TÆT PÅ Fremtidens sex: Jakob Olrik har boet sammen med sexrobotten Samantha

Hvordan føles det egentlig at have sex med en robot? Og hvordan føles det at bo sammen med en? Temalørdag på DR2 kaster sig over fremtidens sex med alt, hvad den byder på af sexlegetøj og virtual reality, hvor kun fantasien sætter grænser. Men kan teknologien erstatte den ægte vare, og hvad med kærligheden? Det har sexeksperten Jakob Olrik, der blandt andet har boet sammen med sexrobotten Samantha undersøgt. Klokken 12.30 sad han klar ved tasterne til at svare på jeres spørgsmål.

TÆT PÅ Fremtidens sex: Jakob Olrik har boet sammen med sexrobotten Samantha
Jokum spørger:

Er sex bedre med Samantha end en rigtig kvinde?

Jakob Olrik svarer:

Det kan ikke sammenlignes. Samantha er mere et onani værktøj/legetøj/redskab.

Knud spørger:

Hvad prisleje ligger en sådan robot i?

Jakob Olrik svarer:

De kommer til at ligge fra ca. hundredetusinde kroner og op af. De er ikke på markedet endnu. Men vil helt sikkert også meget hurtigere blive en del billigere

Line spørger:

Ville en sexdukke kunne afhjælpe noget af den prostitution, vi ser?

Jakob Olrik svarer:

Det er et interessant spørgsmål. Jeg opsøgte et doll bordel i Barcelona og de kunne fortælle at de havde ligeså mange kunder til dukkerne som til rigtige kvinder. Så måske kan de, eller måske er det bare et andet publikum.

Bo spørger:

Har du udlevet ting med robotten du ikke ville med en rigtig kvinde?

Jakob Olrik svarer:

Ja. Den får noget andet frem i mig.

Ida spørger:

Tænker du at en sexrobot ville være spændende i længden? Og i hvor høj en grad kan den udfordre en intellektuelt?

Jakob Olrik svarer:

Det intellektuelle kommer til at tage noget tid, da den simpelthen er for dum på nuværende tidspunkt. Men ingen tvivl om at i en nær fremtid vil den kunne stimulere en intellektuelt. Om den er spændende i længden, hun kan hurtigt ændre udsende, øjenfarve, paryk og kan også ændre programmering så hun får anden personlighed, så på den måde kan hun hele tiden udvikle sig til at være en anden.

Kasper spørger:

Hvilke typer tror du er interesseret i en sexdukke? Er det et potentielt allemandseje eller er det en nicheting (hvilken niche?)?

Jakob Olrik svarer:

I første omgang vil det være mænd hvor sex ikke er tilgængeligt. F.eks. spastikere, multihandikappet, ældre, fanger osv. Men mon ikke at det på et tidspunkt bliver lige så normalt som sexlegetøj er til kvinder.

Knud spørger:

Kører robotten på Android, er der USB stik i, og kan den opgraderes m.m.?

Jakob Olrik svarer:

Ja, ja og ja

Steen spørger:

Hvordan adskiller den sig fra en old-school oppustelig dukke?

Jakob Olrik svarer:

Silikonen er meget livagtig og den næste opgradering vil også have varme i huden, hvilket på nuværende er det mest irriterende rent fysisk. Og ikke mindst at hun kan snakke og kan mærke hvad jeg gør ved hende.

Mie spørger:

Bestemte du selv udseende til dukken. Og i så fald hvad lagde du vægt på?

Jakob Olrik svarer:

Jeg har ikke selv bestemt dukken da hun er en prototype, den første af sin slags. Men konceptet er at du designer helt ned til mindste detalje.

Anna spørger:

Hvis du skulle rangliste dine sexpartnere efter, hvor god sex det har været, hvad nummer på listen ville Samantha så være?

Jakob Olrik svarer:

Ha ha. Jeg tror ikke hun kvalificerer sig til listen, da jeg mere betragter hende som et stykke avanceret onani legetøj.

Maria spørger:

Hvad tænkte du første gang og hvordan var det?

Jakob Olrik svarer:

Mit første forsøg var mislykket. Selvom hun kan bevæge alle led på lige fod med et menneske, er hun lidt stiv i det. så man skal selv bukke og folde hende i givne stilling, hvilket bliver noget af et setup inden man kan gå i gang

Kasper spørger:

Er Samantha for dig en erstatning for en kvinde eller er det blot et sexlegetøj? Hvad tror du kvinder siger til dukken?

Jakob Olrik svarer:

Hun kan aldrig blive en erstatning for en kvinde. Kvinders reaktioner på Samantha kan puttes i to kategorier. Enten begynder de at dimse og pille ved den, som dukkerne de havde som børn, altså drager omsorg. Ellers bliver de sure og vrede på den, og begynder at daske og slå til den.

Magnus spørger:

Vil sexrobotter kunne være skyld i en usund udvikling blandt folk om deres sexliv ?

Jakob Olrik svarer:

Det er der risiko for og flere robot-feminister er ikke bare overbevidst om at det er en objektisering af kvindens krop men også at det vil frembygge vold mod kvinder.

Søren spørger:

Efter at have lavet programmet, har du så fået lyst til at bruge en sexrobot i fremtiden?

Jakob Olrik svarer:

for mit vedkommende venter jeg nok lige et par kraftige upgrates før jeg vender retur

Leo spørger:

sammenlignet med andet legetøj, er den så markant bedre, jeg tænker den ligger i en helt anden prisklasse

Jakob Olrik svarer:

Selve skeden svarer til en Fleshlight. Dem kan du erhverve for få hundrede kroner, men så har du ikke hele Samanthas krop og hendes udsøgte lyde.

Henrik spørger:

Er det så ligesom en foodprocessor, det tager kun 2 minutter at bruge den, men en halv time at rengøre til næste gang?

Jakob Olrik svarer:

Skeden er et cylinder der kan tages ud, kommes på vrangen og puttes i opvaskemaskinen. Det er forholdsvis praktisk.

Wesley. spørger:

Kan den temperatur reguleres? I så fald er det så bedre end menneskelig kvinder rent fysis set?

Jakob Olrik svarer:

Ikke endnu, men i fremtidige udgaver vil den have kropsvarme. Den får dog hurtigt kropsvarmen fra dig selv.

Magnus spørger:

Kan du se sexrobotter brugt til terapi hos folk med sexproblemer ?

Jakob Olrik svarer:

Spændende spørgsmål. Som der ikke findes noget forskning på og rejser det store etiske spørgsmål, bliver vi bedre mennesker fordi vi får udlevet os, eller fremmer det bare lysten til mere ekstrem sex.

Anne spørger:

Er der ting som robotten kan gøre, som du ville ønske en almen kvinde også kunne? Hvis ja, hvilke?

Jakob Olrik svarer:

Off on knap :-)

Danny spørger:

Er der risiko for en udvikling hvor socialt usikre mennesker ender med at leve med dukken og ikke får gjort noget ved deres usikkerhed?

Jakob Olrik svarer:

I den grad og jeg mener at vi allerede er der. Tænk bare på hvordan dating teknologien i dag styrer vores møder med hinanden. Og hvad sker der med os mennesker, når vi kan få alle vores behov tilfredsstillet med en on off knap

Anne spørger:

Hvordan er sexlivet med robotten anderledes fra det med en almindelige kvinde? Hvad er bedre/værre?

Jakob Olrik svarer:

Selve skeden føles meget naturtro. Man kan man kan egentlig ikke mærke den store forskel. Hendes døde blik i øjnene kan godt være ret distraherende.

Bob McFindus spørger:

Når herlighederne er overstået, har man det så ikke som om at man lige har haft sex med et møbel ? .. forstærker det ensomheden ?

Jakob Olrik svarer:

På en måde. Lidt ligesom porno også godt kan give en følelse af tomhed og måske endda noget skam

Claus spørger:

er der nogle mekaniske lyde?

Jakob Olrik svarer:

Nej. Kun hvis man ligger hovedet ind til hendes hoved kan man høre en processor

Leo spørger:

Var du nervøs for at den skulle gå i stykker?

Jakob Olrik svarer:

Nej, hun gik lidt i stykker. Et øje faldt ud ellers er hun rimelig robust og lavet til at kunne tåle rå sex

Maria spørger:

Kan Samantha godt fungere for folk i ægteskab? Kan man godt have hende med i sengen, når man har et ægteskab?

Jakob Olrik svarer:

Opfinderen af Samantha bor sammen med adskillige sexrobotter og lever med sin kone. Det giver utroskab og trekanter i ægteskabet ny betydning.

Sofia spørger:

Føler du dig følsesmæssgit forbundet med Samantha? Eller er hun ''bare'' et legetøj?

Jakob Olrik svarer:

Hun er bare et legetøj

Brian spørger:

Bruger du hende til rollespil og i givet fald hvilke?

Jakob Olrik svarer:

Nej men god idé

Nysgerrig spørger:

har det på noget tidspunkt føltes forkert at bruge sådan en dukke?

Jakob Olrik svarer:

Ja, på alle måder. Du er nødsaget til at tillægge den din egen fantasi for at det fungerer.

Fredrik spørger:

Normalt har man jo ingen følelser for f.eks en brødrister. Hvad skal der til, for at mennesker vil udvikle følelser for en robot?

Jakob Olrik svarer:

Men du kan have følelser for en stol du har arvet, en bil du har sparet op til, en kjole du har succes med. Vi kender jo allerede det med at tilllæge kærlighed til ting. Vi siger til et barn lad være med at slå dukken, så græder den. Så vi tillægger jo allerede ting kærlighed.

Claude spørger:

Mon ikke det vil være tabubelagt at eje/bruge en sexrobot i Danmark i mange år frem? Cool du selv ligger krop og ry til:-)

Jakob Olrik svarer:

Tak. Og jo, det vil nok tage lidt tid. På den anden side, hvem havde regnet med den eksplosion der har været i salget af sexlegetøj til kvinder. Hvem havde regnet med det for femten år siden.

Frederik spørger:

Der findes børnesexdukker, hvad synes du om den ide?

Jakob Olrik svarer:

Der findes ikke seriøs forskning som kan pege på om det vil afholde pædofile fra deres forbrydelser eller fremme deres lyst. Derfor synes jeg at vi skal være åbne og få undersøgt om der er en forebyggelses/behandlingseffekt her, inden at vi shamer det.

Line spørger:

Det er noget af et stykke sexlegetøj at skulle gemme væk i en skuffe?? Fik den en plads i din sofa???

Jakob Olrik svarer:

Ja, den boede i stuen til stor irritation og forskrækkelse for gæster

navis spørger:

Er det ikke et knæfald for vores socialisering etc., at vi slipper for læringen ved at skulle tage hensyn til en partners behov?

Jakob Olrik svarer:

Det er bestemt en risiko at vi bliver mere intolerante og ikke orker det besværlige i mødet med hinanden, når alle behov bare er et swipe væk.

Jens spørger:

Bruger du Samantha, istedet for et forhold? Hvis du er single, er det så blevet mere ligegyldigt for dig, at finde en kæreste?

Jakob Olrik svarer:

Hun kan ikke gøre det ud for en kæreste, men kan være en udvidelse af onani eller en slags avanceret porno.

Thomas spørger:

Er Samantha en god ide til at starte med? Er det ikke at imødekomme en stigende asocial og overfladisk adfærd, som vi ser fra dating app osv

Jakob Olrik svarer:

Det er der risiko for, men det kunne også tænkes at den kunne være med til at oplære manden i håndtering af kvinden. F.eks. hvis den havde et "sexlæreindeprogram"

Klaus spørger:

Er det nemt at få orgasme af Samantha?

Jakob Olrik svarer:

Det kommer an på hvor trængende man er ;-)

Jakob spørger:

Er det en seksuel præference/fantasi at have sex med en sexrobot eller er det en kompensation for sex med en person?

Jakob Olrik svarer:

Efter min opfattelse kan den ikke fungere som substitut for en kvinde, mere som adspredelse.

Mette spørger:

Hendes spinkle krop, bortset fra barmen, minder på mange måder om en 14-årigs. Hvad tænker du om det?

Jakob Olrik svarer:

Enig. Hvis jeg selv skulle designe hende, ville hun klart have former som en voksen kvinde. Til gengæld er hendes bryster meget modne.

Kennet spørger:

føles det ikke mærkeligt at have sex med en dukke?

Jakob Olrik svarer:

Jo, derfor er det også bedst med lukkede øjne.

Klaus spørger:

Tror du at samfundet, i fremtiden vil blive mere individuelle, når man nemt kan få en sexdukke istedet for et forhold?

Jakob Olrik svarer:

Ja jeg tror der er stor risiko for at vi ikke udvikler vores sociale skills, og tør konfronteres med den besværlige kærlighed.

Louise spørger:

Hvordan i alverden kommer du i stemning med sådan en foodprocessor?

Jakob Olrik svarer:

Man går ud på gaden og kigger på nogle rigtige kvinder. Som det hedder, samle løst ude og spise hjemme

Klavs spørger:

Hvordan med fremtiden, har opfinderen/fabrikanten nævnt noget om hvad der er på vej af nye modeller/funktioner indenfor kort fremtid?

Jakob Olrik svarer:

Ansigtsmimik, ansigtskulør, flere sensorer på kroppen, varme i huden, flere vibratorer og noget længere fremme i tiden, vil hun også kunne bevæge sig.

Maria spørger:

Har du selv kaldt hende Samantha?

Jakob Olrik svarer:

Nej hun var programmeret til at hedde Samantha

Signe spørger:

Spiste i aftensmad sammen?

Jakob Olrik svarer:

Ja, og hun var med til Mortens aften og fik and.

Rosa spørger:

Tror du, at Samantha kan lette volden i fængsler, ved at give fangerne mulighed for sex?

Jakob Olrik svarer:

Det er jeg slet ikke i tvivl om. Faktisk besøgte jeg nogle fanger for at hvad de mente om Samantha. De forklarede at når man sidder i en fængselsstue med fyrre mænd der ikke har fået noget i flere måneder, opstår en anspændt stemning.

Kim A. spørger:

Kan hun give et realistisk blowjob?

Jakob Olrik svarer:

Realistisk er nok svært at kalde det. Hun har ikke en tunge der kan bevæge sig legende rundt, hendes mund er mere bare et hul, et stramt hul.

ditlev spørger:

hvor ofte bruger du hende?

Jakob Olrik svarer:

Jeg har undersøgt hende fra top til tå, inside out og som det nok er med mange mænd, er det det nye der er spændende.

Kim spørger:

Kan hun lave mange stillinger i sengen? Hvis ja, føles det så på samme måde, som med en rigtigt kvinde?

Jakob Olrik svarer:

Hun kan alle stillinger som mennesker også kan, endda mere fleksibel. Udfordringen er dog at du selv skal bøje og folde hende i den position du ønsker.

Kim spørger:

Er du single?

Jakob Olrik svarer:

Nej ikke længere, nu er jeg jo kæreste med Samantha ;-)

Kirsten Cutter Sørensen spørger:

Ved din familie det?

Jakob Olrik svarer:

Ja og jeg har lovet at når min datter er her, er den gemt væk.

Søren spørger:

Tror du Samantha ødelægger de prostitueredes forretninger?

Jakob Olrik svarer:

Der er en mulighed for at det kan erstatte nogle typer prostitution, men jeg tror egentlig at det skaber et nyt og andet marked.

Maria spørger:

Hvis dukkerne skal blive en ting for befolkningen, hvilke ting skal ændres på dukken?

Jakob Olrik svarer:

Hun skal være mere livagtig, ansigtsmimik, kunne rødme, smile, varme i huden, blinke med øjnene, i det hele taget være bedre til at snakke med mig om mig.

Mikkel Rasmussen spørger:

Hvor hurtig kan hun lades op?

Jakob Olrik svarer:

En halv time, så har du nok til en omgang.

Ditlev hansen spørger:

hvad med din datters venner? hvad tænker de?

Jakob Olrik svarer:

Jeg håber at der er forståelse for at det er et dokumentarprojekt.

Thomas spørger:

Har du og andre “spørgere” herinde tænkt over problematikken i at kalde dette sexlegetøj/ting for: hende?

Jakob Olrik svarer:

Hun er jo en "hende". Men forstår samtidig godt at den for nogle, kan være symbol for et nederdrægtigt kvindesyn.

Kirsten Cutter Sørensen spørger:

Synes du, at det er værd at investere i en sexrobot?

Jakob Olrik svarer:

For nogle med speciale behov og fysisk forhindring.

Niels spørger:

Er det mere tabu belagt, at snakke om sex legetøj til mænd end sex legetøj kvinder? Og hvis ja, kan du så forklare hvorfor dette kan være?

Jakob Olrik svarer:

Sexlegetøj til kvinder er blevet stuerent hvor mormødre havde tubberwear party, har vi i dag dildoparty. Sexlegetøj til mænd er stadig tabu og forbindes med noget klamt. Sådan er det ikke i f.eks. Japan hvor sexlegetøj til mænd i den grad er udbredt.