TÆT PÅ Matilde Kimer: Ruslands ungdomshær underviser 8-årige i våbenbrug og patriotisme

Russiske børn helt ned til 8 år bliver lige nu trænet i at skyde med Kalashnikov og kaste håndgranater i forsvarsministeriets militær-patriotiske forening Junarmija, der tæller 190.000 børn og teenagere. Både Rusland og Nato opruster og mobiliserer i et nyt kapløb, der bunder i frygten for den andens angreb. Under og efter Horisont svarede DR’s Rusland-korrespondent Matilde Kimer på spørgsmål. Hun har fulgt træningen i Junarmija og besøgt danske styrker i Estland. Se alle spørgsmål/svar her.

TÆT PÅ Matilde Kimer: Ruslands ungdomshær underviser 8-årige i våbenbrug og patriotisme
Nis spørger:

Hej Matilde Hvorfor lader forældrene til de børn du har besøgt træne militært? Hvilke værdier bag?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Nis Det er fordi forældrene synes det er sundt for deres børn at lære (selv)forsvar også selvom det involverer våben. Patriotisme og fædrelandskærlighed har en anden plads hos russere end hos danskere, og hele den "bevægelse" og aktive indsats for at øge patriotismen er vokset de seneste år.

Bente spørger:

Hvor meget af Junarmija er efter din opfattelse propaganda? Vil de rent faktisk spille en rolle i en krig?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Bente Nej, det kan jeg ikke forestille mig. Det er jo ikke en enhed af børnesoldater, men en mere avanceret, militariseret (og måske politiseret) spejderbevægelse. Propaganda - tjo, selvfølgelig spiller det en rolle og Junarmija bliver brugt pr-mæssigt af det russiske forsvar - men jeg tror egentlig at det primære formål at være samlingspunkt og trækplaster til de væbnede styrker.

Karen spørger:

Synes børnene det var sjovt - eller for hårdt?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Karen De fleste af børnene synes, at træningen er sjov og interessant - og især drengene i den gruppe vi besøgte, var meget dedikerede under den fysiske træning. Træningen foregår ofte i weekenderne, så ind i mellem kunne de da godt være lidt møre :-)

Sam spørger:

Hej Mathilde, hvad var det første du tænkte da du så de børn med et våben klar, og er “klar” til at kæmpe for Rusland?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Sam Jeg tror ikke, jeg var så overrasket. Det er jo en del af også den sovjetiske arv, at børn lærer at håndtere en kalasjnikov - dengang var det jo ligefrem på skoleskemaet. Men det er klart en anden måde at udtrykke begejstring for sit fædreland - og så det vi ser og kender fra Danmark.

Anna spørger:

Er der forskel på russernes opfattelse af Vesten alt efter, hvor i landet, man spørger? Er de fx mere skeptiske over for os i grænselandet?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Anna Jeg oplever faktisk at jo tættere man er på grænsen, jo mere samvær, samtale og udveksling der er, jo mindre skeptisk og mistroisk er man. I den grænseby vi filmede en engelsk sprogskole, var alle fantastisk imødekommende og talende - og rejste jo alle jævnligt ind i Estland, Finland og Sverige. Det samme oplevede jeg for et par år siden i Kaliningrad - at folk ikke opfattede naboerne som en trussel.

Franz spørger:

Vil du mene at der er ligheder mellem det vi ser med denne børne/ungdomsspejderbevægelse og nazitysklands Hitlerjugend?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Franz Jeg tænker, at der i Junarmija selvfølgelig er et element af indoktrinering, men at sammenligne det med Hitlerjugend er ganske svært. Der er jo som sådan intet i vejen med at være interesseret i og stolt over sin historie. Men det kan godt virke foruroligende med gennemgang af historien, der er renset for Ruslands/Sovjetsunionens fejl og mangler...

Line spørger:

Opfører de sig stadig som børn? Har de selv haft medindflydelse på valget? Ser de en militær fremtid foran sig?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Line Ork ja, der er masser af fnis, fnidder og leg. Det er jo ikke en kadetskole, men en fritidsbeskæftigelse at være med i Junarmija. Nogle af børnene havde helt sikkert forældre, der var meget opsatte på, at ungerne skulle engageres i Junarmija, men de fleste af de børn/unge, jeg talte med, ønskede en militær fremtid og rigtig mange af dem kom fra familier, hvor far var eller havde været i militæret.

Cathrine spørger:

Hvordan er stemningen på grænsen til Rusland her i vesten? Når de ser Nato-tropper og hører Rusland rasle med sablen? Fx i Estland?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Det er ikke min opfattelse, at folk i Estland går rundt og er bange eller har en følelse af, at en invasion er forestående. I Narva, i det østligste Estland, er stort set alle russisktalende - og her var der langt imellem indbyggere, der forstod, hvorfor i alverden der var så meget ballade. Estland har jo selv efterspurgt internationale styrker og ser dem som en garanti for fortsat fredelig eksistens. (I hvert fald på politikerniveau.)

Joan spørger:

Er det farligt for en russer at være vestligt orienteret? Er det noget, man holder for sig selv?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Joan Det er et stort spørgsmål. Der findes masser af liberale, vestligt orienterede mennesker i Rusland - og også mange, der gladeligt deler deres synspunkter med andre. Man kan dog hurtigt blive udråbt som en lakaj, hvis man har et publikum til sine holdninger. Farligt, tjo - jeg tror faren ofte er proportionel med indflydelse. Hvis du har magt nok til at vælte andre, kan de få lyst til at vælte dig først. Men for "almindelige" mennesker, der er det ikke farligt

Ole Lind spørger:

Den her patriotisme vi lige nu ser i Rusland - er det noget der blomster lige for tiden på grund af Vesten, eller har den altid været der?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Ole Patriotisme har nok alle dage ligget på et andet leje i Rusland end fx i Danmark. Men den har helt sikkert fået et godt nyk opad de seneste år. På nogle måder kan man sige at patriotisme er blevet en slags religion, som bliver dyrket på statsniveau. Jeg tror, at man i Kreml vurderer, at patriotisme kan fungere som en lim til at holde samfundet sammen - og derfor investerer man kraftigt i det - og i organisationen Junarmija

Søren E. spørger:

Hej Mathilde. Den familie du besøger tilhører den mellemklassen eller ?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Søren - du tænker på familien med børn på sprogskolen? Hvis ja, så ja :-) Her har faderen en lang militærkarriere bag sig. Familien bor i en pæn lejlighed og har et sommerhus (datja) så de er en ret almindelig, middelklassefamilie

Simon spørger:

Hvis du skal pege på én væsentlig ting, som vi I vesten generelt har misforstået / fejlfortolket ift. Rusland / russerne, hvad er det så?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Pyyyyyh, det er et svært spørgsmål Simon! Jeg tror i hvert fald at vi har undervurderet Ruslands behov for anerkendelse , ikke mindst historisk set. Mange russere føler at vi europæere sket ikke har takket (nok) for sejren og ofrene i Anden Verdenskrig. Og det kan stadig overraske mig, når mennesker yngre end mig selv, kan have det som første samtaleemne med en udlænding - altså hvordan vi forvansker historien og nedgør Ruslands ofre. Og jeg kan ind i mellem stå med følelsen af, at hver gang "vi" (altså Vesten) svigter muligheden for at rose, så puster Rusland sig lidt mere op...

Robert spørger:

Møder du mange russere der drømmer om et Stor-Rusland som i Sovjettiden ?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Robert Nej, dem møder jeg virkelig ikke ret mange af. Men jeg møder ofte nostalgikere, som romantiserer sovjettiden og som ville ønske sig tilbage til en tid, hvor de i hvert fald følte en større retfærdig, end de gør idag. Og selvfølgelig er der også dem, der går med supermagt-fantasier...men jeg tror de mest holder dem for sig selv...

Michael spørger:

Hej Matilde. Har mange russere ikke svært ved at finde en ny national indentitet efter de fik selvstændigheden igen fra sovjet?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Michael Jo, der har i hvert fald været en søgen efter, hvad det ville sige at være russisk og her har Putin på mange måder spillet en afgørende rolle. Ud over at have på posten i næsten to årtier, så har han også haft stor succes med at skabe sejre og fremgang, som russerne kan tro på. Og fra kaotiske 90'ere, som mange russere i dag ser tilbage med skam på - så kom en forløsning og økonomisk fremgang i 00'erne - og med den en følelse af, at det måske ikke var helt skidt igen at være russer.

Christian Sund spørger:

Hej Matilde. Er der ingen eksempler på folk i Rusland, der forholder sig kritisk til den form for ‘uddannelse’ af børn?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Christian Det skal der helt sikkert nok være. Der er mange, der mener, at samfundet er alt for militariseret og at statsmedierne medvirker til at skabe en stemning af utryghed med sin propaganda mod Vesten. Der findes sågar et udtryk for folk, som ukritisk hylder alt russisk og fædrelandsorienteret: "hurrapatrioter" bliver de lettere nedladende kaldt af kritikere.

Ida spørger:

Hej Mathilde Opfordrer de både piger og drenge til at deltage i at værne om forsvar og patriotisme og det at være russisk borger?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Ida Ja, Junarmija er både for drenge og piger - og selvom kønsrollerne nok er mere "gammeldags" når de bliver lidt ældre, så er de på lige fod her. Dog vil jeg sige, at pigerne i den gruppe, vi filmede, var noget mindre engagerede i træningen end drengene...

Eddie spørger:

I programmet synger de en gammel soldater sang, der også hylder Stalin. Hvordan er fortællingen om Stalin i Rusland nu?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Mange mener at Stalin er ved at blive rehabiliteret. Blandt andet er en række nye statuer og buster blevet rejst de seneste år, og der er en tendens i nogle kredse til at mene, at uden ham ville krigen være blevet tabt. At de enorme tab og umenneskelige udrensninger tjente et formål. Jeg har sågar mødt kommunister, der mente at Den Store Terror udelukkende gik ud over folkefjender, som havde fortjent deres straf. MEN, der er stadig mange russere, for hvem Stalin er historiens største massemorder og som væmmes ved den opblødning der er sket over de seneste år.

Jesper Lindholt spørger:

Hvorfor tror du, militæret er så vigtigt for den (sovjet-)russiske selvforståelse?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Jeg tror russere i allerhøjeste grad har brug for helte. Og gerne helte i uniformer. Der fortælles jo i timer om heltene fra Anden Verdenskrig - og også moderne helte. Faktisk så sent som igår, hvor aftennyhederne brugte ligeså lang tid på at hylde den faldne jægerpilot, der sprængte sig selv i luften i Syrien i sidste uge, som på at fortælle om det katastrofale flystyrt her uden for Moskva. Og tanken om at dø for fædrelandet har en næsten mytisk værdi.

Anders Ulbæk spørger:

Hej Matilde. En god og informationsrig udsendelse. Kan du se en parallel til Ukraine og DPR /LPR ifm træning af Junarmija - børn og unge?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Tak for det Anders Jeg ved ikke om der er en parallel som sådan, men flere af instruktørerne havde selv kæmpet i Donbass på oprørernes side, og netop denne Junarmija-afdeling havde i flere omgang samlet ind til børn i Donetsk og Lugansk, så krigen er i hvert fald en del af "pensum".

Åsa Harvard Maare spørger:

Er den patriotiske ånd som Junarmija giver udtryk for den også spredt i storbyer (St Petersburg) eller er det mer udbredt i små byer?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Jeg tror den er udbredt i både små og store byer. Organisationen har en hjemmeside, hvor man kan se alle deres lokalafdelinger, og de virker ganske spredt www.yunarmy.ru

Michael spørger:

Hej Matilde. Hvor slem er krisen i rusland fra sanktioner og lave olie priserfor den almindelige russere/en russiske familie som du besøger?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hej Michael De fleste almindelige russere har mærket en faldende købekraft og faldende realløn over de seneste år. Men det ser ud til at gå opad nu. Langsomt, men dog opad. (Også for oliepriserne) Det er straks værre med udsigten til for alvor at modernisere Ruslands økonomi...

Lars spørger:

Jeg bor i Berlin - et sted med mange russere. Selvom mange har boet her længere end i Rusland, tror de stadig på Putins propaganda, hvorfor?

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Hmmm, nogle af dem vil sikkert altid få deres nyheder fra russisk stats-tv og læne sig op ad de holdninger, der bliver repræsenteret dér. Der vil sikkert også være mange, der bliver stødt over Vestens dækning af Rusland, som ofte er både ensidig og unuanceret. Og så møder jeg altså virkelig mange russere, som siger: Ja, nu ved jeg jo ikke om det passer, for de lyver jo i tv, men..... Altså masser af mennesker, der udmærket ved, at meget af det, de ser i fjernsynet er propaganda, men alligevel tror (lidt) på det

Lars spørger:

Kunne man oversætte det russiske patriotisme med nationalisme i vores del af verden? Virker sådan

Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent svarer:

Det tror jeg på mange måder er præcis det samme. Det ene lyder blot lidt pænere end det andet :-)