1000 børn og unge har delt ulovlig video

En ulovlig video med upassende indhold er blevet delt mange gange på Facebook i 2017.

Og nu sigter politiet over 1000 børn og unge for at have delt videoen på de sociale medier.

Sagen kan få meget store konsekvenser. De risikerer nemlig at blive anklaget for deling af børneporno.

Hvad hvis de bliver dømt?

Hvis de bliver dømt, kan de blive straffet efter straffelovens paragraf 235.

Det betyder, at det kommer til at stå på straffeattesten eller børneattesten de næste 10 år.

Hvis det står på ens børneattest eller straffeattest, kan man for eksempel ikke få et job i en børnehave eller blive frivillig fodboldtræner.

Derfor kan det få stor betydning for ens fremtid, hvis man deler ulovlige billeder.

Hvad gør du hvis du får tilsendt en ulovlig video?

1. Send eller del aldrig!

2. Slet det!

3. Stop spredningen!

4. Sig fra!

5. Få hjælp!