TÆT PÅ: Gulddreng vs. Malte

Med sit bling, modeller, champagne og sans for hits er Gulddreng på kort tid blevet en af Danmarks største stjerner. Men snart er det slut. Manden bag, musikeren Malte Ebert, forbereder sig nemlig langsomt på at bryde ud af rollen. Stil dine spørgsmål til Gulddreng/Malte Ebert lige her allerede nu - og få svar fra klokken 15.

TÆT PÅ: Gulddreng vs. Malte
Amalie Corvinius Jakobsen spørger:

Frygter du at komme til at stå i skyggen af Guldreng og altid vil blive husket som ham istedet for Malte, nu hvor du lægger ham bag dig?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Jeg var meget nervøs for det til at starte med. Jeg havde lange snakke med venner og min manager, men til sidst besluttede jeg mig for at det ikke skulle holde mig fra at kaste mig ud i projektet. Jeg kan huske at min manager sagde, at alle har respekt for succes. Det tror jeg han har ret i.

Maria spørger:

Hvornår kan vi forvente at der kommer musik fra Malte Ebert?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Det kan komme som et lyn fra en klar himmel, hvis jeg en dag ikke kan holde det tilbage længere. Men det kommer nok først i 2018.

Anna Sun Jørgensen spørger:

Hvem laver flest damer - Malte eller Gulddreng ? Og frygter du, at de vil savne Gulddreng?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

De laver ca. lige mange damer. Jeg frygter det ikke, men jeg ved at de kommer til det.

K spørger:

Var det ikke hårdt at opretholde en facade gennem flere måneder?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Jo :) Men også nemt :)

Thomas spørger:

Hej Malte. Holder du aktion over alt dit Gulddreng-bling? Eller hvad skal der ske med det?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Jeg tror, jeg laver et museum :)

Amalie spørger:

Kender du selv nogle, som opfører sig som Gulddreng? Hvor kom inspirationen til f. eks. accenten, tøjet osv.?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Jeg har mødt flere som er meget mere Gulddreng end jeg selv er. Vi spillede til en julefrokost hvor en fyr insisterede på at holde efterfest i en suite på d'Angleterre, og betalte med glæde 20.000kr ekstra for at lade gæsterne ryge i suiten. Bagefter syntes han vi skulle tage en helikoptertur over København. Det takkede vi pænt nej til.

Torben spørger:

Hvad har du været mest stolt over ved projektet Gulddreng? (Fx antallet af hits, musikken, drilleri af pressen el. andet?)

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Da jeg vandt publikumsprisen til DMA, som i min verden er en af de mest prestigefyldte awards man kan vinde som musiker i Danmark. Et halvt år forinden sad jeg i en lille lejlighed på Østerbro og levede af rugbrød og havregryn :)

Clara Hansen spørger:

Tror du at succesen vil være lige så stor som da du var Gulddreng?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Forhåbentlig større. Der er en del flere der forstår engelsk :)

Clara Hansen spørger:

Når du en dag stopper med musikken, hvad skal folk så huske dig for? Gulddreng eller Malte Ebert

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Jeg er glad hvis bare du husker mig.

Emilie E spørger:

Er Finn kun en accessorie til gulddreng? Eller er det ogsaa Maltes Hund?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Vi deler Finn. Malte er den lidt mere stabile forældre, som sender ham tidligt i seng og sørger for at han går en masse lange ture. Gulddreng tager ham med på helikopterture.

Ditte spørger:

Hvorfor vælger du at stoppe lige netop nu ?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

God timing med DR Dokumentaren. Men jeg stopper først helt d. 2 februar i Royal Arena.

Jørn F spørger:

Kan du forestille dig at man en dag kan komme til at høre et Gulddreng-hit til en Malte-koncert?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Jeg sidder og forestiller mig det nu :)

Alex spørger:

Hej Malte Gulddreng Når du ikke hører din egen musik, hvilke tre kunstnere foretrækker du så?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Frank Ocean, The Weeknd og Blak :)

Heydenreich spørger:

Er det i virkeligheden nemmest at lave pop hvis man har en stærk, ironisk distance til det?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Det er i hvertfald nemt hvis man har. Men det kan være lige så nemt at lave en seriøs popsang, hvis man har noget på hjerte.

Clara Hansen spørger:

Vil du have Gulddreng med når du skal være Malte Ebert, eller vasker du tavlen HELT ren?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Jeg tror det er vigtigt at holde dem adskilt, ellers ender de nok i slagsmål. Gulddreng har en gang skrevet en sang om Maltes mor. Det tog han ikke særlig pænt.

Guldmand spørger:

Hvor længe havde du været i gang, før du valgte at hive dr3 med på side linjen?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Jeg udgav min første sang i slutningen af maj 2016. DR hoppede med på vognen i september.

Benjamin spørger:

Hva bliver der af Guldsmed nu du stopper?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Han skal nok en tur på jobcenteret.

Remee spørger:

Hej Malte, jeg er gigantisk fan af Gulddreng og vil bare gerne vide, kommer der et hit til inden du stopper? Jeg har brug for det....

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

På én betingelse. Du slår op med Mathilde.

K spørger:

Hvad har været sværest ved karakteren Gulddreng?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

At skulle drikke så meget champagne. Det er svært at nyde efter de første 100 flasker.

Hugh Jass spørger:

Er der noget musik som du lytter til der stil-mæssigt ikke har noget at gøre med det pop du er kendt for?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Jeg lytter til meget forskelligt. Jeg hører f.eks. meget Debussy og Chopín.

DEN NYE GULDDRENG spørger:

Hvad vil du sige til hvis der kommer en "Ny" Gulddreng (Altså en der kopiere dig?)

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Held og lykke :)

Signe spørger:

Hvis du ikke skulle lave noget med musik, hvad skulle du så lave?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Tror ikke der er så meget andet jeg ville trives i. Så skulle det måske lige være Konge.

Katrine spørger:

Kommer Malte Eberts musik til at være på dansk eller engelsk? Og er målet at få et internationalt gennembrud? Eller er Danmark nok?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Engelsk. Men jeg kan ikke udelukke at der kommer nogle sange på dansk.

Ditte spørger:

hvad har familie, venner, kæreste sagt til at du lavede gulddreng ?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Fedt :) Godt gået :) Respekt :) Hvor mange penge har du så tjent? :)

Anna Helios Jørgensen spørger:

Hvad drikker Malte, når han skal i byen? Også champagne? Eller bajere?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

En god white russian eller bajere.

Kathrine spørger:

hvordan har det været for dig at spille denne "rolle" ?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Lidt ligesom de fire årstider. Sjovt i starten og hårdt til sidst, men alt i alt en meget lærerig og spændende proces.

Clara Hansen spørger:

Hvad var den bedste oplevelse med Gulddreng?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Da han købte en rejse til Maldiverne til mig og tre af mine bedste venner. Med fri bar.

Linus spørger:

Hvis Gulddreng stopper, hvordan skal jeg så få tolv i maj måned 2018?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Du bliver nok nødt til at lave dine lektier...

Kidd spørger:

Kan det være at vi får en collab mellem Malte og en anden kunstner i fremtiden? Nogen du selv øjner?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Det kunne meget vel være. Kunne godt tænke mig at lave et track med en der laver flere damer end han laver penge.

Clara Hansen spørger:

Skal Malte Ebert have en bestemt stil ligesom Gulddrengs bling bling?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Den bliver ikke ligesom Gulddrengs bling bling. Så meget kan jeg afsløre.

Trine spørger:

Kan du selv skelne mellem Gulddreng og Malte? Og kan dine venner/familie?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Måske min familie havde svært ved at skelne, da jeg ankom til min storebrors bryllup i en helikopter, men ellers har det ikke været noget problem.

Mads spørger:

Hvad fik dig til at skabe den persona? Altså var den bestemt rettet mod en bestemt type mennesker eller?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Den var rettet mod alle. Jeg tænkte at han skulle være så irriterende at man ikke kunne undgå at forholde sig til ham.

T-A spørger:

Vi læser medievidenskab, og ville lave en akademisk opgave om Gulddreng - men vores lektor synes, at det var en lorte idé. Hvad synes du?

Malte Ebert/Gulddreng svarer:

Ked af at jeres lektor ikke er nede mette. Jeg synes det er en genial idé!