Butikker i England forbyder energidrikke til børn

I Storbritannien har mange af de store supermarkeder valgt at forbyde energidrikke til børn under 16 år. De kan altså ikke længere købe det.

Der er meget mere sukker i energidrikke end i sodavand, men der er også rigtig meget koffein i. Koffein er et stof, der findes i mange drikkevarer, og som kan give mere energi.

Men man kan også få for meget koffein.

Koffein kan give søvnbesvær

Faktisk er der ligeså meget koffein i én energidrik, som der er i tre dåser cola.

Og det er ikke særlig sundt for børn at få så meget koffein på én gang, siger Jeppe Mathiessen fra Danmarks Tekniske Universitet, der har lavet mange undersøgelser om energidrikke

For meget koffein kan nemlig give bivirkninger. Man kan få svært ved at sove, hjertebanken eller blive rigtig irritable.

Drik noget andet

Det vil derfor være en god ide, hvis Danmark gør det forbudt for børn at købe energidrikke, ligesom det er i Storbritannien, mener Jeppe Mathiessen.

Han anbefaler i hvert fald, at børn skifter energidrikke ud med noget andet. For eksempel vand.

Se mere i videoen øverst :)