TÆT PÅ DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund: Hvor står IS nu?

Terrorbevægelsen Islamisk Stat er nu fordrevet fra byen Raqqa i Syrien. Ifølge overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder er IS tvunget helt ud af den syriske by af Syriens Demokratiske Styrker støttet af den amerikanskledede koalition, og det bliver betragtet som en stor sejr at få fordrevet den islamistiske terrorbevægelse ud efter tre års kampe. Herunder kan du stille dine spørgsmål til DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.

TÆT PÅ DR
Anders spørger:

Glædeligt at Raqqa er blevet befriet, men hvad er udsigterne for de mennesker der er blevet drevet på flygt? Er det noget at vende hjem til?

Michael S. Lund svarer:

Nej, for mange vil det tage lang tid, før de kan vende hjem. Store dele af Raqqa er en ruinhob efter hårde kampe - og ikke mindst de voldsomme luftangreb fra koalitionen. Byens største hospital er smadret, der mangler vand, el og meget andet, så det vil tage lang tid, før det bliver et sted, man kan bo. Og så er der også frygten for, om der kan komme nye kampe mellem forskellige grupper i Syrien.

Jesper spørger:

Syrienskrigere - også internationale - evakueres i busser fra Raqqa. Hvorfor benyt. den int. koalition ikke muligh. For at fange/dræbe dem?

Michael S. Lund svarer:

Koalitionen har selv sagt, at man ikke kan bombe dem, fordi der er mange kvinder og børn i blandt (familier til IS-medlemmer). Men det var en meget omstridt beslutning at lade nogle af IS-folkene flygte - noget man tidligere også så det syriske styre gøre, hvor de kørte IS-medlemmer på busser gennem Syrien, hvilket mødte hård kritik fra både amerikanerne og irakerne.

Peter Fischer spørger:

Hvorledes står det tilmed forsoning mellem shia- og sunnimuslimer i Mellemøsten og Irak i særdeleshed?

Michael S. Lund svarer:

Uha, det er et spørgsmål, der næsten kræver en hel bog at besvare! I Irak kæmper sunnier og shiaer flere steder sammen mod IS, men i mange sunni-områder er der vrede over, hvad man ser som for stor indflydelse fra shia-grupper og ikke mindst Iran. Det er vigtigt at sige, at det ikke er sådan, at alle sunnier og shiaer hader hinanden - og at der i øvrigt også er masser af interne konflikter grupperne imellem. Men 14 års krig i Irak - ofte baseret på sekterisk skel - har skabt sår, det tager lang tid at hele.

Stephan spørger:

Hvornår regner man med, at IS er helt væk fra landkortet?

Michael S. Lund svarer:

Hvis man taler om større områder, hvor IS reelt forsøger at opbygge en stat, så er det inden for en overskuelig fremtid i Irak og Syrien. Det eneste store, sammenhængende område, de har tilbage, er grænseområdet omkring byerne Abu Kamal/al-Qa'im i syd. Men IS forsvinder ikke, og de vil leve videre som oprørs- og terrorgruppe - som de gjorde det i 10 år inden 2014.

Jesper spørger:

Vil den internationale koalition acceptere at der er lommer i Irak og Syrien hvor IS fortsat kan spille en rolle?

Michael S. Lund svarer:

Koalitionen siger selvfølgelig, at målet er at 'udslette' IS helt. Men det er umuligt, så man vil komme til at se, at IS er aktive i Irak og Syrien i lang tid. Amerikanerne forsøgte jo selv i 10 år at få bugt med IS og deres forgængere, uden at det lykkedes. Man vil forsøge at forhindre, at de kan overtage store byer og områder, men det bliver meget svært at undgå, at de kan have lommer rundt omkring - og de vil blive ved at lave angreb, så længe situationen i Irak og Syrien er så ustabil, som den er.

Lars Nielsen spørger:

Hvor mange andre lande har IS dannet grupperinger i?

Michael S. Lund svarer:

IS har grupper i en lang række lande - helt fra Indonesien til Afrika, men mange steder er det ret små grupper. Irak og Syrien er deres kerneområde, men de har også stået relativt stærkt i Sinai i Egypten og i Libyen, hvor de dog er pressede i øjeblikket. Mange steder er det dog ikke grupper, som pludselig er opstået efter 2014 - men tidligere al-Qaeda-grupper, som syntes, det var smartere at kalde sig IS.

Anna spørger:

Kommer terroren så, endnu voldsommere, til Europa?

Michael S. Lund svarer:

Det er umuligt at sige. IS har jo konstant opfordret til angreb i Europa de seneste tre år, så jeg tror ikke, at det her ændrer det store. På længere sigt er det dog en fordel for terrorbekæmpelsen, at IS ikke længere kan have store træningslejre i fx Syrien og Irak.

Lonnie spørger:

Hej! IS blev jo dannet på rester af Al-Qaeda, er der andre der allerede er ved at danne nye terrorceller fra IS?

Michael S. Lund svarer:

Ja, der har løbende været en magtkamp mellem al-Qaeda og IS - og der er en del, der tyder på, at forskellige al-Qaeda-grupper forsøger at lokke desillusionerede IS-folk til. Men IS vil stadig bestå som gruppe - spørgsmålet er bare, om de kan overbevise deres støtter om, at de stadig er den førende jihadi-gruppe efter deres mange nederlag.

Ida Marie hansen spørger:

Hvor lang tid vil tage at opbygge Raqqa ?

Michael S. Lund svarer:

Det er svært at svare på, men mange år. Jeg besøgte allerede i 2014 byen Homs, som på det tidspunkt var overtaget af det syriske styre - og hvor centrum var i ruiner. De bydele er stadig langt fra at være genopbygget her tre år senere - så det kan komme til at tage mange, mange år, desværre.

Nicklas spørger:

ift raqqas fald, hvad ser du som næste mål? IS har flere bastioner tilbage - vil du mene at Deir el-Zour være det næste mål for koalitionen?

Michael S. Lund svarer:

Ja, det er det. Situationen i Deir el-Zour er dog lidt mere kompliceret, da den syriske regeringshær er i området - og de vil ikke hilse de amerikansk-støttede oprørere velkomne. Men vi vil se, at IS bliver angrebet fra både den syriske side og fra den irakiske side mod al-Qa'im-

Jesper spørger:

Raqqa er befriet, men er det lykkedes for irak/int koalition at stoppe pengestrømmene til terrorbevægelsen?

Michael S. Lund svarer:

Jeg ved ikke, hvor mange penge der kommer ind i IS-områder udefra, da det er meget svært at få et overblik over. Men en stor del af IS's indkomst er kommet fra skatter/beskyttelsespenge, plyndringer og salg af olie. De indkomster kom i høj grad fra Raqqa og Mosul, så der er ingen tvivl om, at IS er pressede økonomisk. Vi ved også fra lækkede IS-dokumenter og afhoppede medlemmer, at pengene er små i IS-områderne, og lønningerne er skåret ned.

Line Bay spørger:

Har der været nogle reaktioner på, at det er en kvinde (Rojda Felat), der har stået i spidsen for offensiven i Raqqa?

Michael S. Lund svarer:

Der er mange reaktioner fra kurdere, som ser hende som en helt, men ellers har jeg ikke set de store reaktioner. IS har generelt været totalt tavse efter Raqqas fald. Jeg følger en del af deres propagandakanaler, og der sender de nyheder ud om alt andet end Raqqa i øjeblikket.

Michael RS. spørger:

Har du personligt mødt IS-folk indenfor kalifatet, som fx.Jürgen Todenhöfer?

Michael S. Lund svarer:

Nej, jeg interviewet masser af mennesker, som bor i IS-kontrollerede områder, men jeg har ikke været inde i IS-områder, mens IS stadig kontrollerede dem. Jeg tror, Todenhöfer er den eneste vestlige, ikke-muslimske journalist, der har fået adgang?

Jesper spørger:

Er der fortsat en stor lokal-opkakning til IS i tidl IS-besate områder i Syrien og Irak?

Michael S. Lund svarer:

Det er ikke mit indtryk, men det er svært at afgøre. Når jeg er i de områder, er de overtaget af IS's fjender, så selv hvis folk stadig støttede IS, ville de næppe sige det til mig. Umiddelbart tror jeg dog, at mange er blevet trætte over IS's strenge straffe og hårde regler - det betyder bare ikke, at de nødvendigvis er glade for de nye magthavere, om det så er kurdiske styrker eller irakiske militsfolk.

Johannes spørger:

IS har været ekstremt dygtige til propaganda/videoer osv på sociale medier. Hvor svækket er organisationens propagandacentral idag?

Michael S. Lund svarer:

Jeg vurderer, at den er meget svækket. Jeg har fulgt deres propaganda-kanaler siden begyndelsen. Tidligere sendte de velproducerede videoer ud konstant, lavede store billedreportager og sendte en strøm af nyheder. I dag er antallet langt mindre. Det skyldes, at deres medie-hovedkontorer lå i Raqqa og Mosul - men også, at de ganske enkelt har færre 'positive' historier at fortælle, fordi de kontrollerer mindre (en stor del af IS's propaganda er faktisk dagligdagsscener fra livet i det såkaldte kalifat). IS er stadig dygtige til propaganda, men omfanget er mindre i dag.

Lars spørger:

Hvilke dele af beholdningerne støtter IS? Hvad er det for et samfund de forestiller sig med IS i spidsen?

Michael S. Lund svarer:

I Syrien er det ikke mit indtryk, at IS nogensinde har haft den store folkelige opbakning - men dem, der støttede dem, er ofte folk, som har været meget utilfredse med Syriens præsident Assad eller med nogle af oprørsgrupperne. I Irak har IS specielt lukreret på vrede mod regeringen i Bagdad og de irakiske sikkerhedsstyrker, som en del har beskyldt for overgreb. Så er der selvfølgelig også en del, som støtter IS, fordi de er ekstremt konservative og ønsker et religiøst styre - men man skal ikke undervurdere, at mange stammer i Irak valgte at støtte IS mere af vrede mod regeringen, end fordi de ønskede hænderne hugget af tyveknægte og folk hængt i gaderne. De trofaste IS-støtter forestiller sig et samfund, som det man kan læse om i IS's propaganda-magasiner: En slags Guds rige på jord, hvor korruption er udryddet, synd og kriminalitet straffes hårdt - og hvor IS's krigere forsvarer mod alle fjender...

Kim Søndergaard spørger:

Hvordan ser IS selv situationen, de føler sig vel ikke besejret på nogen måde?

Michael S. Lund svarer:

De har fuldstændig ignoreret det, der er sket i Raqqa indtil videre. Jeg tror, at den del af fodfolket føler sig besejret - og vi har da også set en del overgive sig på det seneste. Efter deres store nederlag i Mosul i Irak var IS's leder ude at sige, at man skulle kæmpe videre - og at martyrer var nødvendige. Personligt tror jeg, at IS er ved at indstille sig på at blive en oprørs- og terrorgruppe igen i stedet for at forsøge at være en stat - og så håber de på, at konflikterne mellem de mange grupper i Syrien og Irak bryder ud igen, så de kan udnytte situationen.

Lars spørger:

Er et selvstændig Kurdistan muligt, efter IS er væk (på overfladen)?

Michael S. Lund svarer:

Jeg har lige været i den kurdiske del af Irak, og der er ingen tvivl om, at ønsket om en egen stat er meget stort. Det bliver dog svært, da ingen af kurdernes naboer synes, det er en god ide - og så har kurderne lige mistet et af deres vigtigste forhandlingskort: Oliebyen Kirkuk, som blev overtaget af den irakiske hær og militser denne uge. Den kurdiske del af Irak er der, hvor kurderne har størst chance for at få en egentlig stat, men med den seneste tids udvikling tror jeg, det kommer til at tage lang tid - og mange hårde forhandlinger.

Andy spørger:

Kommmer IS (eller noget lignende) ikke bare tilbage det øjeblik de internationale styrker trækker sig tilbage?

Michael S. Lund svarer:

Det kommer fuldstændigt an på, om de lokale styrker kan blive enige om at stå sammen. Koalitionen har jo kun haft få soldater på landjorden, hvor kampene er blevet kæmpet af forskellige kurdiske grupper, irakiske militser, den syriske og irakiske hær - og forskellige arabiske oprørsgrupper. Hvis de grupper begynder at bekæmpe hinanden, når IS er væk - ja, så er der en chance for IS for at komme tilbage.

Lars spørger:

Efter Al-Qaeda og IS kan vi så forvente en ny og endnu mere brutal organisation i fremtiden?

Michael S. Lund svarer:

Nu skal man aldrig sige aldrig, men jeg har svært at se, hvordan man kan overgå dem i brutalitet. Vi taler om en gruppe, som helt åbent holdt religiøse mindretal som sexslaver, brændte folk levende og optog det på video - og hængte fjender op på kors i gaderne. Men vi vil blive ved med at se IS og deres slags spille en rolle i Mellemøsten - og de vil ikke mindst blive ved at udføre blodige angreb, så længe situationen er så ustabil, som den er i lande som Syrien og Irak.

Helge spørger:

Hvordan har Assad reageret på befrielsen af raqqa?

Michael S. Lund svarer:

Jeg har ikke set en reaktion fra ham endnu. Men han har tidligere kritiseret, at de amerikansk-støttede kurdere angreb byen og har kaldt amerikanernes støtte for en invasion. Hans officielle holdning er, at Raqqa skal tilbage under kontrol af hans styrker. Det blev det sidste spørgsmål i denne omgang. Men tak for, at I læste med - og tak for de mange interessante spørgsmål! Venlig hilsen, Michael