Biden vandt valget, men Trump er ikke enig

I USA er demokraten Joe Biden blevet udråbt som vinder af præsidentvalget.

Ledere fra mange lande i hele verden siger tillykke til Joe Biden lige nu.

Og vores egen statsminister, Mette Frederiksen, har også skrevet tillykke på Twitter!

Men der er en person, der ikke har sagt tillykke.

Det er landets nuværende præsident, Donald Trump.

Trump er ikke enig i afgørelsen af valget

Donald Trump mener ikke selv, at han har tabt.

Han siger, at der er blevet svindlet med stemmerne ved valget.

Derfor vil han starte retssager i flere stater. Men mange stater har altså allerede afvist de her retssager, fordi Trump mangler beviser.

Mangler at holde tale

Taberen af valget plejer at holde en tale.

Det gjorde for eksempel Hillary Clinton ved sidste valg, da hun tabte til Donald Trump.

Men det har Trump ikke gjort endnu.

Dårlig taber?

Mange af Trumps modstandere laver sjov med ham på nettet lige nu.

Og det FLYDER med memes, der driller ham med, at han er en dårlig taber

Vores egen tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har endda tweetet om det.

Til januar skal Donald Trump efter planen give nøglerne til Det Hvide Hus til Joe Biden.