Arla vil belønne landmænd for klimavenlig mælk

Arla er et stort mejeriselskab.

De køber mælk af danske landmænd og sælger det videre til os gennem butikker og supermarkeder.

Og nu vil Arla til at belønne de landmænd, som laver deres mælk på en klimavenlig måde.

Er mælken god for klimaet?

Før har Arla tænkt mest på kvaliteten af mælken, når de har købt den af landmændene.

Men fremover vil de også kigge på, om mælken er lavet på en måde, så den passer godt på klimaet.

Det handler blandt andet om den mad, som køerne får. Eller om maskinerne bruger el eller diesel.

Ikke helt på plads

Det er stadig ikke helt på plads, hvordan systemet skal fungere.

Men Arla håber på, at det vil få endnu flere landmænd til at tænke på klimaet og nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Afstemning: Hvor meget mælk drikker du?