Med DR Login får du mulighed for at se dine senest sete udsendelser på alle dine enheder med DR TV, så du altid kan fortsætte en udsendelse på en anden enhed, end den du startede udsendelsen på.
Da Louises forældre blev skilt, hjalp Page Four, og ikke mindst favoritten Lauritz, hende igennem den svære tid. I dag skal hun for første gang til koncert med sine store idoler og finder ud af, at hende og Lauritz har meget mere til fælles, end hun kunne have drømt om. Teenagere har mere end nogen andre tendens til at gå i højeste niveau af idoldyrkelse, og dét er noget, det nye danske boyband Page Four kan mærke. Selv om bandet er nyt, og medlemmerne alle sammen selv er teenagere, kan de allerede spejle sig i grædende pigeansigter ved deres koncerter og læse fanbreve, der beskriver, hvordan de har reddet piger fra deres svære teenageliv. Page Four har dog en ambition om, at deres fans ikke kun skal være fans, men også venner, så de stræber efter at inddrage deres fans i alt, hvad de gør. Gennem fire programmer følger DR3 én fan og ét medlem af det nye danske boyband Page Four, når de i sidste ende mødes til en koncert på bandets forårsturne.