Fodboldklub får en KÆMPE bøde 

Den engelske fodboldklub Manchester City har fået en hård straf.

Klubben skal betale en kæmpestor bøde på 224 millioner kroner

De må heller ikke deltage i europæiske turneringer i to år.

Hvad er der sket?!

Manchester City har brudt nogle regler.

Reglerne går ud på, at store fodboldklubber skal have styr på sine penge.

Klubberne må ikke skylde penge eller bruge for mange penge.

Men det har Manchester City ikke overholdt, og derfor har Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, straffet klubben.

Hvad gør de så?

Flere fodboldeksperter siger, at det er en megahård straf.

Det synes Manchester City også selv at det er.

Derfor vil klubben gerne i retten for at bevise, at de er uskyldige.

Hvorfor er det så slemt?

Det er slemt, hvis fodboldklubben ikke må deltage i Champions League i to år.

Fodboldspillerne vil nemlig ikke spille i klubben, hvis de ikke kan deltage i den vigtige turnering.

Det kan betyde, at Manchester City bliver et dårligere hold.