4 gode råd når du bruger Musical.ly

Mange bruger appen Musical.ly.

Her kan du mime til en sang, mens du filmer det. Derefter kan du dele det med dine venner og resten af verden.

Mange synes det er vildt sjovt, men desværre oplever nogle, at de bliver mobbet gennem appen.

Derfor kan du her få nogle gode råd til, hvordan du mest sikkert bruger appen.

Gode råd til Musical.ly

  • Lav sikre indstillinger: Indstil din profil, så andre ikke kan se hvem eller hvor du er. Du kan få dine forældre til at hjælpe dig.

  • Tænk over, hvad du selv deler: Selvom du kan slette videoen bagefter, har andre måske allerede kopieret den og delt den.

  • Del ikke andres videoer uden at få lov: Det kan være, de vil slette den eller ikke har lyst til at den bliver delt.

  • Tænk over hvad du skriver: Ville du synes det var rart, hvis du selv modtog de beskeder, du sender? Hvis nej, så slet i stedet for send. Får du onde beskeder, så vis dem til en voksen.

Kilde: Charlotte Smerup fra Børns Vilkår