Hvilke fordele er der ved at logge ind?

  • Ved at logge ind på DRTV, får du mulighed for at markere dine yndlingsprogrammer som favoritter, så du hurtigt har adgang til disse programmer på tværs af alle dine enheder.

    Du kan tilføje programmer til dine favoritter ved at klikke på det lille hjerte i øverste højre hjørne af billedet på det program, du ønsker at tilføje. Ønsker du at slette en favorit, klikker du blot på det gule hjerte igen.

    Når du er logget ind, husker DRTV samtidig automatisk, hvad du har set af programmer, og hvor langt du nåede, så du nemt kan se resten, når det passer dig. Også hvis du vil fortsætte med at se et program på en anden enhed.

    Favoritter og senest sete findes på computer, tablet, mobil - uanset om du bruger en af vores apps eller en browser.

    Senest sete og favoritter bliver lanceret til Smart-tv i januar.

Hvordan logger jeg ind på DRTV?

  • For at bruge favoritter og senest sete skal du være logget ind med DR Login.

    Har du allerede et DR Login, klikker du blot på login-knappen i øverste højre hjørne på DRTV - under søgefeltet.

    Hvis du ikke har et DR Login, kan du nemt oprette et i login-menuen på DRTV. Du vælger selv, om du vil logge ind via din mailadresse eller via din Facebook- eller Google-konto.

    dr.dk/login kan du altid slette dit DR Login, eller ændre din adgangskode eller email-adresse.

    DR Login kan også bruges til andre tjenester fra DR. Vi sørger for, at dine oplysninger er sikkert gemt, og vi deler dem aldrig uden din tilladelse.

    Du kan læse mere om DR Login her: dr.dk/login/help

Hvor kan man se DRTV?

  • DRTV kan ses på computer (PC og Mac), mobil og tablets, smart-tv og fjernsyn, hvor der kan tilkobles andre enheder.

Computer?

  • Klik ind på www.dr.dk/tv. Så er du i gang.

    DRTV understøtter følgende browsere:

    • - Internet Explorer 8 og senere versioner

    • - Firefox version 28 og senere versioner

    • - Opera version 12.1 og senere versioner

    • - Safari version 5.1 og senere versioner

    • - Chrome version 34 og senere versioner

    • - Android browser version 4.1 og senere versioner

    Internet Explorer 8 er desværre en gammel og usikker browser. Derfor anbefaler vi, at du bruger Internet Explorer 9 (kræver Windows Vista som minimum) eller en anden browser for at sikre dig den bedste oplevelse.

    Der skal være installeret Adobe Flash på din computer for, at den kan afspille video via browseren.

Mobil & tablet?

  • DRTV kan ses på smartphones og tablets med følgende styresystemer: iOS, Android og Windows Phone/Windows 8.

    På smartphone og tablets med iOS kan du vælge mellem at bruge browseren eller hente en app til iPhone eller iPad i Apples App Store.

    Hvis du bruger Windows Phone/Windows 8 og Android på din mobil eller tablet, er det nødvendigt at hente en app for at kunne afspille videoen. Hvis du forsøger at bruge browseren, får du besked om at hente en app, før du kan afspille videoen.

    DRTV er optimeret til de nyeste versioner af styresystemerne:

    • - iOS version 6 og senere versioner

    • - Android version 4.1 og senere versioner

    • - Windows Phone version 8

    • - Windows 8 og 8.1 til tablets

    Det er muligt at se DRTV på smartphones og tablets med andre versioner, men DR garanterer ikke for at det fungerer optimalt.

    Links til app-butikkerne: [kommer snart]

Fjernsyn via Chromecast?

  • Hvis du har en Chromecast-enhed sluttet til dit TV, kan du se DRTV på dit fjernsyn via DRTV app’en på din smartphone eller tablet eller via hjemmesiden dr.dk/tv på din computer. Hvis du har en Chromecast-enhed tilsluttet, vises der et Chromecast–ikon i øverste højre hjørne af skærmen. Du skal blot klikke på ikonet og følge instruktionen.

Fjernsyn via kabel?

  • Mange fjernsyn har i dag mulighed for at modtagevideo-signaler via et computer-skærmkabel og/eller HDMI-kabel. Kan dit fjernsyn det, kan du forbinde din computer og visse mobiler/tablets til fjernsynet og se DRTV på den måde. Tjek vejledningen til dit fjernsyn.

Fjernsyn via Apple TV eller trådløs forbindelse?

  • Hvis du har en Apple TV boks kan du bruge Airplay-funktionen og se DRTV på dit tv. Du kan se Airplay ikonet i playeren, når der er et Apple tv i nærheden – og begge enheder befinder sig på samme netværk.

    Visse internet-forbundne fjernsyn kan vise indhold fra mobiltelefoner og tablets. Sony, Philips, Samsung og flere andre kan spejle indholdet fra mobil/tablet op på tv’et direkte eller ved hjælp af en app. I visse tilfælde kan DRTV anvendes på denne måde, men DR har ikke optimeret applikationerne til denne brug.

Smart-tv med internet-adgang og HbbTV-standard?

  • Har du et moderne smart tv, der er forbundet til internettet, så kan du måske se DRTV direkte på dit tv. DRTV understøtter nemlig den europæiske standard Hybrid Broadcast Broadband TV (HbbTV). De fleste nyere tv understøtter HbbTV. HbbTV er en åben standard for hvordan internettjenester kan vises på smart tv med internet.

    For at kunne se DRTV på smart tv, skal følgende være opfyldt:

    • - Dit tv skal understøtte HbbTV standarden – se mere information nedenfor.

    • - Dit antenne-signal skal indeholde HbbTV-signal.

      • * Hvis du har stue- eller tag-antenne direkte ind i dit tv, er alt i orden.

      • * Hvis du får sit antennesignal via en antenneforening eller tv-distributør, skal de videresende et signal medHbbTV.  De gør de fleste, men hvis du er i tvivl, kan du kontakte sin antenneforening eller tv-distributør. Se mere information nedenfor.

      • * Det er i øjeblikket ikke muligt at se HbbTV hvis du får dit antennesignal via satellit. Spørg eventuelt din udbyder om og hvornår de understøtter HbbTV.

    • - Dit fjernsyn skal være tilsluttet internettet.

    • - På nogle tv skal du selv åbne for HbbTV i fjernsynets menu med indstillinger. Læs i vejledningen eller tal med butikken, hvor du har købt dit tv.

    Du skal være på en af DRs tv-kanaler for at se DRTV.

    Når du skifter til en af DRs kanaler vises der et DRTV logo i ca. 5 sekunder i nederste højre hjørne. Det betyder at du kan se DRTV via HbbTV.

    Du aktiverer DRTV ved at bruge den røde af de fire farvede knapper på dit fjernsyns fjernbetjening. På nogle tv kan man desuden aktivere DRTV på fjernsynets indbyggede app portal (bl.a. Sony), ved at klikke på et særligt DRTV logo. Det er desværre ikke alle tv-fabrikater, der vil åbne for denne mulighed.

    Læs mere eller se videoen om hvordan du betjener DRTV på et smart tv. Hop til www.dr.dk/temaer/dr_tv

    DR sikrer, at DRTV fungerer i forhold til den europæiske HbbTV standard. DR kan desværre ikke svare på tekniske spørgsmål i forhold til det enkelte tv, antenneforeninger og tv-operatører.

Hvilke smart-tv understøtter HbbTV-standarden?

  • Det er din tv-forhandler og tv-fabrikanterne, der kan svare detaljeret på dette spørgsmål. Vi har dog tilbudt tv-fabrikanterne at linke til konkrete sider på deres websites, hvor de stiller denne information til rådighed.

    Her er oversigten over hvilke modeller de enkelte fabrikanter har oplyst understøtter HbbTV pr. 1. juni 2014:

    • - Sony har lavet en oversigt over hvilke tv der understøtter HbbTV. Se listen her

    • - LG har lavet en oversigt over hvilke tv, der understøtter HbbTV. Se listen her.

    • - Philips har smart-tv med HbbTV, men de har ikke en oversigt klar og henviser derfor foreløbig blot til deres forside.

    • - Panasonic har oplyst, at deres smart tv fra 2014 understøtter HbbTV. De har ikke en egentlig oversigt klar, men henviser foreløbig blot til deres forside.

    • - Samsung oplyser, at smart tv fra 2014 understøtter HbbTV. Gennem en opdatering af softwaren vil modeller fra 2013 ligeledes kunne understøtte HbbTV. Find opdateringen ved at indtaste modellen på dit tv i søgefeltet i øverste, højre hjørne på Samsungs hjemmeside. På profilsiden for dit tv vil du have adgang til opdateringen. Vær opmærksom på, at opdateringer til enkelte 2013 modeller endnu ikke er tilgængelige.

    Flere andre tv-fabrikanter understøtter HbbTV, herunder Grundig, B&O, Sharp, Loewe og Toshiba. DR opdaterer listen efterhånden som fabrikanterne informerer os og sender links til deres oversigter.

Hvilke tv udbydere understøtter HbbTV?

  • Listen er en samling af den viden DR har om hvilke tv udbydere der understøtter HbbTV. DR opdaterer listen når vi får yderligere information. Hvis du er usikker så spørg din tv udbyder.

    • - Egen antenne: Ja

    • - Boxer via antenne: Ja, hvis man bruger Boxer modul(CA/CI). Hvis man bruger en Boxer boks kan man se HbbTV, hvis antennen er koblet videre fra den digitale boks til tv’et og tv vælges som adgang.

    • - Selvstændige antenneforeninger: Spørg antenneforeningen.

    • - YouSee kabel tv: Ja. Hvis du har et SmartTV, som understøtter HbbTV.

    • - Stofa: Ja. Hvis man bruger en Stofa boks kan man se HbbTV, hvis antennen er koblet videre fra den digitale boks til tv’et og tv vælges som adgang. Stofa egne tv-bokse har ikke HbbTV.

    • - Canal Digital: Canal Digital arbejder på en teknisk løsning. Når den tekniske løsning er fundet kan man se DRTV via HbbTV med Canal Digital CI modul. Canal Digital tv-bokse har ikke HbbTV.

    • - IPTV: Nej. Waoo arbejder på at finde en teknisk løsning.

    • - Waoo: Kabel tv: Ja, men kun når man er på DR1 og DR3. Waoo arbejder på at man også kan bruge DR2 og DRK.

    • -TDC TV: Nej

    • - Viasat: Nej

    • - Telia: Nej

    • - Whats Me Now: Nej

Kan man omdanne et almindeligt fjernsyn til smart tv med DRTV?

  • Hvis du ikke har et tv med internetforbindelse, kan du købe en løs ’boks’ med smart-tv-funktioner og HbbTV-standard. Nogle bokse er rene smart-tv-bokse, mens andre er indbygget i f.eks. en Blueray-afspiller.

    Tal med din elektronik-butik om, hvilke mærker og typer de forhandler.



SE OGSÅ