kasper-og-kongen

Kasper og Kronprinsen

Hvordan maler man et portræt af vores Kronprins Frederik på kun 46 dage? Den udfordring står Kasper Eistrup foran i denne dokumentar.
Efter mere end 20 år i spidsen for Kashmir, et af Danmarks mest succesfulde rockbands, har frontmanden Kasper Eistrup sadlet om og indledt en ny karriere som billedkunstner på fuld tid.
I efteråret 2018 står han over for en af karrierens mest krævende opgaver. Han skal male et portræt af HKH Kronprins Frederik og det skal afsløres på det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Opgaven er stor, tiden er knap.
I dette program bliver vi inviteret ind i værkstedet og følger tilblivelsen af maleriet på tætteste hold. Kasper Eistrup arbejder sig frem på lærredet på baggrund af flere finurlige møder med Kronprinsen. Igennem skæve anekdoter får vi et anderledes kig ind på Amalienborg og følger den kunstneriske proces hos en mangfoldig kunstner i et af hans livs mest intense perioder.

Varighed:43 minutter

Genre:

Kan ses indtil:

Program sendt:,

Produktion:DANMARK, 2018

  • Hvad vil du dele?