læs mere 

 

 

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Åh nej, jeg råbte "hold kæft" til mit barn i nat...

Den dårlige samvittighed kan gøre ondt dagen derpå.

 

Drop tranebærjuice som kur mod blærebetændelse

At drikke tranebærjuice i håb om at forhindre infektioner i urinvejene giver sandsynligvis flere skuffelser end glædelige overraskelser.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Dit liv > Maend > Artikler

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.