TÆT PÅ Sannes stjerneskud Vita: Sådan er det at være med i X Factor

Hun sang sig ind i de danske tv-seeres hjerter allerede til sin X Factor-audition, og siden har hun gang på gang imponeret både seere og dommere. Tirsdag aften svarede Sanne Salomonsens X Factor-deltager Vita på spørgsmål her på dr.dk. Læs alle spørgsmål og svar herunder.

TÆT PÅ Sannes stjerneskud Vita: Sådan er det at være med i X Factor
Sabine spørger:

Hvad er det fedeste ved at være med i X-factor?

Vita svarer:

Absolut hele oplevelsen! Det er de gode dage, ligeså meget som de lidt trælse, fordi hele processen er mega lærerig, og noget jeg aldrig vil glemme. Specielt er det alle de mennesker, der omgiver mig i hverdagen! De andre deltagere, dommerne, og de søde deltageransvarlige. Knus Vita

Lin Sofie spørger:

Har du et godt råd til dem der vil begynde at synge?

Vita svarer:

Øvelse gør mester! Hvis det er noget du brænder for, så må du aldrig give op på at "komme i mål", selvom det kan føltes som om, fremskridt går langsomt til tider (I've been there!). Sangtræning er noget, der virkelig har hjulpet mig! Det er vigtigt at få noget teknik på, og det kan solotræning virkelig hjælpe med! :)) Knus

Malene spørger:

Hvornår begyndte du at synge? Og hvornår begyndte du at skrive sange?

Vita svarer:

Hej Malene! Jeg har sunget så længe jeg kan huske. Hvornår jeg præcis begyndte at skrive mine egne sange, ved jeg ikke. Jeg har siden jeg var helt lille, digtet tekster og melodier i mit hoved, men jeg tror at jeg må have været ca. 7 år, da jeg skrev min første færdige sang. Knuuuus

Ali spørger:

Har du nogen kæreste? Jeg er single ??

Vita svarer:

Hej Ali! Nej, det har jeg ikke.

Kamille spørger:

Hey sødeste Vita Du er en fantastisk sanger Hvordan forgår en dag for jer deltagere og hvem af deltagerne er du blevet ekstra tætte med??

Vita svarer:

Hej sødeste Kamille! <3 Tusind tak for en super sød besked! En normal dag for Sigmund og jeg, forgår primært i DR byen, hvor vi øver med Sanne og cresten af team skat. De andre deltagere er også ofte i DR, men bruger det meste af tiden på Blackman's båd. Jeg havde/har utrolig god kemi med oliver, men generelt kommer vi rigtig godt ud af det med hinanden! :)) Knus

Mia spørger:

Hvem synes du er den allerbedste deltager, der har været med i X factor nogensinde? Kh.

Vita svarer:

Der har været rigtig mange gode gennem tiden! Jeg var rigtig vild med Chilli og Mia fra sæson 10, og lytter stadig til den sang Sara (der vandt sæson 4) udgav. "okay". Ida, Martin og Emilie Esther var også vildt gode....ehj...svært spørgsmål du er kommet på :)) knus

Josef Alvin spørger:

Savner du dine brødre (Hilsen Josef og Alvin) :-)

Vita svarer:

Hej Skatterbasser!! Jaaaa, jeg savner jer mega meget! Fedt i kigger med :))

Uffefo-wawa Unjo-tjø Osas spørger:

Hej Vita, hvad er dine planer med sangkarieren efter X-factor?

Vita svarer:

Hejsa! Jeg har en masse fede tilbud der venter på mig derhjemme. Min plan er at lægge fokus på musikken, så jeg fortsat kan udvikle mig som kunstner. Der forgår en masse 'hemmelige' projekter, som i kommer til at se mere til senere :)) Knuuuuus

Alberte spørger:

Hej Vita, hvilken fest er den vildeste du har været til?

Vita svarer:

Hej Alberte! Svært spørgsmål. Jeg er ikke helt sikker på hvad der definere en "vild" fest. For mig er de bedste fester, dem jeg har med mennesker jeg holder af. Med de mennesker hvis selvskab jeg kan nyde ligeså meget med, som uden alkohol. De sjove fester, uden drama og alt for fulde mennesker. Knus :))

Alaa&lt;3 spørger:

Hej smukke Vita! Jeg har læst mig frem til at du har gået på efterskole, og jeg ville spørge om du drager inspiration fra nogen derfra?

Vita svarer:

Hejsa! Fedt spørgsmål. Jeg gik på Ranum Efterskole College i 16/17, og opfordre alle der overvejer efterskolemuligheden, til at springe ud i det! Det har været en helt fantastisk dannelsesrejse, med de vildeste oplevelser som jeg aldrig nogensinde glemmer. Oveni det delte jeg det hele med nogle fantastiske mennesker! Jeg er meget inspireret af en musiklære jeg havde. Han er utroligt dygtig, og er grunden til at jeg er med i x-factor. :))

Rasmus spørger:

Er Blachman lige så mærkelig i virkeligheden, som han er i tv? PS: Du vinder X Factor!!

Vita svarer:

Hej Rasmus! Tusind tak! <3 Vi bruger ikke rigtigt noget tid med de dommere, der ikke er vores, men jeg har spurgt et par stykker her i lejligheden, og der er kommet lidt forskellige svar. Sol: "nej, det er han ikke", Katrine:"Jo han er sgu da så", Christian:"Ja det er han, men det er på den sjove måde, ikke den sure". Knus :))

peter spørger:

Hej Vita. Er der noget med, at du går i skole med Emilie Esther? Har du snakket med hende?

Vita svarer:

Hej Peter! Jo hun går en klasse over mig, på Aalborg Katedralskole. Jeg har ikke rigtigt snakket med hende, nej. De forskellige årgange bliver aldrig rigtig mikset, desværre. Men hun virker sød, og hun er rigtig dygtig. :))

Christian spørger:

Hvem er dit idol og hvorfor?

Vita svarer:

Hej Christian! Svært spørgsmål. Hvis vi snakker musik, så er Jeg er vild med en helt masse forskelligt! Lige for tiden er det meget Scarlet Pleasure, Lianne La Havas, Kaleo og Hozier jeg høre, men det skifter fra tid til tid :))

Maria spørger:

Hvad laver I, når I er i X Factor-lejligheden?

Vita svarer:

Vi øver, spiser, hygger, griner og har det for fedt :))

Ane spørger:

Vildt flot tøj, du havde på i fredags i X Factor? Hvem vælger tøjet? Må du beholde det bagefter?

Vita svarer:

Tak! Det gør vores stylister! Hver dommer har valgt nogle stylister, og dem vi har er også dem Sanne bruger uden for X-factor :)) De er SÅ dygtige! Nej, jeg må ikke beholde det bagefter, desværre. :(

Mette spørger:

Hvordan føltes det at blive genkendt på gaden?

Vita svarer:

Det er surrealistisk, men fedt! Jeg elsker når i kommer hen og snakker til mig. Det er SÅ hyggeligt :))

Graham spørger:

Hvad er mest hårdt ved at være med i X-factor?

Vita svarer:

Det kan være meget overvældende. Der ligger et vist pres ved at være med i X-factor. Det kan være meget svært at vende sig til, at rigtig mange mennesker pludseligt forholder sig til én. Heldigvis er der nogle mega søde mennesker omkring os hele tiden, som sørger for at hjælpe os ovenpå igen, hvis vi har en dårlig dag! :))

Lin Sofie spørger:

Har du et ritual inden du går på scenen? &lt;3

Vita svarer:

Sanne har lært os en "top secret" remse, som vi siger (lidt ligsom en bøn faktisk, men rockmama style) :)) . Derudover har hun givet os (Sigmund og jeg) et rødt armbånd som gerne skulle bringe held. Det har vi haft - og har fortsat på til alle liveshows.

Lino spørger:

Hvad tænkte du dengang du så at i var rendt tør for kakao i backstagerummet? ;) &lt;3

Vita svarer:

Da jeg fandt ud af at vi var løbet tør for kakao i backstagerummet, tænkte jeg at det var lidt noget møg, fordi jeg virkelig, VIRKELIG bare havde lyst til kakao! :D :D <3 (Lidt intern, tjek @Annemettetomasmusic 's profil på instagram, for at forstå :) ) Knuuuuus!

Casper spørger:

Hvad er det vigtigste du har lært ved at være med i X Factor?

Vita svarer:

Hej Casper! Jeg har lært vildt mange brugbare, og vigtige ting. I virkeligheden tror jeg faktisk det er (selvom det er både cliché og cheesy) at man skal tro på sig selv. Jeg er generelt meget perfektionistisk, og bliver derfor let utryg, men i en process der handler om at finde sig selv, må man tage nogle chancer, og prøve nogle ting af, selvom det så kan vise sig ikke at være det rigtige. Så ved man det til næste gang, og er et skridt tættere på, at finde sig selv som kunstner. Det har været vildt sjovt at svare på jeres spørgsmål! Det må vi gøre igen en gang. Knus og kærlighed til jer alle. GOD AFTEN!!!