Fire råd til at holde dit nytårsforsæt

Vi er hoppet ind i 2021, og det er blevet højsæson for nytårsforsæt.

Altså beslutninger om, hvad vi skal få ud af det nye år.

Og den tradition er faktisk over 4000 år gammel.

En gammel tradition

Mange opfatter nytår som et godt tidspunkt til at starte på en frisk.

Derfor har vi i mange år delt vores ønsker omkring årsskiftet.

I gamle dage handlede nytårsforsæt tit om, at man skulle betale sin gæld.

I dag går de oftest ud på, at man vil lære eller blive bedre til noget.

For eksempel lære et nyt sprog, at strikke eller lave en fed fodboldfinte.

Fire råd, der kan få dit nytårsforsæt til at holde

Mange oplever, at de ikke kan gennemføre deres nytårsforsæt.

Men her får du fire råd til, hvordan dit nytårsforsæt holder.

  1. 1

    Tænk positivt! Find et forsæt, du kan opnå. Tænk ikke på ting, du vil undgå. Så bliver det også sjovere!

  2. 2

    Sæt et mål! Sørg for at gøre dit nytårsforsæt konkret. Så bliver det meget nemmere at følge.

  3. 3

    Undgå ønsketænkning! Find et nytårsforsæt, der er realistisk for dig.

  4. 4

    Fortæl andre om det! Det kan motivere dig til at holde fast i nytårsforsættet, hvis du fortæller andre om det.