Hvilke kanaler og programmer kan man se i DRTV?

  • DRTV er en tjeneste, hvor du kan se DRs tv-kanaler live, og i en begrænset periode se programmerne ’on demand’.

    Indkøbte programmer er typisk tilgængelige på DRTV i otte dage efter det er sendt i tv. DRs egne produktioner er tilgængelige i 30 dage (på Ramasjang dog 90 dage). DRs dramaserier kan ses i 30 dage efter sidste afsnit er sendt.

    Når man står på et programs side i DRTV, kan man klikke på Programinfo og blandt andet se, hvor lang tid det er muligt at se programmet.

    Af rettighedsmæssige grunde er det desværre ikke muligt at se on demand udgave af alle programmer, der sendes live. Der er også enkelte film, som ikke kan ses live på grund af rettigheder.

    DR arbejder på, at flest mulige programmer, som sendes live, også kan ses som on demand, ligesom DR arbejder på at lave aftaler der sikrer, at alle film kan ses live.

Kan man se de enkelte indslag i eksempelvis TV AVISEN?

  • Når du ser TV AVISEN og Deadline, kan du finde frem til de enkelte indslag.

    På computer skal du klikke på ’Kapitler’ under playeren for at finde og se de enkelte indslag.

    På smart-tv (HbbTV) er kapitlerne markeret på tidslinen. Du kommer til det ønskede kapitel ved at bruge højre og venstre pileknap.

    På mobil og tablet understøttes 'Kapitler', desværre ikke endnu.

Kan man se ældre programmer i DRTV?

  • På DRTV præsenterer vi løbende repremierer på de bedste udsendelser gennem tiderne fra vores store arkiv. Du kan se, hvilke repremierer vi har lige nu på dr.dk/tv/temaer, hvor du også kan se oversigten over alle vores aktuelle temaer.

Er det muligt at se undertekster?

  • På computeren er der mulighed for at slå undertekster til på de fleste danske programmer, som du ser on demand. Det gør du ved at klikke på [=] i nederste højre hjørne af playeren på PC og Mac.

    På mobil og tablet er det muligt at slå undertekster til og fra på Windows og Android. På iOS (Apples styresystem til iPhone og iPad) er der ikke undertekster. Det kommer der i en senere version.

Kan jeg bruge DRTV, hvis jeg er blind?

  • DRTV er optimeret til, at blinde kan navigere rundt ved brug af skærmlæser.

Hvordan finder jeg synstolkede programmer?

  • Alle synstolkede programmer kan findes under programtitlen ’Synstolket’ – enten via menupunktet PROGRAMMER eller via søgefeltet. Man kan også finde synstolkede versioner af programmet under den enkelte programtitel. De synstolkede programmer er i forlængelse af programtitlen markeret med SYNSTOLKNING. I de perioder, hvor der ikke er synstolkede programmer, vil der ikke være nogen programmer underprogramtitlen SYNSTOLKNING. Læs mere om Synstolkning i DR her.

Kan man se DRTV i udlandet?

  • Du kan desværre ikke se DRs tv-kanaler live i udlandet, da DR ikke har rettighederne til dette. På danske valgaftener åbnes der dog undtagelsesvis op for visning i udlandet. En del af DRs programmer – men ikke alle – kan ses on demand i udlandet, når DR har rettighederne til dette.

    Brugere, der sidder i udlandet, kan med fordel bruge knappen ’Kan ses i: Alle lande’ på siden over alle programmer, så der kun vises programmer, der kan ses i udlandet.

    De programmer, som DR har rettigheder til at vise i udlandet, kan også ses via mobile netværk. Du skal være opmærksom på, at brug af mobildata i udlandet kan blive meget dyrt. Derfor anbefaler DR, at du bruger trådløst internet, når du er i udlandet.

Hvad gør jeg, når jeg er i Danmark og får besked om, at jeg sidder i udlandet?

  • Selvom du er i Danmark, kan du opleve at få besked om, du ikke kan se et program, fordi du er i udlandet. Det kan skyldes, at din computer er koblet til en udenlandsk IP-adresse. Hvis du for eksempel arbejder i et internationalt firma i Danmark, kan internetserveren stå i udlandet og dermed have en udenlandsk IP-adresse. Hvis du har en computer med udenlandsk IP-adresse, kan du desværre kun se de programmer, DR har rettigheder til at vise i udlandet.



SE OGSÅ