14-årig pige har sin egen danseskole

14-årige Amalie Torarenni Kristensen er en af landets yngste iværksættere. Hun elsker at danse. Hun elsker også, at lære andre at danse.

Derfor åbnede hun for to år siden sin egen danseskole i Odense.

På danseskolen, som hedder Torarenni Dance Studio, sørger hun selv for at booke lokaler, har overblik over dansehold og laver koreografi til danseundervisningen.

Og hun er vild med det.

De penge hun tjener, bruger hun på at deltage i dansekonkurrencer, danseworkshops og rejser.

Populært at følge sine drømme

Amalie er ikke den eneste, unge iværksætter. En undersøgelse viser, at en ud af syv virksomheder er startet af personer under 25 år.

Det skyldes blandt andet, at unge gerne vil have indflydelse i sit eget liv og følge sine drømme.

Amalie har altid drømt om sin egen danseskole, og hun håber projektet kan nå langt.