Første danske ishockeyspiller: "Jeg er homoseksuel"

Det lyder måske ikke så vildt.

Men det er faktisk første gang, at en dansk professionel ishockeyspiller, siger at han er homoseksuel.

Og faktisk er han kun den tredje i verden.

Hvem?

Ishockeyspilleren hedder Jon Lee-Olsen.

Han er målmand for Rungsted Seier Capital.

Det er syv år siden, at han sagde det til sin familie og venner.

Hvorfor siger han det så først nu?

Jon Lee-Olsen siger det først nu, fordi han er bekymret for, hvad folk vil sige.

Han tror, at mange kommer til at råbe grimme ting til ham under kampene.

Og indtil nu er der næsten ingen andre danske sportsstjerner, der har sagt, at de er homoseksuelle.

Det skal ændres!

Men nu vil han vise alle, at det er helt okay at være homoseksuel.

Lige meget om du dyrker sport eller ej.

Hvad siger holdkammeraterne?

Alle på holdet synes, at Jon Lee-Olsen er lige så sej som før.

De har stor respekt for, at han står frem og er ærlig om, hvem han er.