SPØRG EKSPERTEN 28-årige Lasse rådgiver stressede

Næsten hver fjerde ung føler sig presset og stresset, men få taler om det. Det ved 28-årige Lasse Pedersen alt om. Han er ungerådgiver hos organisationen Headspace, som er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Han er særligt interesseret i at skabe en tryg samtale, hvor der er plads til at sætte ord på de følelser, som påvirker mange unges mentale trivsel. Herunder kan du stille ham dit spørgsmål.

SPØRG EKSPERTEN 28-årige Lasse rådgiver stressede
Andr'e spørger:

Hvad tænker du de vigtigste grunde er til at unge bliver stressede idag?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Hej Andr'e De fleste danske unge er meget ambitiøse, hvilket er rigtigt fint. Men nogen gange er det uhensigstmæssigt, hvis man bliver så ambitiøs at kun det perfekte er godt nok. Så den præstationskultur vi har, hvor man kun er noget værd for samfundet i form af det man yder, er også problematisk. Der er en tendens til at glemme, at børn og unge som mennesker også har en værdi i sig selv og ikke kun i form af det de præsterer. Hele den her præstationskultur bliver også forstærket på sociale medier, hvor kun det perfekte står frem. Det er bl.a. med til at unge skal leve op til en masse krav, som er umulige at opnå.

Ida spørger:

Hvornår ved man at man er klar til at gå på arbejde igen efter en stresssygemelding?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Hej Ida Det er meget individuelt, hvornår man er klar. Vi er alle forskellige og forskellige behov. Men jeg vil anbefale en gradvis optrapning, hvis man kan lave sådan en aftale med sin arbejdsplads. Her vil man kunne mærke efter, hvor meget man vil være i stand til. Hvis det er arbejdsrelateret stress, så er det nok også vigtigt at overveje om man skal fortsætte i det samme arbejde med mindre, at der fx er gjort noget ved arbejdspresset eller man har fået tilført flere ressourcer fx mere tid til at løse sine opgaver.

Rose spørger:

Hej Lasse. Hvad er det bedste man kan gøre som pårørende til en stressramt?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Hej Rose Der er altid individuelt, hvad den enkelte har brug for. Så derfor vil jeg altid anbefale, at man får en snak med den der har stress. Her er det vigtigt, at finde ud af, hvad han/hun har brug for støtte til. Som pårørende er det vigtigt at huske på, at ens nærvær og omsorg igennem en god samtale, hvor man lytter, også er betydningsfuld. Omsorg og nærvær er også betydningsfuldt og gør det nemmere for den der har stress, at kaste sig over de konkrete løsninger der skal til for, at få det bedre. Jeg vil anbefale at man i detaljer planlægger hverdagen, og særligt hvornår der skal være plads ro og hvile.

Benjamin spørger:

Hvor stor en effekt vil du mene, at rådgivningen har for de stressede unge? Hvordan hjælper du dem?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

I vores rådgivning tager vi altid udgangspunkt i, at den unge er ekspert i eget liv. Dvs. at vi sammen med den unge forsøger at finde ud af, hvad han/hun har brug for. Der er faktisk overraskende mange unge, som har stor gavn af alene, at få nogen at tale med. Bare det at få talt ud om det der er svært, kan for mange være en lettelse i sig selv. Nogen gange hjælper vi også konkret med, at få et overblik over deres hverdag, så den unge kan tage stilling til om der er noget de vil prioritere mere eller mindre. Hvis vi sammen med den unge finder ud af, at de fx har en depression udløst af stress, så hjælper vi den unge til psykolog. Det er nemlig ikke altid, at den unge selv har overvejet det i første omgang, da de ikke har snakket med nogen om det før.

Per Johannessen spørger:

Bør man droppe studiet hvis det er for stressende?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Hej Per Det er naturligvis individuelt, hvad der er det rigtige at gøre. Hvis man er meget glad for sit studie og det er meningsfuldt for en, så tænker jeg at det er vigtigt, at finde ud af om man kan gøre noget, så man kan blive på sit studie. Jeg vil ikke anbefale, at man skal droppe det der gør en glad. Men det kan selvfølgelig godt være, at den måde studiet fungerer på ikke passer til en. I så fald ville det være en god ide, at nøje overveje om det er det rigtige at fortsætte eller om man skal holde pause/stoppe. Det er ikke bæredygtigt, hvis man forsøger at gennemføre et studie, som går ud over ens helbred.

Benjamin spørger:

Hvilken forskel gør det om du sidder og forsøger, at trøste de unge der, uanset hvad, forsat skal leve op til de krav der slider dem ned.

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Hej Benjamin Det er et rigtig godt spørgsmål. Når vores frivillige i headspace møder unge, så snakker vi med dem om de krav og forventninger, som de forsøger at leve op til. Vores tilgang er at vi stiller åbne og nysgerrige spørgsmål, således at den unge bliver klogere på sig selv og hvad der er vigtig for ham/hende. Når den unge er blevet klarer på, hvad vedkommende værdsætter, så betyder det ofte at de unge ændrer sine prioriteringer. Det kan være, at man finder nogle nye venner, som man har mere til fælles med. Måske finder man ud af, at det studie man havde gået og drømt om faktisk slet ikke er det rigtige. Der er nogle af de forventinger som vi har til os selv, som faktisk ikke får lov at styre os, hvis vi gør modstand.Hvis vi gør os klart, hvad vi værdsætter, så finder vi måske også ud at, at noget af det vi har forsøgt, at leve op til slet ikke er så vigtigt alligevel.

Caroline spørger:

Ved studiestart droppede jeg ud af min videreg.uddannelse. Presset over valg af min "fremtid" Hvordan kommer jeg ovenpå og igang igen?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Hej Caroline. Jeg kan godt forstå, at du føler dig presset over valget af din "fremtid". Det møder jeg rigtige mange unge i headspace, som føler sig pressede over. Desværre føler mange sig som en fiasko, fordi de ikke valgte det perfekte studie i første hug. Jeg tror det skyldes, at der er enormt fokus på, at man skal komme hurtigt igang og blive hurtigt færdigt. Hvis du fandt ud af, at studiet ikke var dig, så var det måske bare et skridt på vejen imod at finde ud af, hvad du gerne vil bruge din tid på?Personligt troede jeg først, at jeg skulle være håndværker. Men efter at have været på teknisk skole, valgte jeg det fra. Derefter troede jeg, at jeg skulle være i forsvaret og meldte mig til Livgarden. Efter jeg havde været der i 8 måneder fandt jeg ud af, at skulle noget helt 3., og i dag arbejder jeg med unge. Sådan tror jeg det er for mange mennesker, men det glemmer vi at fokusere på. Det er jo også vigtigt, at prøve nogle ting af og finde ud af, hvad man ikke vil bruge sin tid på.

Mads spørger:

Hvad er symptomerne på stress?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Hej Mads Man kan sige at der både er nogle adfærdsmæssige, fysiske og psykiske tegn, som man skal være opmærksom på. Det kan være forstyrret søvn, hjertebanken, dårlig appetit, nedsat handlings- og beslutningskraft,irritabilitet, glemsomhed, øget forbrug at kaffe, cigaretter og alkohol. Men også hvis man føler sig mindre social, grådlabil og har mange bekymringer, der fylder ens hverdag. Stress kan komme til udtryk på mange måder og derfor vil jeg altid anbefale, at man taler med sin læge, så man kan blive klogere på, hvad det er der kan være galt.