Eksperter undersøger muligt giftgasangreb i Syrien

Du har sikkert hørt om krigen i Syrien, som nu har varet i syv år.

Nu melder flere syriske organisationer, at der har været endnu et bombeangreb, og at det muligvis var med giftgas.

Det skete i byen Douma, som ligger i et område, der hedder Ghouta.

Hvem står bag?

Douma er den sidste by i området, der stadig er styret af oprørsgrupper.

Den syriske regering og præsident Bashar al-Assad vil gerne have magten tilbage over byen.

Derfor mener flere lande også, at den syriske regeringshær står bag angrebet.

Ulovligt at bruge kemiske våben

Der findes faktisk regler for, hvad man må og hvad man ikke må i krig.

Det står i det, der hedder Genéve-konventionen.

Og man må altså ikke bruge kemiske våben som giftgas.

Derfor er det også en meget alvorlig sag.

Se mere om Syrien i videoen og husk at tale med en voksen, hvis du bliver bange eller ked af det.