TÆT PÅ DR's Maria Månson: Fysisk og psykisk vold var hverdag i mit første forhold

I dag lancerer ligestillingsminister Karen Ellemann (V) en kampagne, som skal sætte fokus på, hvor grænserne går i et forhold. Vært på ”Filmselskabet” på DR K, Maria Månson, var i sit første parforhold som 16-årig udsat for både fysisk og psykisk vold. For at bearbejde konsekvenserne af forholdet har hun siden været igennem mange års terapi. Se alle Maria Månsons svar til dr.dks brugere herunder.

TÆT PÅ DR
Kim J. Henriksen spørger:

Hvad er årsagen til at du/man bliver i et sådan forhold?

Maria Månson svarer:

Jeg kan jo kun svare for mig selv, men der var flere årsager. Den første og største var, at jeg var meget meget forelsket i ham. Jeg troede også, at det ville blive bedre. Jeg tror heller ikke jeg kunne se helt klart, da jeg stod midt i det. Det er faktisk først efter jeg kom på afstand, at jeg kunne se det helt groteske i at blive... og sidst men ikke mindst så var der en periode til sidst, hvor jeg gerne ville gå, men ikke turde. Håber det var et fyldestgørende svar :) KHM

Anne spørger:

Hej Maria. Skal man have sagt klart nej, hvis der er noget, man ikke har lyst til i et parforhold?

Maria Månson svarer:

Hmm... det er svært at svare på. Det hjælper jo altid, hvis man får sagt klart fra. Men i sådan et forhold er det ikke altid sort hvidt. Der kan være en gråzone, hvor din grænse måske bliver overskredet, men kun en lillesmule... og så var jeg tilbøjelig til at ignorere det eller undskylde det for længe.

Susanne spørger:

Hvor længe gik der før volden begyndte i forholdet? Hvor længe blev du i forholdet? Godt du står frem og fortæller om det??

Maria Månson svarer:

Jeg tror første gang mine alarmklokker burde ave ringet, var efter tre måneder, vor han i vrede slog en knytnæve ind i væggen lige ved siden af mit hoved. Herefter blev det gradvist værre. Men jeg var meget meget forelsket og ignorerede og undskyldte derfor det meste. Det skal også siges at forholdet også var sjovt og godt meget af tiden. Han var flot, intelligent, en dygtig musiker og vanvittig charmerende, så i starten tænkte jeg, at hans brister var mindre end hans gode sider. Jeg blev i forholdet i næsten tre år, desværre.

Karin spørger:

Hvornår er man voldelig. Min ex har slået, råbt og hånet. Men betragter ikke sig selv som voldelig og ej behov for terapi. Hvad gør man?

Maria Månson svarer:

Hej Karin. Det lyder da som om din ex klart har voldelige tendenser. Det eneste råd jeg kan give dig er, at komme så langt væk som muligt. I mange år efter mit forhold, havde jeg svært ved at frigøre mig. Hver gang jeg læste om nogen der havde begået selvmord eller lavet hustruvold var jeg sikker på det var ham. Det er bare hans shit, der bliver ved med at trække dig ind... og det skal det ikke. Han må leve sit liv, og hvis ikke han vil have hjælp, skal du bare gå din vej og ikke kigge tilbage. Du kommer ikke videre før du kan frigøre dig fra at ville fixe ham. Det SKAL han selv! Men dejligt at høre, at han er din ex.. bliv ved det!!! Knus M

Katrine M. spørger:

Har det voldelige forhold sat spor i dine efterfølgende forhold? Og hvis ja - hvordan?

Maria Månson svarer:

Hej Kathrine. Det gjorde det i de første år efter. Jeg blev kærester med min bedste ven fordi jeg vidste, at han ikke ville svigte eller opføre sig grimt. Jeg havde et ekstremt behov for tryghed og var temmelig psykisk ustabil selv. Så mændene jeg blev kærester med var rolige, søde og stabile... heldigvis. Til gengæld turde jeg ikke kaste sådan hele min krop og mit hjerte ind i forholdet. Det er kommet sidenhen. I dag har jeg en dejlig mand, som er både rolig og sød, men som jeg også har turdet forelske og investere mig i. Håber det var svar nok. KhM

Cecilie Lindhard spørger:

Hvordan oplevede du psykisk vold? Hvad blev der sagt og hvad gik det ud på?

Maria Månson svarer:

Hej Cecilie. Det kunne være alt muligt forskelligt. I starten var det noget med at læse i min dagbog for derefter at citere den for sine venner. Det kunne være at han købte blomster, men fortalte mig, at han hellere ville have givet dem til min veninde. Til sidst i forholdet blev det mere alvorligt. Der kunne han vågne op om natten og sige jeg skulle ringe efter en ambulance, fordi han havde lyst til at slå mig ihjel. Eller han kunne true med at tage sit eget liv, hvis jeg slog op. Så altså en bred palette af mindre og større svigt. Håber det var svar nok. Knus M

Simon spørger:

hvad vil du gerne fortælle andre piger i den allersgruppe? hvad er faretegnene

Maria Månson svarer:

Hej Simon. Det er så svært at give råd, især til teenagere :) En del af det at være i den alder handler jo om IKKE at tage i mod råd fra voksne, men at gøre sig erfaringer selv. Der var mange af mine veninder og selv hans venner, der prøvede at få os til at gå fra hinanden, men jeg var forelsket. Noget jeg dog kan sige er, at jeg forvekslede kærlighed med drama. Jeg troede, at de der kæmpestore følelsesmæssige bølger betød tilsvarende stor kærlighed. Efterfølgende kan jeg jo godt se, at selv det rush jeg kunne få når alt var godt, det var forbigående. Når man elsker skal man helst få det bedste frem i hinanden, ikke det værste. ved godt det ikke er så fyldestgørende, men det er nok så tæt på et råd, jeg kan komme. Knus M

Mariam spørger:

Fantastisk du står frem! Mit spørgsmål: Gav du dig selv skylden for volden? Både den psykiske og den fysiske.

Maria Månson svarer:

Hej M. Tak for dit spørgsmål og støtte. Når man er i sådan et forhold tror jeg man nærmest per definition giver sig selv i hvert fald lidt af skylden. Min ex blev vredest, når han følte at jeg talte ned til ham. Hvis han følte jeg spillede smart. En del af mig kunne godt se, at det jo ikke havde noget med mig at gøre, men samtidig var alting jo nemmere, hvis jeg bare rettede ind. Mht den psykiske vold, så tror jeg det bare blev lidt hverdag... sådan et lille skridt af gangen. Til sidst lagde jeg kun mærke til det, hvis det var virkelig grelt. Knus M

Søren spørger:

Kan du give et godt råd til en der er kærester med en pige der har været udsat for fysisk og psykisk vold af en tidligere kæreste?

Maria Månson svarer:

hej Søren. Tak for dit spørgsmål. Det er jo selvfølgelig afhængigt af, om hun lige er kommet ud af det voldelige forhold, eller om det er noget tid siden. Jeg havde selv et ekstremt behov for tryghed i de første år. Jeg blev kærester med min bedste ven, fordi jeg vidste han ikke ville svigte mig. Til gengæld havde jeg meget svært ved at give mig helt hen, sådan forelskelsesmæssigt, fordi jeg var meget bange for at tabe mig selv igen. Det er noget der først er kommet med årene.. og en del terapi og samtaler med venner, familie og efterfølgende kærester. Så ja, hvad vil jeg råde dig til.. elsk hende betingelsesløst og vid, at der måske er dele af hende, hun gemmer og som det ikke hjælper at forsøge at presse frem. Giv hende plads og rum til at være sig selv og mærke sig selv, men lad hende vide, at du altid er der til at gribe hende hvis hun falder. Håber det var svar nok - det er også skide svært at være kæresten til en ex-voldsramt. Knus M

Carina spørger:

Kære Maria Hvordan reagerede dine nærmeste venner og familie? Opdagede de ikke at der var noget galt?

Maria Månson svarer:

hej Carina. Tak for dit spm. Min familie vidste ikke noget. Mine veninder og endda nogle af hans venner reagerede. Men altså jeg var ekstremt forelsket, jeg var 16, havde ikke noget andet forhold at sammenligne med, så jeg forsvarede vores forhold med næb og kløer. Det var heller ikke skidt hele tiden. Vi havde det også sjovt og godt noget af tiden. Og de der bølgetoppe i forholdet synes jeg var bølgedalene værd. Giver det mening?

Susanne Pedersen spørger:

Hos hvem, hvor længe, hvor tit var du i terapi? Har du selv betalt? Hvordan har det hjulpet dig? Får du stadig hjælp?

Maria Månson svarer:

hej Susanne. Tak for dit spm. Jeg fik først sådan professionel hjælp efter nogle år. Jeg tror ikke jeg indså omfanget af hvor meget jeg reagerede før der var gået et stykke tid. Året efter bruddet tog jeg næsten 15 kilo på, blev deprimeret og fik angst - men jeg troede at det var alt mulig andet (astma, manglende iltoptag og hvad jeg nu ellers kunne finde på). Det var egentlig først da jeg ikke kunne få det til at fungere med mine efterfølgende kærester, at jeg talte med min læge om det. Jeg har gået til psykolog af flere omgange og også været tilknyttet sexologisk klinik på RH, hvor de havde sådan en mere tværfaglig tilgang. Det er ved at være mange år siden, men jeg mener at jeg fik tildelt 8 gange af lægen. Jeg kan faktisk ikke helt huske det. Det har helt sikkert hjulpet mig meget - både det ene og det andet. jeg skulle lære min krop at kende igen efter at have været isoleret fra den på en måde. Men jeg har altså også talt rigtig meget med mine venner og med min familie. Det at fortælle tingene højt, gør godt! Jeg får ikke hjælp mere. Jeg har ingen vrede eller angst tilbage og er pt i et meget velfungerende parforhold på tiende år. Så der er en lykkelig slutning heldigvis :)

Anne-Sofie spørger:

Kære Maria, Kan du huske hvordan du dengang blev klar over, at det du var udsat for i dit parforhold ikke var noget, du skulle acceptere?

Maria Månson svarer:

Hej Anne-Sofie. Tak for dit spm. Det var først meget sent i forholdet, at det gik op for mig. Måske mere end to år inde? Det første lange stykke tid, var jeg meget meget forelsket og også forelsket i tanken om at 'fixe' ham med kærlighed. Tingene var ikke slemme fra starten, det skete ligesom et lille grænseoverskridende skridt af gangen, så på en måde blev alt normaliseret... fordi jeg ikke lagde mærke til at mine grænser rykkede sig. Da det endelig gik op for mig, at den var gruelig gal, turde jeg ikke slå op, men måtte vente til han gjorde det. Det var nogle meget svære måneder. KhM

Anker spørger:

Hej M. Jeg ser dig med stort overskud: nysgerrig, morsom, spontan. Er du kommet helt over det - eller bruger du også noget maske?

Maria Månson svarer:

Hej Anker. Jeg føler jeg er helt ovre det. Jeg er ikke vred på ham eller bange mere. De oplevelser jeg har haft, har formet mig, men ikke kun negativt. På grund af terapi og utallige samtaler med mine nære er jeg blevet stærk og selvstændig og kan have et meningsfyldt forhold med stor kærlighed, hvor vi får det bedste ud af hinanden, ikke det modsatte. Det giver mig overskud til at være alt det du skriver. Og tak for de fine ord ;) Knus M

Anna spørger:

hvordan var din hverdag sammen med din kæreste? Hvordan var jeres forhold almindeligt og hvordan var det ualmindeligt?

Maria Månson svarer:

Hej Anna. Tak for dit spm. Jeg tror min hverdag var som hos de fleste gymnasieelever. Hverdagen med min kæreste var også god og sjov. Vi spillede musik sammen, havde rollespilskomsammen (jeg er en nørd, jeg ved det) og festede. De psykiske svigt som der var flest af kunne være store og små. Det kunne være, at jeg lod ham læse min dagbog, som han så dagen efter udbasunerede til sine venner. Det kunne være en buket blomster som han gav mig med ordene 'jeg ville hellere have givet dem til en anden pige, bare for at se din reaktion'. Eller det kunne være af den slemmere skuffe med trusler om selvmord eller vold. Sidstnævnte opstod, når han synes jeg spillede for smart eller talte ned til ham. Den fysiske vold opstod heldigvis kun få gange og blev igen tricket af, at han følte sig talt ned til. Ofte hvis han var fuld til en fest. Så egentlig tror jeg at vi langt hen af vejen var et meget normalt par, men han reagerede bare uhensigtsmæssigt og alt for stort på konflikter. Giver det mening? Knus M

Mette spørger:

Ser du psykisk vold som mindre grov end fysisk vold?

Maria Månson svarer:

Hej Mette. Det er et virkelig svært spørgsmål, der indeholder mange gråzoner. Fysisk vold giver ar på både krop og sjæl, til gengæld kan man ikke se den psykiske vold, så derfor kan den være meget svær at fortælle om. Jeg synes i hvert fald det er en god idé at man begynder at medtage psykisk vold i lovginingsøjemed. Knus M

malou spørger:

Var din eks I stand til at lade dig gå?

Maria Månson svarer:

Hej Malou. Nej ikke i første omgang. Jeg prøvede at gå, men så stalkede han mig og var meget ubehagelig. Jeg endte faktisk med at gå tilbage til ham og vente til det var ham der stoppede det. IKKE en beslutning jeg kan anbefale, da det var noget af det, der sidenhen har givet mig flest mén. Men det skal også siges at jeg i dag har det rigtig godt. Jeg bad om og fik hjælp og har talt rigtig meget om det. Håber det var svar nok. KhM

Kristine spørger:

En meget nær ven er begynt at åpne op omkring psykisk vold og seksuelt misbrug i hendes forhold. Hun vil ikke gå fra ham. Hvad kan jeg gøre?

Maria Månson svarer:

Hej K. Puha, det må også være svært for dig. Jeg var selv i samme situation som din veninde. Flere af mine veninder og selv hans venner prøvede at råbe vagt i gevær. Men jeg var forelsket, og så kan det være svært at se, når man står midt i det. Ofte er hendes grænser blevet overtrådt en lille smule af gangen. Det, jeg tænker du skal gøre det er, at gøre det fuldstændig klart for hende, at du er der... klar til at hjælpe og gribe... både praktisk med en sofa at sove på, at ringe til evt læge eller psykolog, findet et nyt sted at bo osv.. og så selvfølgelig et øre at tale til... den dag HUN er klar. For det bliver hun forhåbentlig. Håber det var svar nok. Er ked af både hendes og din situation. Knus M