hjaelp-jeg-er-vred

Hjælp, jeg er vred (3:4)

41-årige Bjørn Jakobsen har brug for hjælp til at få styr på sit voldsomme temperament og tager derfor på et 4-dages intensivt kursus i mindfulness-baseret stressreduktion. Men han kommer dårligt fra start, fordi trafikken på vej til kurset har sendt ham op i det røde felt. Louise Steffensen kæmper videre på kurset i Anger Management, og hun får for første gang en succesoplevelse med at styre sit temperament.
I fire programmer undersøger værten Adam Holm, der selv er en temperamentsfuld herre, hvad vrede egentlig er for en størrelse? Hvornår er vrede en positiv drivkraft? Og hvornår er vreden et ustyrligt monster?
I dette program følger vi både Bjørn og Louise i deres kamp mod vreden, og Adam Holm oplever selv at blive ilter på fodboldbanen. Han besøger også speedwaykøreren Nicki Pedersen, der bevidst har brugt sit store temperament til at komme på toppen af podierne.

Varighed:28 minutter

Genre:

Kan ses indtil:

Program sendt:,

Produktion:DANMARK, 2018

  • Hvad vil du dele?

Hjælp, jeg er vred