Det varme vejr er tilbage! Men hvad har det med "indian summer" at gøre?!

Det bliver rigtig varmt de næste dage.

Nogle steder helt op til 27 grader!

Det føles måske lidt mærkeligt, når vi er i september – men det er ikke unormalt, at det sker.

Indisk sommer

Nogle kalder det for ”indian summer”.

Et udtryk, som ifølge en engelsk vejrhistoriker, er flere hundrede år gammelt.

Han mener, at det stammer fra Nordamerika i det vilde vestens tid.

Men forskere er ret uenige om, hvornår man kan bruge navnet.

Indian summer eller sensommer?

Nogle mener, at det først kan bruges fra oktober.

Andre siger, at der skal have været nattefrost.

DR’s vejrvært mener derfor bare, at vi skal kalde det for "sensommer".