Dr.dk/sundhed opdateres ikke længere.

Du kan finde det nyeste fra dr.dk om sundhed på dr.dk/levnu.

preload loader
Se video Læs mere
uvenner

© Colourbox

 

Skrevet af: Dorthe Boss Kyhn

 

Sådan lærer du at elske ham igen

21. apr. 2011 08.00 Sundhed

Jeg tror på kærligheden, skriver Ingrid Ann Watson blandt andet i forordet til sin nye bog. En skilsmisse satte gang i tankerne hos forfatteren, der satte sig for at finde ud af, om det kan passe, at det er sandheden, når mennesker, der engang elskede hinanden, pludselig holder op med det og fortæller hinanden, at de ikke holder af hinanden længere.

Og samtidig en nysgerrighed efter at finde ud af, om man kan lære at elske hinanden igen. Forfatteren selv har en baggrund som psykoterapeut, samlivs- og sexrådgiver, konfliktmægler, coach, brevkasseredaktør mv. Har derfor forsøgt at finde redskaber til, hvordan det lader sig gøre at "falde i kærlighed til hinanden igen", som hun skriver.

Bogen fokuserer således på, at få kærligheden tilbage i forholdet. Og den lover, næsten, at man bliver et helt og aldeles anderledes menneske, når man har lært det: "Måske vil det være fuldstændigt forrygende dejligt for dig at slippe kontrollen og elske - give slip på, hvad han gør og ikke gør for dig og elske ham alligevel."
Og:
"Du vil begynde at se det gode og det rare i din mand igen, ham du forelskede dig i. Du vil blive gladere og le mere. Du vil elske dit liv lidt mere."

Kys og kærlighed
Og her angives ni forskellige grundregler for kærligheden, som lyder således:
-Elsk din næste
-Tal, så I forstår hinanden
-Vælg at elske - hver dag
-Se sagen fra den andens side
-Kys jer ud af krisen
-Tro på dit parforhold
-Tro ikke, at græsset er grønnere på den anden side
-Beløn ærlighed
-Lær at leve med de uløste problemer

Og med udgangspunkt i de ni grundregler, analyseres på situationerne - eksempelvis omkring dét at tale sammen, at kvinder ofte løser problemer via det talte ord, mens mænd derimod taler i lige linjer. Og så er der en stribe praktiske råd, som man kan kaste sig over.

Jeg vil ha´det!
Eller formuleret på en anden måde, et andet sted i bogen, Vil du ha´det - så fortæl det! Eller hvorfor er vi som voksne ansvarlige mennesker holdt op med at lege - find legen frem, gå til svømning sammen, eller sluk for tv og gør noget andet. Eller hold to forskellige slags ferier, en med børnene og en voksentur  - oplevelsesferie sammen, hvor I drager ud i verden, hvor der er tid til at lege, tale om nye interesser og at lege sammen.

Alt dét - og meget meget mere - som skal pifte liv i noget, som har været slattent længe. Men hvad med mændene selv?
Hvad siger manden egentlig  selv til en sådan selvhjælpsbog?
DR Sundhed har forelagt problematikkerne i den nye bog for speciallæge og sexolog Jesper Bay-Hansen, og han svarer følgende:

-Jeg er sikker på, at man i mange forskellige sammenhænge kan komme langt ved såkaldt biblioterapi, altså bøger, der omtaler ens konkrete problem. Bare dét at læse om og genkende sit problem kan normalisere problemet og opleves som en lettelse, så man får nemmere ved at komme videre på en mere konstruktiv måde.

-  Men jeg tror samtidig på, at der skal mere til end bog for at genetablere et skævt parforhold, især hvis manden er på vej ud af forholdet eller for længst har lagt forholdet i graven og kun bliver i det af for eksempel praktiske eller økonomiske grunde. Der vil altid være (mindst) to i parforholdet, så det er jo ikke nok, at den ene er motiveret og arbejder seriøst med problemet, hvis den anden faktisk ikke engagerer sig dvs. ikke investerer følelser i forholdet længere. Når det er sagt, synes jeg bestemt, at man skal tro på kærligheden i et forhold - ellers dør det mere sandsynligt.
 
Begge skal vinde
-Hvordan har du det med at en kvinde skriver en bog om at vinde - ham - tilbage igen?
- Min første indskydelse er, at begge parter i et parforhold skal føle sig som vindere. Dybest set er jeg ikke glad for at tale om en vinder eller om at vinde manden eller kvinden tilbage, for der ligger implicit heri, at der også må være en taber. En mand kan kun vindes, hvis han selv ønsker kvinden og forholdet. Om det alene drejer sig om sex eller parforholdskærlighed varierer fra mand til mand og for den enkelte mand fra situation til situation dvs. over tid.

-  Jeg må give "Elsk ham igen" ret i, at kvinden kan hjælpe sig selv og parforholdet ved at slippe kontrollen. Det nytter ikke at være i kontrolmode hele tiden. Kvinden bliver ikke glad herved, og manden kommer til at "høre dårligt". Jeg plejer at sige, at førstehjælpen til kvinden består i at slippe kontrollen og blive i sin krop - dvs. fokusere på alt syd for halsen. Førstehjælpen til manden er at blive i sine maskuline værdier og sin lyst, uanset om det inkluderer fodbold i fjernsynet eller en quickie over køkkenbordet. 

 
ligenupaasundhed

Sådan kommer du i gang med et rygestop

Begynd i god tid med at bryde dine rygevaner og læg dem lidt om. Og tag en test, der viser, hvordan du bedst holder op.

 

Åh nej, jeg råbte "hold kæft" til mit barn i nat...

Den dårlige samvittighed kan gøre ondt dagen derpå.

 

Drop tranebærjuice som kur mod blærebetændelse

At drikke tranebærjuice i håb om at forhindre infektioner i urinvejene giver sandsynligvis flere skuffelser end glædelige overraskelser.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sundhed > Dit liv > Maend > Artikler

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.